Fanget i familiestrid

Hej damer.

Jeg skriver fordi, at der er noget der går mig på.

Min far og mand taler ikke sammen. Tror de fleste herinde husker episoden da jeg blev gravid og smidt ud af mine forældre. Min far har aldrig ville min mand mens vi var kærester for snart 5 år siden.

Min mand har det stadig hårdt med min far og kan ikke rigtig komme over det hele. Han siger at han nok aldrig vil åbne sig op for min far. Jeg forstår godt min mand, men jeg føler mig fanget som en lus.

Mine forældre minder mig ofte om, at det her ikke vil fungere.

Jeg skriver bare fordi jeg er træt af at være fanget i mellem min mand og mine forældre. Jeg skal altid høre på dette fra min familie. 

Jeg ved snart ikke hvad jeg synes om det her længere. Jeg synes jo stadig at min far var en kæmpe klaphat dengang. Men et eller andet sted så håber jeg også, at vi kan komme videre alle sammen. Så jeg kan tage afsted til familie tam tam arrangementer med min søn uden at min mand skal bestemme dette.

Jeg er frustreret

De er voksne mennesker. Meld dig ud af konflikten. Sig til din familie at de taler med den forkerte person - du kan ikke ændre på din mand og agter heller ikke at gøre det, da du har taget snakket mange gange. Og at du ikke gider høre mere på det. Hvis de ønsker en forsoning, må de kontakte ham. 

Og din mand, ham skal du forklare at det er fint hvis han vil være sur og at du forstår ham - men du har valgt at tilgive og komme videre og forsøge at nyde at din familie nu er glade for deres barnebarn og du gerne vil give jeres barn glæden ved bedsteforældre og kærlig familie. Så han må gerne blive hjemme - men du tager naturligvis jeres barn med på besøg. Og hvis han insisterer på at stå på bagben over det, kan du jo fortælle ham at hvis i ender med at skilles over dette, så kan han på ingen måde forbyde dig at tage barnet med på familie besøg når i er skilt. Til gengæld kan han så heller ikke engang følge med på hjemmefronten omkring hvad de laver osv osv. Så det nytter ingenting at han vil bestemme den slags. 

Mor11 skriver:

De er voksne mennesker. Meld dig ud af konflikten. Sig til din familie at de taler med den forkerte person - du kan ikke ændre på din mand og agter heller ikke at gøre det, da du har taget snakket mange gange. Og at du ikke gider høre mere på det. Hvis de ønsker en forsoning, må de kontakte ham. 

Og din mand, ham skal du forklare at det er fint hvis han vil være sur og at du forstår ham - men du har valgt at tilgive og komme videre og forsøge at nyde at din familie nu er glade for deres barnebarn og du gerne vil give jeres barn glæden ved bedsteforældre og kærlig familie. Så han må gerne blive hjemme - men du tager naturligvis jeres barn med på besøg. Og hvis han insisterer på at stå på bagben over det, kan du jo fortælle ham at hvis i ender med at skilles over dette, så kan han på ingen måde forbyde dig at tage barnet med på familie besøg når i er skilt. Til gengæld kan han så heller ikke engang følge med på hjemmefronten omkring hvad de laver osv osv. Så det nytter ingenting at han vil bestemme den slags. 

 

Min far har forsøgt at kontakte ham, men min mand vil ikke.

Hvis bare det var så nemt. Men han forbyder ikke at jeg besøger dem med vores dreng. Men min kusines forlovelsen fest må jeg ikke have ham med til. 

Mine forældre ved godt at striden ikke er mit ansvar. Heldigvis 

Perle1 skriver:

Min far har forsøgt at kontakte ham, men min mand vil ikke.

 

Hvis bare det var så nemt. Men han forbyder ikke at jeg besøger dem med vores dreng. Men min kusines forlovelsen fest må jeg ikke have ham med til. 

Mine forældre ved godt at striden ikke er mit ansvar. Heldigvis 

Hvorfor må du ikke have ham med til forlovelsesfest?

Hvorfor må du ikke have ham med til forlovelsesfest?

Jeg aner det ikke. Han mener ikke at man tager børn med til den slags. Men det er altså en stille og rolig forlovelse og jeg kender et par af de andre børn der også er med den aften. Og ærligt talt så tænker jeg indimellem på skilsmisse. Fordi det er hårdt at være i. 

Der er også andre ting i ægteskabet der spiller ind. Men jeg er bange for at hvis han får sin vilje til forlovelsen, så er det startskuddet til en række andre ting han vil kontrollere

han kan ikke lade andre pigers Instagram profiler være.. flere af de (unge) mødre jeg har gået med i mødregruppe har været for skud til hans “onani” stunder. Og ærligt talt så kan jeg ikke bare glemme det. 

Så det er noget af et ægteskab. Jeg er så ynkelig men det gør noget ved mig at han har det her behov.  Han kan ikke sige min krop er pænC men nøjes med at sige “den passer til dig” men jeg ved at han ikke kan lide den, for hans handlinger siger alt.

Det lyder som om der er mange andre ting i jeres forhold der ikke fungerer, end lige familiestriden. 

Mærk efter om du overhovedet er glad i dit parforhold, hvis ikke, så er livet altså for kort til at gå og være ked, bekymret og ulykkelig 

Nu genlæste jeg hele den gamle tråd. Du skylder din mand i at støtte ham i det her! 

Jeg kan godt forstå han ikke ønsker kontakt med din familie. En far der slår, en mor der lyver, en søster der råber og skriger. En kone som forlanger og forlanger og forlanger. Støt ham! Han er din familie! Han var der, da alt gik galt 

Mor11 skriver:

Det lyder som om der er mange andre ting i jeres forhold der ikke fungerer, end lige familiestriden. 

Mærk efter om du overhovedet er glad i dit parforhold, hvis ikke, så er livet altså for kort til at gå og være ked, bekymret og ulykkelig 

Er både ulykkelig men også glad indimellem.jeg prøver og fortælle mig selv det bare er en krop. Lige indtil jeg møder en flot dame som straks minder mig om min mand.og at jeg ikke er pæn nok

Perle1 skriver:

Er både ulykkelig men også glad indimellem.jeg prøver og fortælle mig selv det bare er en krop. Lige indtil jeg møder en flot dame som straks minder mig om min mand.og at jeg ikke er pæn nok

Synes du det et nok at være glad "indimellem"? Sådan helt oprigtigt. 

Mit kropsbillede ift min partner betyder altså rigtig meget. Jeg synes ikke du skal forsøge at negligere dine egne følelser. Det lyder som om du prøver at undertrykke dem for at "overleve" hans adfærd. 

Jeg ved du har skrevet rigtig rigtig mange gange herinde omkring jeres forhold, og helt ærligt er jeg nok der hvor jeg tænker "jamen så gør det dog. Kom videre". Det lader jo ikke til at noget har ændret sig på noget tidspunkt. 

Sprit25 skriver:

Nu genlæste jeg hele den gamle tråd. Du skylder din mand i at støtte ham i det her! 

 

Jeg kan godt forstå han ikke ønsker kontakt med din familie. En far der slår, en mor der lyver, en søster der råber og skriger. En kone som forlanger og forlanger og forlanger. Støt ham! Han er din familie! Han var der, da alt gik galt 

Jeg er med dig ift familien og manden. 

Men,lige  siden de fik barn, har TS skrevet om deres dårlige forhold og manden der forsvinder ind i porno og insta profiler med lækre damer. Også foran TS. 

Jeg ved ikke om problemet er så reelt som det lyder. Men uanset, tænker jeg at TS egentlig ikke har lyst til at blive hængende, sådan som problemet bliver ved at fylde så meget.