18 år og bo hjemme .

Anonym skriver:

Vi har jo ikke udgifter på dem , udover selvfølgelig mad , vand mm . Men det skal jo betales alligevel . De poster bliver måske mindre når de flytter men syntes de betaler en del allerede . Angående min mands økonomi så vil jeg ikke gå ind i det , da vores veje alligevel skal skilles .

Når I har separat økonomi og er på vej til skilsmisse, så må det jo blive deres fars suveræne afgørelse, hvad de skal i forhold til ham. Det afhænger vel også af, hvor meget de skal bo hhv. hos ham og dig. 
Jeg vil også godt tilføje, at vi har fået mærkbart flere penge at gøre med, efter at ungerne er flyttet hjemmefra. Der ryger alligevel flere penge, end man lige har gjort sig klart, til “daglig drift”. 

Anonym skriver:

Spørgsmål til jer med større børn , altså voksne på 18+ 

Betaler de for at bo hjemme ?

Betaler de til mad ?

 

Jeg begyndte at arbejde (egu forløb, hvor jeg fik svarende til kontanthjælp) for at få erfaring til ungdomsuddannelse, der betalte jeg 1500 for kost og logi.. Min mor mistede boligsikring, så selvfølgelig skulle hun have det dækket..

Samtidig betalte jeg selv alle mine udgifter. 

Så selvfølgelig skal min søn (nu er han kun 5) også bidrage, med det han har råd til, hvis min indtægt bliver lavere ved at han bor hjemme. 

Anonym skriver:

Det skal selvfølgelig ikke ende som et bekvemt hotel  men så længe de er under uddannes , så er det fint de ikke betaler . De betaler selv forsikringer , tlf & tøj mm

Absolut 

Mor og meget mere skriver:

Hvad mener du med, at det vil gøre dig sikker på, han klarer sig bedst muligt? At tage en god uddannelse kan jo vare, til han er 25-26 år - og så klarer man sig måske ikke bedst muligt, hvis man ikke har stået på egne ben. 
Jeg synes, det er naturligt at flytte hjemmefra, når man har afsluttet sin ungdomsuddannelse og/eller påbegynder sin egentlige uddannelse. Måske er det også det, du tænker på - er bare nysgerrig. 

Min søn blir noget håndværksmæssigt, og det tager heldigvis ikke 6-8 år. 

Min bror har boet hjemme, mens han var i lærer som elektriker, men læser nu videre til maskinmester, og er flyttet hjemmefra. 

Jeg mener at man sagtens kan blive modnet til at stå på egne ben, selvom man bor hjemme under uddannelse. 

Ano18 skriver:

Hvis i alligevel skal flytte fra hinanden så ville jeg lade den fare og du gør hvad du vil hos dig og omvendt. Det kan du jo ikke styre alligevel, men dine unger kan bo hos dig. Evt. hvis i skal bo lidt tid sammen og i ikke kan blive enige, så kan du stå for jeres mad / spæde ekstra til madkassen. Selvom det kan være frustrerende, så kan du jo nok ikke gøre noget ved hans mening.

Btw min mening er den samme som dig, og min ældste er nok endda lidt mere forkølet, fordi han betaler kun mad. Men til gengæld har han selv betalt kørekort og alt andet. Jeg er virkelig også meget obs på de får en uddanelse (som gør dem glad).

Jeg retter lige mig selv. Min søn er ikke forkølet men forkælet fordi han betaler ikke mad. Jeg tror jeg ville skrive tøj  

Han er god til at passe på sine penge og sparer selv op til indskud til lejlighed når den tid kommer samt opsparing til udflytning. Så han betaler for ingenting og må bo her indtil han er klar til at stå på egne ben og for hans skyld har en fast indtægt. Til gengæld har han ingen børneopsparing.

ift det sidste spørgsmål der snakkes om, så tror jeg heller ikke det gavner at bo hjemme så længe. Jeg synes jeg har lært mig / erfaret at drengene først for alvor modnes når de flytter hjemmefra og lærer at klare sig selv. Mine store drenge kan rigtig mange ting, men jeg mangler lidt initiativ fra deres side, engang imellem hvorimod min datter er lidt bedre til overblikket om at hjælpe til 

Da jeg boede hjemme bestemte min stedmor at jeg skulle betale et helveds stort beløb ud af det jeg tjente og sled for på mit daværende job i Bilka. Jeg arbejde meget ud over først skole og dernæst uddannelsen som jeg var igang med. Min far var uenig men han “turde” ikke tage den op med min stedmor.

Når mine børn bliver i den alder, skal de ikke betale for at bo hjemme og heller ikke for mad. Men jeg er meget enig i at de skal betale et beløb hver måned (hvis job eller andet) så beløbet bliver lagt til side på en konto til dem, så de kan spare op til evt indskud i en lejlighed, eller andet når den tid kommer. 
mine børn bliver opdraget godt selvfølgelig men de skal sku ikke betale for at bo hvor de altid har boet.... 

Ano18 skriver:

Jeg retter lige mig selv. Min søn er ikke forkølet men forkælet fordi han betaler ikke mad. Jeg tror jeg ville skrive tøj  

Han er god til at passe på sine penge og sparer selv op til indskud til lejlighed når den tid kommer samt opsparing til udflytning. Så han betaler for ingenting og må bo her indtil han er klar til at stå på egne ben og for hans skyld har en fast indtægt. Til gengæld har han ingen børneopsparing.

ift det sidste spørgsmål der snakkes om, så tror jeg heller ikke det gavner at bo hjemme så længe. Jeg synes jeg har lært mig / erfaret at drengene først for alvor modnes når de flytter hjemmefra og lærer at klare sig selv. Mine store drenge kan rigtig mange ting, men jeg mangler lidt initiativ fra deres side, engang imellem hvorimod min datter er lidt bedre til overblikket om at hjælpe til 

Det sidste er i min erfaring mere personligheds- end kønsbestemt. Vores midterbarn - dreng - har udvist langt større modenhed og ansvarlighed end sin storesøster og lillebror tilsammen. Måske endda mere end sine forældre 

Selv hævder han, at det skyldes, han er blevet forsømt og overset og derfor har måttet lære at klare sig selv - midterbarnskompleks 

Mor og meget mere skriver:

Det sidste er i min erfaring mere personligheds- end kønsbestemt. Vores midterbarn - dreng - har udvist langt større modenhed og ansvarlighed end sin storesøster og lillebror tilsammen. Måske endda mere end sine forældre 

Selv hævder han, at det skyldes, han er blevet forsømt og overset og derfor har måttet lære at klare sig selv - midterbarnskompleks 

klassisk!!