Har kun små børn, men kan kun fortælle hvordan det var da vi boede hjemme. Vi har aldrig skullet betale husleje, mad eller bidrage på anden vis. Vi har forældre der helst så os bo hjemme for altid og de ville ikke drømme om at vi skulle betale til noget. Vi har boet hjemme i korte perioder efter vi blev ældre, der har vi heller ikke skullet betale. Hjemme har ligesom altid været et sted vi måtte komme uden at skulle betale. Faktisk var vi også ældre før vi selv betalte forsikringer, telefoni osv. Dog har vi heller ikke misbrugt det med at bo hjemme gratis og boet hjemme særlige længe efter vi blev 18. Jeg flyttede selv lige da jeg blev 18 og har måske boet hjemme 1,5 år sammenlagt efterfølgende af flere omgange hvor livet var lidt svært (break ups).
Når det er sagt, ville jeg nok selv (med mindre de var på SU), sørge for at de på en måde skulle være aktive. Gratis så længe de er under uddannelse og ellers forlange de skulle have et job og betale måske 1000-1500 om måneden, som vi så ville sætte ind på en opsparing til dem, til de skulle flytte hjemmefra. På den måde bliver de vant til en fast regning hver måned, som de også ville have (flere af), hvis de boede ude. Var økonomien dårlig (er den ikke nu; men man ved aldrig hvad tiden bringer), kunne det være de skulle give lidt til mad. Havde jeg selv været 18 nu og set det med mine nuværende øjne; så ville jeg gerne have betalt for senere at have den ekstra opsparing til at flytte hjemmefra og på samme tid lære at der er regninger der skal betales. 
Heldigvis har jeg selv fundet ud af, hvordan en god økonomi skal se ud og “lider” ikke under, at jeg ikke fik økonomisk ansvar da jeg boede hjemme.
Anmeld
Citér
