Når forældre vælger børn fra..

Anonym skriver:

Da jeg læste din kommentar, læste jeg den også negativt og jeg er ikke i nogen følelsesmæssig sårbar situation lige nu. Men det er det, der er så svært ved at skrive, for der er ikke noget kropssprog bag og så kan det nemt virke hårdt.

Tak

Du skriver din fars helbred ikke er godt mere - må jeg spørge om han evt er dement eller noget i den stil ? Eller har en anden form for personlighedssygdom?  Synes at hans handlinger og gøren virker liiiidt overilet på en eller anden måde .... 

Janet1989 skriver:

Du skriver din fars helbred ikke er godt mere - må jeg spørge om han evt er dement eller noget i den stil ? Eller har en anden form for personlighedssygdom?  Synes at hans handlinger og gøren virker liiiidt overilet på en eller anden måde .... 

Det er slet ikke noget i den stil. Men mange blodpropper og kræft gør intet godt for nogen. 

Han har ikke opført sig ordentligt mod dig. .. eller din datter. Men man søger altid efter bekræftelse, omsorg, kærlighed fra ens forældre. Jeg føler virkelig med dig - det må være så hårdt. 
Jeg tror ikke at du kan få “den gode afslutning”. Forstået på den måde at han nok næppe ændre sig og vil fortsætte med at skuffe dig..? Du har rakt hånden ud og gjort hvad du kan. Du er ikke urimelig - han er blot langt fra at være en god far eller bedstefar. 

Jeg ville nok forsøge at komme videre selv med psykologhjælp. Han bidrager ikke med noget god umiddelbart.

Tjullehej skriver:

Han har ikke opført sig ordentligt mod dig. .. eller din datter. Men man søger altid efter bekræftelse, omsorg, kærlighed fra ens forældre. Jeg føler virkelig med dig - det må være så hårdt. 
Jeg tror ikke at du kan få “den gode afslutning”. Forstået på den måde at han nok næppe ændre sig og vil fortsætte med at skuffe dig..? Du har rakt hånden ud og gjort hvad du kan. Du er ikke urimelig - han er blot langt fra at være en god far eller bedstefar. 

Jeg ville nok forsøge at komme videre selv med psykologhjælp. Han bidrager ikke med noget god umiddelbart.

Tak for et pænt svar. Det er SÅ hårdt. 

Det må gøre ondt at blive valgt fra. Børn (også voksne børn) naturligt higer jo helt naturligt efter deres forældres anerkendelse og kærlighed - også selvom den forælder tilsyneladende ikke magter at være noget særlig positivt for barnet. 

Det er aldrig barnets ansvar, at oppebære en relation til en forældre (som i øvrigt i dette tilfælde virker langt fra sund og i stand til at skabe sunde relationer). Mit bud er, at din far også er problematisk på andre områder end dem du beskriver og har en lang række andre konflikter i sit liv og sine relationer, end alene det som handler om dig og din bror.

Måske det er tid til at overveje, om relationen gør noget godt for dig og din egen familie. Om det er tid til at vise også dine børn, at man godt må sige fra, når noget ikke er godt for en eller når man bliver behandlet dårligt. Og så må du forholde dig til den kæmpe sorg, det naturligvis medfører at skulle acceptere, at din far ikke kunne eller ville have en kærlig og naturlig relation til dig.

Det er ikke din opgave, at redde ham. Det er ikke din opgave at få han til at “tilgive” dig for at have sagt nej til hans urimelig krav om at låne penge. 

Hvad tænker din bror om det hele..? For det er mærkeligt at bede om mange penge og klippe håret på din datter osv. ser han de sider sf jeres far..?

Anonym skriver:

Har aldrig lånt penge af ham. Han er pensionist. Om han direkte er narcissist ved jeg ikke, men sandheden er at han er meget hård i sin måde at tale på. Til alle. Også mig. Han tror stadigvæk han bestemmer over mig, og han kunne blive sur over noget delte på facebook. For år tilbage havde han min yngste datter på weekend. Hun var dengang 4 år. Hun havde laaangr hår, vi snakker ned over numsen. Han mente jeg var “syg” og at det var mit behov hun havde langt hår. Hun kom hjem. Han havde klippet hende. Ved at holde alt håret samlet i den ene hånd. Det var mega skævt  jeg var rasende og grædefærdig!

Jeg kan bare ikke mere nu. Mine børn kender ham ikke mere. Hver gang han bliver inviteret til noget. Så er han sjovt nok syg

min bror har også en lille pige. Hende er min far sammen med næsten hver weekend. Jeg føler bare han ikke kan lide mig? Fx har jeg (mine børn) været meget uheldige og alle har hver især altid været syge. Med mange og længe indlæggelser. Det er min skyld mener han. Nogle eksempler på sygdom er fx; lyskebrok der krævede operation på min nyfødte dreng, gentagne lungebetændelser, øreproblemer. 
Ligeledes har jeg selv været alvorligt syg. Så alvorligt at jeg var ved at dø af det. Han er ligeglad. 
jeg tænker bare om jeg skal give slip nu. Det gør bare ondt. Men jeg vil jo heller ikke tigge og bede ham om at ville snakke med mig. 

Okay han er ikke “normale” har er narssist ( staves?)

Jeg hader når drenge børn har langt hår, men jeg vilde aldrig i mit liv klippe håret på et andet barn om så

barnebarn, veninde barn osv! Det er mega mega langt ude!

jeg vilde være rasende om det gjorde det ved mine børn, han lyder til at være utrolig barnelig, give mig 13.000kr han har i sit hoved følte sig berettiget til de penge ellers vilde han ikke være så sure peger igen på narsistiske personlighed forstyrrelse 

det er mega Er mega øv han har valgt dig fra, men du har intet gjort galt! 

pøj pøj 

om du havde penge til terapi vilde jeg anbefalede det, hilsen en der hele livet har troede alt var min fejl, til jeg fandt ud af jeg havde to borderline forældre 

Min mor har også valgt mig fra. Det gør utrolig ondt, men jeg har måttet erkende, at jeg desværre ikke kan ændre på den måde hun ser tingene på. Det er helt og holdent hendes valg ikke at se mig eller sine børnebørn. 
Hvis hun dør - ja det vil være frygtelig trist. Men det er stadig hendes valg. Jeg ville aldrig have overvejet, at vi ikke skulle ses.

Tjullehej skriver:

Hvad tænker din bror om det hele..? For det er mærkeligt at bede om mange penge og klippe håret på din datter osv. ser han de sider sf jeres far..?

Han siger “jeg gider ikke blande mig”. Så jeg er bare meget alene i det her. De fleste dage går det fint, der tænker jeg ikke over det, men så kommer de dage hvor jeg bliver helt utroligt ked af det og ikke kan se mig ud af det