Savnet til familien

Soonmom skriver:

Vi ser stadig min mor, da hun er ssa'er , så risikoen er nok større for at hun får den på job end hjemme.

Men min mormor ser vi ikke pga alder og kræft (og der går nok længe inden vi ser hende (hvis vi nogensinde når det igen).

Farmor og farfar er begge rygere med kold og farfar heller ikke helt ung, så der går også måneder endnu tænker jeg, total håbløst, og frustrerende især for ungerne, da jeg tænker det ender med at koste dem det gode forhold til deres bedsteforældre

Men hvis I alligevel forventer ham dør er det da vigtigere at have jer omkring sig - med noget afstand?  

IenFart skriver:

Den 14 er jo i virkeligheden bare sådan en abstrakt grænse. Risikoen for smitte vil være lige så stor efter den 14 og i lang tid frem. Virussen er i samfundet med store mørketal. Jeg ser selv frem til at se mine forældre igen men man bliver nødt til at spørge sig selv om det nu også er smart at ses i samme øjeblikket samfundet forhåbentlig begynder en langsom normalisering. 

Helt enig

Men igen vil heller ikke ud og se alle mulige  men bare min mor og far

Sprit25 skriver:

På mandag har vi ikke set mine forældre i 30 dage. Og shit det begynder, at være hårdt. Jeg SAVNER dem. Mine børn savner dem. Mine forældre savner dem. Følelserne er helt ude på tøjet og jeg hulker hvad gør I andre for at holde ud

Jeg forstår skisme godt savnet.

Her bor svigerforældre 5 min væk, mine egne er gået bort og den mindste aldrig mødt dem.

Derr bliver vinket når de går eller cykler forbi. Vi har ringet en gang til dem og inviteret til kaffe i haven med stor afstand imellem os. Jeg valgte at dække op og stille stolene inden de kom - mindste mand sad mellem os forældre i den ene ende af langt bord (ved hans sandkasse) og svigerforældre i den anden hvor han ikke skulle forbi for at lege.

Det fik super fint, selvom ham på 5 synes det er liiiidt svært og mærkeligt - så kan han alligevel overholde det og fortalte dem selv at der jo er en sygdom som så man ikke må kramme....

Jeg har meldt klart ud til alle omkring os at ingen kommer ind, eller skal komme forbi og det er kun mig der handler(max en gang i ugen)

Mindste manden klare det så godt, og mener faktisk slet ikke han skal i børnehave igen...datteren på 14 år er dog noget mere påvirket da hun savner efterskolelivet, vennerne og ikke mindst kæresten....

Personligt synes jeg ikke det er hårdt, ud over at jeg skal undvære at se min bror der er på opholdssted som virkelig er påvirket af omstændighederne - og så at min ældste er så påvirket er også en hård en..... for for filan hvor er det svært at se hende være så påvirket og ked af det så ofte som hun er pt 

Jeg forstår udmærket dit savn.

Jeg har ikke set mine børn i hhv. 7 og 3 uger da den store (der bor hos sin far) kun kom på samvær hver 4. uge og den mindste nåede lige at blive sendt på weekend hos sin farmor på solskinsøen inden landet lukkede ned. 

Jeg går nu og tæller ned til at jeg flytter tilbage til øen, så jeg kan se dem igen. 

Ms.Momo skriver:

Jeg forstår udmærket dit savn.

Jeg har ikke set mine børn i hhv. 7 og 3 uger da den store (der bor hos sin far) kun kom på samvær hver 4. uge og den mindste nåede lige at blive sendt på weekend hos sin farmor på solskinsøen inden landet lukkede ned. 

Jeg går nu og tæller ned til at jeg flytter tilbage til øen, så jeg kan se dem igen. 

Ja okay jeg  savner "bare" min mor og far. Har heldigvis mine børn hos mig. Selvom jeg nu også savner deres børnehave

Sprit25 skriver:

Ja okay jeg  savner "bare" min mor og far. Har heldigvis mine børn hos mig. Selvom jeg nu også savner deres børnehave

For mig har det hjulpet at kunne lave videoopkald. Jeg snakker ofte med datteren over Messenger og så spiller vi spil der.

Jeg så en video hvor de stod på hørig afsted og "krammede" ved at kramme sigselv samtidig. 

Sprit25 skriver:

På mandag har vi ikke set mine forældre i 30 dage. Og shit det begynder, at være hårdt. Jeg SAVNER dem. Mine børn savner dem. Mine forældre savner dem. Følelserne er helt ude på tøjet og jeg hulker hvad gør I andre for at holde ud

Jeg kender alt for godt følelsen 

Vi så sidst mine forældre d. 15 februar, til navngivningen af vores yngste datter, (hun er fra d. 10 januar) de bor i Jylland og vi på sjælland, så vi kan ikke bare lige køre forbi og vinke til hinanden... 

På fredag bliver vores datter 3 måneder, hvilket vil sige at de ikke har set hende i 2 måneder

Vi facetimer næsten hver dag, men det er bare ikke det samme. 

Jeg savner dem og de savner os, men vi tør ikke løbe risikoen, ved at mødes, da min mor arbejder i hjemmeplejen. 

Vi venter med længsel på at vi kan ses igen

Jeg tuder næsten dagligt i den her tid. 

Sprit25 skriver:

Det er bare som om facetime ikke er nok mere. Håber virkelig hun åbner efter påske. Så vi kan se hinanden

Har det helt modsat. Vi ser min mor en gang om ugen i et par timer, hvor vi holder afstand.

Jeg frygter når det åbner, for når jeg er tilbage med 2 1. Klasser, børnene er sammen med venner i skolen, så skal vi stoppe med at se min mor. Vi kan ses lige nu, fordi vi virkelig har minimeret vores udgang fra hjemmet, og vi har valgt ikke at se andre end min mor (min mand går dog på arbejde og den yngste gå en enkelt ven som ha leger med udenfor i Max 2 timer, og det er sønnen af patient 0, så de er jo nærmest tjekket i hoved og r...). Den dag jeg er tilbage i skolen led en masse elever også selv om det kun er 9 elever, og mine drenge er tilbage i skolen, så må den dag vi ses om igen annulleres eller måske bliver det en gåtur sammen. Så jegbæbsker vi skal åbne op  men frygter det også både fordi jeg så pludselig indgår i langt flere smittekæder og ikke selv ønsker at blive syg, men også fordi så går der lang tid før vi kan se min mor rigtigt igen.

lineog4 skriver:

Har det helt modsat. Vi ser min mor en gang om ugen i et par timer, hvor vi holder afstand.

Jeg frygter når det åbner, for når jeg er tilbage med 2 1. Klasser, børnene er sammen med venner i skolen, så skal vi stoppe med at se min mor. Vi kan ses lige nu, fordi vi virkelig har minimeret vores udgang fra hjemmet, og vi har valgt ikke at se andre end min mor (min mand går dog på arbejde og den yngste gå en enkelt ven som ha leger med udenfor i Max 2 timer, og det er sønnen af patient 0, så de er jo nærmest tjekket i hoved og r...). Den dag jeg er tilbage i skolen led en masse elever også selv om det kun er 9 elever, og mine drenge er tilbage i skolen, så må den dag vi ses om igen annulleres eller måske bliver det en gåtur sammen. Så jegbæbsker vi skal åbne op  men frygter det også både fordi jeg så pludselig indgår i langt flere smittekæder og ikke selv ønsker at blive syg, men også fordi så går der lang tid før vi kan se min mor rigtigt igen.

At indgå i mange smittekæder er vist en del af den nye plan. Flere siger jo at nu er for lidt smittet. Jeg kan ikke lure det og jeg ved ikke, hvad bedst er. Jeg ved jeg savner. Hvordan har din datter det

Sprit25 skriver:

At indgå i mange smittekæder er vist en del af den nye plan. Flere siger jo at nu er for lidt smittet. Jeg kan ikke lure det og jeg ved ikke, hvad bedst er. Jeg ved jeg savner. Hvordan har din datter det

Ja jeg tænker også det er en fin plan (ironi), få de mindre børn ud og smitte hinanden, bringe smitten tilbage til forældre, smitte de professionelle voksne, så vi kan indsætte nogle unge vikarer som kan blive smittet, vi skal nok få nok smittede nu, for børn i fx 1. Klasse kan ikke holde den afstand, de husker ikke at vaske hænder hele tiden, de spritter ikke håndtag osv.

Jeg prøver virkelig at være positiv og optimist, men for pokker hvor jeg frygter sen sygdom. Jeg ved godt det er de få på min alder, der ender i et kompliceret forløb, men har bare flere gange i mit liv ramt de små procenter. Har også en mand der nærmer sig de 60 og har lidt for meget sul på maven, så.... og selvom flere skal smittes, så skal jeg ikke være den der smitter.min mor på 72. 

Jo tak, min datter er virkelig ved at få kuller. I Italien er de i decideret karantæne, og ophæves den ikke her efterr påske eller varsles åbnet hurtigt, så skal hun hjem. Skolen åbner ikke - det er varslet at skolen er noget at det sidste man åbner Italien (modsat her)