Når forældre vælger børn fra..

Hvad er det han giver dig, som du så voldsomt længes efter? I dine opslag lyder han ikke til at være hverken verdens bedste far eller morfar. At klippe sit barnebarn på 4, bare fordi man ikke synes, hun skal have langt hår er virkelig langt ude! 

At han ikke vil se dig fordi du ikke vil låne ham 13.000 kr. er virkelig også langt ude. Hvorfor spørger han ikke din bror? Eller det har han måske gjort? Og fået pengene? Og at han aldrig kommer, når du inviterer, det forstår jeg ikke du gider blive ved med. At han ikke hjælper, når du eller dine børn er lagt ned af sygdom - det er da ikke en far, der elsker en, som gør sådan!

Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er, du synes er så forfærdeligt ved at lade relationen glide ud? Min mor er død, så hende ser jeg ikke mere, men vores relation var ikke særlig god, og hvis hun havde levet den dag i dag, så er jeg bestemt ikke sikker på, at vi havde haft et forhold, da der er mange ting fra min barndom som stadig sidder i mig. 

Pas på dig selv og dine børn. Familie har man desværre ikke selv valgt. 

Anonym skriver:

Har aldrig lånt penge af ham. Han er pensionist. Om han direkte er narcissist ved jeg ikke, men sandheden er at han er meget hård i sin måde at tale på. Til alle. Også mig. Han tror stadigvæk han bestemmer over mig, og han kunne blive sur over noget delte på facebook. For år tilbage havde han min yngste datter på weekend. Hun var dengang 4 år. Hun havde laaangr hår, vi snakker ned over numsen. Han mente jeg var “syg” og at det var mit behov hun havde langt hår. Hun kom hjem. Han havde klippet hende. Ved at holde alt håret samlet i den ene hånd. Det var mega skævt  jeg var rasende og grædefærdig!

Jeg kan bare ikke mere nu. Mine børn kender ham ikke mere. Hver gang han bliver inviteret til noget. Så er han sjovt nok syg

min bror har også en lille pige. Hende er min far sammen med næsten hver weekend. Jeg føler bare han ikke kan lide mig? Fx har jeg (mine børn) været meget uheldige og alle har hver især altid været syge. Med mange og længe indlæggelser. Det er min skyld mener han. Nogle eksempler på sygdom er fx; lyskebrok der krævede operation på min nyfødte dreng, gentagne lungebetændelser, øreproblemer. 
Ligeledes har jeg selv været alvorligt syg. Så alvorligt at jeg var ved at dø af det. Han er ligeglad. 
jeg tænker bare om jeg skal give slip nu. Det gør bare ondt. Men jeg vil jo heller ikke tigge og bede ham om at ville snakke med mig. 

Ud fra det, du beskriver, så lader det til, at det er din far, der behandler dig dårligt og ikke omvendt. Jeg hæfter mig stadigvæk ved, at du skriver, at I før har været tætte? Hvordan var det så dengang, i var tætte? Ift. nu?

Et råd kunne være, som en anden skriver, at prøve at lade ham være. Jeg kan dog godt forstå, hvis du synes, det er svært. Sådan noget er altid lettere sagt end gjort. Du kunne også prøve den gruppe, som en anden omtaler. Ellers kan du, hvis du har modet til det, prøve at ringe til ham, hvis ikke det lykkes så skriv til ham, hvordan du har det med det hele.

Du er jo voksen og bestemmer over dig selv. Og det må han forstå. Hvis han er helt afvisende/ikke svarer, så ved du i hvert fald med dig selv, at du har gjort alt, hvad du kunne og så kan du jo i bund og grund ikke rigtig gøre så meget mere og så må du prøve at lade ham være, ikke mindst også for din egen og din families skyld. Han kan heller ikke rigtig tvinges i tale, da han også er en voksen mand, der bestemmer over sig selv. Men så har du i hvert fald gjort dit og det kan du prøve at hvile i. Det er nemmere sagt end gjort, men det vil være mit råd. Kæmpe kram herfra

Mullemee skriver:

Hvad er det han giver dig, som du så voldsomt længes efter? I dine opslag lyder han ikke til at være hverken verdens bedste far eller morfar. At klippe sit barnebarn på 4, bare fordi man ikke synes, hun skal have langt hår er virkelig langt ude! 

At han ikke vil se dig fordi du ikke vil låne ham 13.000 kr. er virkelig også langt ude. Hvorfor spørger han ikke din bror? Eller det har han måske gjort? Og fået pengene? Og at han aldrig kommer, når du inviterer, det forstår jeg ikke du gider blive ved med. At han ikke hjælper, når du eller dine børn er lagt ned af sygdom - det er da ikke en far, der elsker en, som gør sådan!

Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er, du synes er så forfærdeligt ved at lade relationen glide ud? Min mor er død, så hende ser jeg ikke mere, men vores relation var ikke særlig god, og hvis hun havde levet den dag i dag, så er jeg bestemt ikke sikker på, at vi havde haft et forhold, da der er mange ting fra min barndom som stadig sidder i mig. 

Pas på dig selv og dine børn. Familie har man desværre ikke selv valgt. 

Forhåbenligt mener du slet ikke dine ord så hårde som jeg læser dem! Men jeg synes du er grov og skriver ned til mig. Jeg er i pisse hamrende sårbar situaiton. Jeg elsker min far! Jeg kan faktisk ikke bruge dit svar til noget som helst lige nu. 

Anonym skriver:

Ud fra det, du beskriver, så lader det til, at det er din far, der behandler dig dårligt og ikke omvendt. Jeg hæfter mig stadigvæk ved, at du skriver, at I før har været tætte? Hvordan var det så dengang, i var tætte? Ift. nu?

Et råd kunne være, som en anden skriver, at prøve at lade ham være. Jeg kan dog godt forstå, hvis du synes, det er svært. Sådan noget er altid lettere sagt end gjort. Du kunne også prøve den gruppe, som en anden omtaler. Ellers kan du, hvis du har modet til det, prøve at ringe til ham, hvis ikke det lykkes så skriv til ham, hvordan du har det med det hele.

Du er jo voksen og bestemmer over dig selv. Og det må han forstå. Hvis han er helt afvisende/ikke svarer, så ved du i hvert fald med dig selv, at du har gjort alt, hvad du kunne og så kan du jo i bund og grund ikke rigtig gøre så meget mere og så må du prøve at lade ham være, ikke mindst også for din egen og din families skyld. Han kan heller ikke rigtig tvinges i tale, da han også er en voksen mand, der bestemmer over sig selv. Men så har du i hvert fald gjort dit og det kan du prøve at hvile i. Det er nemmere sagt end gjort, men det vil være mit råd. Kæmpe kram herfra

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive andet end TAK! Tak for dine ord! 

Anonym skriver:

Forhåbenligt mener du slet ikke dine ord så hårde som jeg læser dem! Men jeg synes du er grov og skriver ned til mig. Jeg er i pisse hamrende sårbar situaiton. Jeg elsker min far! Jeg kan faktisk ikke bruge dit svar til noget som helst lige nu. 

Prøv at trække vejret dybt og læs svaret igen uden at tillægge det negativ ladning. Det er et fuldstændig nøgternt og ganske sobert svar på dit oprindelige indlæg.

Anonym skriver:

Forhåbenligt mener du slet ikke dine ord så hårde som jeg læser dem! Men jeg synes du er grov og skriver ned til mig. Jeg er i pisse hamrende sårbar situaiton. Jeg elsker min far! Jeg kan faktisk ikke bruge dit svar til noget som helst lige nu. 

Jeg prøver ikke på at være grov, jeg ville bare gerne have, at du tænkte over, hvad du føler, din far kan give dig? De ting du beskriver han gør, synes jeg ikke, er sådan en far burde opføre sig.

Ja, du elsker ham, men synes du at hans opførsel overfor dig siger det samme? Og selvfølgelig er du i en sårbar situation, men nogle gange er det bedst at lade relationen glide ud, hvis begge parter ikke ønsker den. Og i de eksempler du kommer med, så synes jeg ikke det lyder som om, at din far ønsker den. Undskyld hvis det er groft sagt, men det er det, jeg læser ud fra dit indlæg.

Anonym skriver:

Forhåbenligt mener du slet ikke dine ord så hårde som jeg læser dem! Men jeg synes du er grov og skriver ned til mig. Jeg er i pisse hamrende sårbar situaiton. Jeg elsker min far! Jeg kan faktisk ikke bruge dit svar til noget som helst lige nu. 

Hun har jo ret.

Det rammer, fordi det er sandt.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er godt for dig at have relationen.

IenFart skriver:

Prøv at trække vejret dybt og læs svaret igen uden at tillægge det negativ ladning. Det er et fuldstændig nøgternt og ganske sobert svar på dit oprindelige indlæg.

Da jeg læste din kommentar, læste jeg den også negativt og jeg er ikke i nogen følelsesmæssig sårbar situation lige nu. Men det er det, der er så svært ved at skrive, for der er ikke noget kropssprog bag og så kan det nemt virke hårdt.

Anonym skriver:

Min far sagde det var til ubetalt vægtafgift. Jeg kender intet til sådan noget da jeg hverken har kørekort eller bil. Jeg havde i realiteten pengene, men jeg havde længe inden oktober planlagt en weekend tur med børnene og det skulle pengene bruges på.

13.000 kr. til ubetalt vægtafgift er alligevel mange penge hvis det er en alm. personbil. Lyder  lidt vildt. Men synes også det er frækt at han kan finde på at sige du kan låne ham børnepengene når de kommer. Så har han da gennemtænkt det godt og grundigt inden.

men når det er sagt. Du har gjort det helt rigtige og nu kan du ikke gøre mere. Så lad ham være og evt. skriv en besked til ham om at han kan kontakte dig når han er blevet god igen. 

Anonym skriver:

Hun har jo ret.

Det rammer, fordi det er sandt.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er godt for dig at have relationen.

Det kan da godt være hun har ret! Men jeg synes hun skriver på en åndssvag måde der gør ekstremt ondt på mig ift hvordan andre skriver.