Andre end mig?!?

CBbaby skriver:

Selvfølgelig er der folk, der synes, det ER det mest nuttede. Nok fordi de ser noget andet, end de fleste andre. Ligesom folk og kattevideoer... Nogen synes, det er SÅ sødt. Jeg er ret ligeglad Men jeg kan da sagtens sige “åhhh sikke en sød killing” hvis min nabo kommer og viser en ny kat. Det er jo en tilkendegivelse af fællesskabsfølelsen. Og den er essentiel for menneskets overlevelse. Det er jo ikke fordi folk er uærlige. Det er fordi, det er forskelligt, hvad der lægges vægt på i situationen. 

Når min nabo viser mig den søde killing, og jeg ikke mærker “åhhh falde i svime” over den, men jeg stadig siger “ej den er godt nok fin.” Så mene jeg det jo. For det er en pæn og fin killing. Og det gør mig glad, at min nabo er glad. Men er jeg selv helt færdig over den kat? Løber ud od køber en? Nej! Vil jeg passe den? Nej. Men fin er den

Jeg ville skam gøre det samme hvis nogen kom løbende hen til mig med en video af et (for mig at se) irriterende barn. Jeg har ikke behov for at sige min ærlige mening altid  Men for lige at få det helt på det rene, så er det ikke handicaps der irriterer mig, mere det frikort jeg nogen gange synes de giver. 

Jeg ville skam gøre det samme hvis nogen kom løbende hen til mig med en video af et (for mig at se) irriterende barn. Jeg har ikke behov for at sige min ærlige mening altid  Men for lige at få det helt på det rene, så er det ikke handicaps der irriterer mig, mere det frikort jeg nogen gange synes de giver. 

Frikort? Hvad tænker du på? for jeg har ikke frikort til noget. 

Hele mit liv (og min familie) er indrettet efter den stores handicap. Hele tiden.

Jeg kan ikke gå på arbejde, fordi mit barn max kan passes ude af huset i 2-4 timer. Her efter får hun kramper/er så træt og dårlig, at hun ikke kan gå. Som i slet ikke. Hun er normalbegavet og har sprog derefter. Hvilket betyder, at jeg har et barn med en krop som en 1-2 årig de fleste af døgnets timer, men med en hjerne og et sprog som en 5-årig. Så der er en masse kampe der. 

Jeg kan ikke lege med min yngste, fordi den store kræver fysisk arbejde en del af uden. 

Vi er på hospitalet mindst en gang om ugen. Og tager store tunge samtaler med en 5-årig, der er ked af, at hun ikke kan det samme som andre. Der er risiko for en masse helt vildt forfærdelige ting, som fylder hele min hverdag, hvis jeg ikke passer på.

Vi køber os fattige i medicin. Vi kan ikke komme uden for en dør i disse tider pga den ældste immunforsvar. 

Vi går aldrig ud uden klapvogn, for det kan den ældste ikke. Jeg laver ikke andet end at undskylde, at vi fylder og larmer (når den store måske får kramper i netto).

Hvad er der for et frikort, du tænker på? Jeg og min partner arbejder 24 timer i døgnet? 

CBbaby skriver:

Frikort? Hvad tænker du på? for jeg har ikke frikort til noget. 

Hele mit liv (og min familie) er indrettet efter den stores handicap. Hele tiden.

Jeg kan ikke gå på arbejde, fordi mit barn max kan passes ude af huset i 2-4 timer. Her efter får hun kramper/er så træt og dårlig, at hun ikke kan gå. Som i slet ikke. Hun er normalbegavet og har sprog derefter. Hvilket betyder, at jeg har et barn med en krop som en 1-2 årig de fleste af døgnets timer, men med en hjerne og et sprog som en 5-årig. Så der er en masse kampe der. 

Jeg kan ikke lege med min yngste, fordi den store kræver fysisk arbejde en del af uden. 

Vi er på hospitalet mindst en gang om ugen. Og tager store tunge samtaler med en 5-årig, der er ked af, at hun ikke kan det samme som andre. Der er risiko for en masse helt vildt forfærdelige ting, som fylder hele min hverdag, hvis jeg ikke passer på.

Vi køber os fattige i medicin. Vi kan ikke komme uden for en dør i disse tider pga den ældste immunforsvar. 

Vi går aldrig ud uden klapvogn, for det kan den ældste ikke. Jeg laver ikke andet end at undskylde, at vi fylder og larmer (når den store måske får kramper i netto).

Hvad er der for et frikort, du tænker på? Jeg og min partner arbejder 24 timer i døgnet? 

 

Jeg mener ikke et frikort for forældrene, men for barnet. Et frikort til at te sig som man vil. Og her snakker jeg self ikke om at gå i krampe i netto, tvivler på det er noget din datter har lyst til  Men det dér med at kunne gøre som man vil. Børn med særlige behov, som har gennemskuet at de dybest set kan styre hele huset, fordi deres forældre ikke magter at tage endnu en kamp op med dem. Det er jo dybest set synd for dem, for de kommer jo en dag til at møde ekstra meget modstand pga det, udover den modstand de allerede har som udgangspunkt i form af deres vanskeligheder. Men hvis der er nogen det er endnu mere synd for er det sgu deres søskende som bare må finde sig i det, igen fordi forældrene ikke magter at tage kampen. Jeg kan komme med et konkret eksempel fra en familie jeg har personligt kendskab til. En dreng med særlige behov slår, bider og kradser sin "normale" bror hver gang denne så meget som nærmer sig deres mor. Moren siger selvfølgelig fra overfor selve volden, men broren må stadig finde sig i at han kun kan få lov til at kramme sin mor når hans bror ikke er til stede. Det synes jeg sgu er lidt synd. Så lærer det ene barn jo at han altid får sin vilje, mens det andet barn lærer at hans behov altid kommer i anden række. Begge dele er efter min mening ganske usundt. 

Jeg er 33 år har et medfødt handicap som betyder jeg er gangbesværet jeg føler mig ikke mindre værd end andre mennsker   og bor i egen bolig og klar mig selv 100 % som jeg siger for mig er det normalt at gå som jeg nu gør for har aldrig prøve andre.

Noget der kan Irriterer mig er når folk ikke forstår bare fordi man er handicappet betyder det ikke at man skal havde støtte i hjemmet for at kunne klar sin hverdag.

Eller de forældre som blev sur på deres børn når de spøger mig hvor jeg går som jeg gør jeg vil hele havde at børn spøger end de går Undrer sig og jeg svar dem genre.

Og husk der findes 1000 vis at handicappet nogle kan ses andre kan ikke MAN de er mennesker   lige som mennsker uden handicap

Og bare fordi man ikke er født med et handicap er det ikke en garanti for man ikke blev ramt at sygdom senere i livet der gør man blev handicap   så værre du glad så lang du er sund og raske

Anonym skriver:

Jeg mener ikke et frikort for forældrene, men for barnet. Et frikort til at te sig som man vil. Og her snakker jeg self ikke om at gå i krampe i netto, tvivler på det er noget din datter har lyst til  Men det dér med at kunne gøre som man vil. Børn med særlige behov, som har gennemskuet at de dybest set kan styre hele huset, fordi deres forældre ikke magter at tage endnu en kamp op med dem. Det er jo dybest set synd for dem, for de kommer jo en dag til at møde ekstra meget modstand pga det, udover den modstand de allerede har som udgangspunkt i form af deres vanskeligheder. Men hvis der er nogen det er endnu mere synd for er det sgu deres søskende som bare må finde sig i det, igen fordi forældrene ikke magter at tage kampen. Jeg kan komme med et konkret eksempel fra en familie jeg har personligt kendskab til. En dreng med særlige behov slår, bider og kradser sin "normale" bror hver gang denne så meget som nærmer sig deres mor. Moren siger selvfølgelig fra overfor selve volden, men broren må stadig finde sig i at han kun kan få lov til at kramme sin mor når hans bror ikke er til stede. Det synes jeg sgu er lidt synd. Så lærer det ene barn jo at han altid får sin vilje, mens det andet barn lærer at hans behov altid kommer i anden række. Begge dele er efter min mening ganske usundt. 

Men det synes jeg så, er en lidt unuanceret opfattelse. Alle mennesker kæmper for, at deres børn opnår et så normalt liv som muligt. 

Og det frikort, som du omtaler, kan være det som gør, at mor har tid til at spille kort med lillebror senere, fordi mor ikke skal tage en time lang kamp med storebror nu. Måske er storebror ikke der mentalt, hvor en “kamp” ville kunne betale sig. Den kamp skal/kan måske først tages om et halvt år. 

Vi mader stadig vores store næsten hver dag. Hun er nogen gange så træt, at hun ikke kan få noget ind. Hvis jeg ikke hjælper hende, så vågner hun hele natten og vækker sin lillesøster. Og så er der ingen der får søvn. Så det er ALTID en afvejning i forhold til lillesøster og familien. 

Det er præcis det samme i en normal familie. Problemet er, at et udfordret barn måske ikke er i stand til klare de ting eller forventninger, som der er lige nu og her. Jeg lover dig for, at langt de fleste forældre vil tage en sådan kamp, når det giver mening. Hvor frikortet kan indrages uden at det går udover samværet med det andet barn. For et frikort gives, når noget vigtigere er på spil. og de We IKKe skove at være nødt til at give.. for de minder dig om, at barnet er sygt... 

CBbaby skriver:

Men det synes jeg så, er en lidt unuanceret opfattelse. Alle mennesker kæmper for, at deres børn opnår et så normalt liv som muligt. 

Og det frikort, som du omtaler, kan være det som gør, at mor har tid til at spille kort med lillebror senere, fordi mor ikke skal tage en time lang kamp med storebror nu. Måske er storebror ikke der mentalt, hvor en “kamp” ville kunne betale sig. Den kamp skal/kan måske først tages om et halvt år. 

Vi mader stadig vores store næsten hver dag. Hun er nogen gange så træt, at hun ikke kan få noget ind. Hvis jeg ikke hjælper hende, så vågner hun hele natten og vækker sin lillesøster. Og så er der ingen der får søvn. Så det er ALTID en afvejning i forhold til lillesøster og familien. 

Det er præcis det samme i en normal familie. Problemet er, at et udfordret barn måske ikke er i stand til klare de ting eller forventninger, som der er lige nu og her. Jeg lover dig for, at langt de fleste forældre vil tage en sådan kamp, når det giver mening. Hvor frikortet kan indrages uden at det går udover samværet med det andet barn. For et frikort gives, når noget vigtigere er på spil. og de We IKKe skove at være nødt til at give.. for de minder dig om, at barnet er sygt... 

Men hvad med det barn der lærer at dets behov altid kommer i anden række? Hvordan ville du selv håndtere den situation jeg beskrev før? Hvis dit udfordrede barn ikke ville lade dit andet barn kramme dig 

Cirkeline87 skriver:

Jeg er 33 år har et medfødt handicap som betyder jeg er gangbesværet jeg føler mig ikke mindre værd end andre mennsker   og bor i egen bolig og klar mig selv 100 % som jeg siger for mig er det normalt at gå som jeg nu gør for har aldrig prøve andre.

 

Noget der kan Irriterer mig er når folk ikke forstår bare fordi man er handicappet betyder det ikke at man skal havde støtte i hjemmet for at kunne klar sin hverdag.

 

Eller de forældre som blev sur på deres børn når de spøger mig hvor jeg går som jeg gør jeg vil hele havde at børn spøger end de går Undrer sig og jeg svar dem genre.

 

Og husk der findes 1000 vis at handicappet nogle kan ses andre kan ikke MAN de er mennesker   lige som mennsker uden handicap

 

Og bare fordi man ikke er født med et handicap er det ikke en garanti for man ikke blev ramt at sygdom senere i livet der gør man blev handicap   så værre du glad så lang du er sund og raske

Jeg er ikke sund og rask. Og jeg forventer ikke at andre skal forstå mine udfordringer, men forklarer dem gerne hvis folk er interesserede. Self skal folk, børn såvel som voksne, med handicap have lov til at være her. Jeg kan bare ikke se det nuttede i det 

Anonym skriver:

Men hvad med det barn der lærer at dets behov altid kommer i anden række? Hvordan ville du selv håndtere den situation jeg beskrev før? Hvis dit udfordrede barn ikke ville lade dit andet barn kramme dig 

Fordi der i en situation gives “frikort” betyder det ikke, at det altid sker. Mit store barn får at vide, at hun må vente. Og når der ikke er gæster, så får hun eksemplvis ingen frikort. Hvis hun bryder sammen derhjemme uden gæster, så gør hun det. Men når der er gæster - som dig i denne situation, så ville jeg give det. Jeg gør nogle helt andre ting aø- og kan håndtere helt andre udfald, når vi er alene. Hvilket vi er 85 %!af tiden grundet handecsppet. Nemt fordi ingen tager hensyn eller forstår situationen og gør sig til dommer. 

CBbaby skriver:

Fordi der i en situation gives “frikort” betyder det ikke, at det altid sker. Mit store barn får at vide, at hun må vente. Og når der ikke er gæster, så får hun eksemplvis ingen frikort. Hvis hun bryder sammen derhjemme uden gæster, så gør hun det. Men når der er gæster - som dig i denne situation, så ville jeg give det. Jeg gør nogle helt andre ting aø- og kan håndtere helt andre udfald, når vi er alene. Hvilket vi er 85 %!af tiden grundet handecsppet. Nemt fordi ingen tager hensyn eller forstår situationen og gør sig til dommer. 

Okay, men den situation jeg beskrev er den generelle hverdag for dem. Ved det fordi hun har fortalt mig om det. Så det er sådan noget med at når barnet lige er et andet sted et kort øjeblik, så skal broren skynde sig at få opfyldt sit behov for kys og kram 

Anonym skriver:

Okay, men den situation jeg beskrev er den generelle hverdag for dem. Ved det fordi hun har fortalt mig om det. Så det er sådan noget med at når barnet lige er et andet sted et kort øjeblik, så skal broren skynde sig at få opfyldt sit behov for kys og kram 

Og det er der, du skal huske, at der er meget mere end den situation. Måske kan lillebror komme i Tivoli eller legepladsen uden storebror, men det er faktisk det storebror allerhelst vil. Men forældrene kan ikke have storebror med der. 

Alle mennesker gør deres bedste: og ja det er ikke optimalt. Men hvis du tager 100 kampe om dagen- så gives der frikort i de værste, for at få livet til at hænge sammen. De frikort betyder bare mere for den familie, end den ville gøre i din.  

Tror du, at forældre til handicappede børn er dovne? Eller tror du, de giver de “frikort” så gldt de kan, så de kan hænge sammen? Min store datter sover stadig ikke i gennem ex. På 5 år... 6-10 opvågninger... ville du kaste dug ud i at bage sunde speltboller kl 06? Eller ville du - på de gode dage, når hun kan Elv, give hende ipadrn og få 30 min ekstra søvn, inden du skulle op og tage dig af to børn, hvor den ene får 80 nedsmeltninger på en dårlig dag?