Gå fra min kæreste.. eller hvad?!

Anonym skriver:

Nu risikerer jeg nok at få kritik, så derfor vil jeg starte med at sige at jeg for ganske nyligt er gået fra min partner. jeg er på ingen måde af den mening at man skal blive sammen for børnenes skyld. Og jeg er ikke gået fra en skrækkelig mand. Bare et forhold jeg ikke syntes fungerede, og hvor jeg ikke vidste hvorledes jeg skulle forbedre det.

Men altså, jeg opfatter ikke at det din mand gør er psysisk vold eller lign. Men at han gør en del “mande ting”:

1. For de fleste kvinder er det normalt at ønske en “almindelig samtale” om hvordan dagen er gået. Det er min erfaring at det er det ofte ikke mænd. De vil ofte gerne trække sig - særligt hvis dagen har været anstrengende. Hvis man ikke respekterer dette kan man godt blive bidt af.
2. Dårlige til at sige undskyld - Det er ikke mit indtryk at mænd er gode til at sige undskyld. Det gør det ikke ok, men jeg tror ikke at det faktisk er et udtryk for at mænd ikke har dårlig samvittighed.
3. Mangel på initiativ - ikke mindst i forhold til børn. Mit indtryk er at fædre ofte skal have et spark i røven for at komme ind i kampen. Altså overlade barnet, og lade dem klare dem, så de får deres egne erfaringer. Og så skal vi kvinder i øvrigt blande os uden om hvordan de klarer den. Jo mere de kommer på banen, uden vores indblanding, jo bedre bliver de. Jeg ved det ikke, men måske er det derfor at nogle skilsmisse fædre opper sig når de skal.
4. Dårlige til at have samtaler - hvilket er dybt frustrerede, og hvor man som kvinde er ved at blive afsindig.
5. Dårlige til at sige tak

Jeg ved ikke om det siger dig noget. jeg har ikke selv knækket koden til ovenstående. Men jeg tror på at det er bedre at starte med at overveje om du reelt er et offer, eller om der er nogle ting du bare ikke kan leve med. For manden forsvinder ikke ud af dit liv. Du har ham de næste 20 år, også med skilsmisse. Og hvis du tænker dig som offer så tror jeg at det kan være sværere at ombygge er godt forhold omkring jeres barn.

Måske er nogen mænd nogen træmænd der ikke rigtig orker smalltalk osv, men da absolut ikke alle! Og selvom nogen er, er det da ingen god undskyldning for at kalde sin såkaldte elskede, alverdens skældsord?????  det er da HELT ude i hampen at sige at han bare er som mænd er flest... Det er i hvertfald ikke sådan mine kærester igennem livet, nogensinde har behandlet mig..

Anonym skriver:

Nu risikerer jeg nok at få kritik, så derfor vil jeg starte med at sige at jeg for ganske nyligt er gået fra min partner. jeg er på ingen måde af den mening at man skal blive sammen for børnenes skyld. Og jeg er ikke gået fra en skrækkelig mand. Bare et forhold jeg ikke syntes fungerede, og hvor jeg ikke vidste hvorledes jeg skulle forbedre det.

Men altså, jeg opfatter ikke at det din mand gør er psysisk vold eller lign. Men at han gør en del “mande ting”:

1. For de fleste kvinder er det normalt at ønske en “almindelig samtale” om hvordan dagen er gået. Det er min erfaring at det er det ofte ikke mænd. De vil ofte gerne trække sig - særligt hvis dagen har været anstrengende. Hvis man ikke respekterer dette kan man godt blive bidt af.
2. Dårlige til at sige undskyld - Det er ikke mit indtryk at mænd er gode til at sige undskyld. Det gør det ikke ok, men jeg tror ikke at det faktisk er et udtryk for at mænd ikke har dårlig samvittighed.
3. Mangel på initiativ - ikke mindst i forhold til børn. Mit indtryk er at fædre ofte skal have et spark i røven for at komme ind i kampen. Altså overlade barnet, og lade dem klare dem, så de får deres egne erfaringer. Og så skal vi kvinder i øvrigt blande os uden om hvordan de klarer den. Jo mere de kommer på banen, uden vores indblanding, jo bedre bliver de. Jeg ved det ikke, men måske er det derfor at nogle skilsmisse fædre opper sig når de skal.
4. Dårlige til at have samtaler - hvilket er dybt frustrerede, og hvor man som kvinde er ved at blive afsindig.
5. Dårlige til at sige tak

Jeg ved ikke om det siger dig noget. jeg har ikke selv knækket koden til ovenstående. Men jeg tror på at det er bedre at starte med at overveje om du reelt er et offer, eller om der er nogle ting du bare ikke kan leve med. For manden forsvinder ikke ud af dit liv. Du har ham de næste 20 år, også med skilsmisse. Og hvis du tænker dig som offer så tror jeg at det kan være sværere at ombygge er godt forhold omkring jeres barn.

Hvor må jeg være heldig - for jeg kan ganske enkelt ikke genkende dine punkter...

De fleste mænd omkring mig (inklusiv min egen) skal bestemt ikke have et skub til at tage initiativ mht børnene. 

Jeg oplever da heller ikke at mænd ikke gider dybe samtaler eller samtaler om dagen. 

Lyder som om du er liiidt farvet af dit forliste forhold.

Anonym skriver:

Nu risikerer jeg nok at få kritik, så derfor vil jeg starte med at sige at jeg for ganske nyligt er gået fra min partner. jeg er på ingen måde af den mening at man skal blive sammen for børnenes skyld. Og jeg er ikke gået fra en skrækkelig mand. Bare et forhold jeg ikke syntes fungerede, og hvor jeg ikke vidste hvorledes jeg skulle forbedre det.

Men altså, jeg opfatter ikke at det din mand gør er psysisk vold eller lign. Men at han gør en del “mande ting”:

1. For de fleste kvinder er det normalt at ønske en “almindelig samtale” om hvordan dagen er gået. Det er min erfaring at det er det ofte ikke mænd. De vil ofte gerne trække sig - særligt hvis dagen har været anstrengende. Hvis man ikke respekterer dette kan man godt blive bidt af.
2. Dårlige til at sige undskyld - Det er ikke mit indtryk at mænd er gode til at sige undskyld. Det gør det ikke ok, men jeg tror ikke at det faktisk er et udtryk for at mænd ikke har dårlig samvittighed.
3. Mangel på initiativ - ikke mindst i forhold til børn. Mit indtryk er at fædre ofte skal have et spark i røven for at komme ind i kampen. Altså overlade barnet, og lade dem klare dem, så de får deres egne erfaringer. Og så skal vi kvinder i øvrigt blande os uden om hvordan de klarer den. Jo mere de kommer på banen, uden vores indblanding, jo bedre bliver de. Jeg ved det ikke, men måske er det derfor at nogle skilsmisse fædre opper sig når de skal.
4. Dårlige til at have samtaler - hvilket er dybt frustrerede, og hvor man som kvinde er ved at blive afsindig.
5. Dårlige til at sige tak

Jeg ved ikke om det siger dig noget. jeg har ikke selv knækket koden til ovenstående. Men jeg tror på at det er bedre at starte med at overveje om du reelt er et offer, eller om der er nogle ting du bare ikke kan leve med. For manden forsvinder ikke ud af dit liv. Du har ham de næste 20 år, også med skilsmisse. Og hvis du tænker dig som offer så tror jeg at det kan være sværere at ombygge er godt forhold omkring jeres barn.

Undskyld men jeg synes godt nok, at det er skræmmende, hvis du mener, at det, TS beskriver er normalt - at de fleste mænd er sådan.

Og jo - der er altså masser af mænd, der tager deres del derhjemme - der er masser af mænd, der tager aktivt del og ikke mangler iniitiativ i forhold til børnene.

Det, TS beskriver, lyder absolut som psykisk vold, og det er ikke normale "mandeting"

Jeg håber virkelig ikke, TS lytter til det, du skriver her og bliver i et forhold, hvor manden behandler hende sådan.

Jeg tænker, at når - forhåbentlig ikke hvis - TS kommer ud af forholdet og får det på afstand, så får hun opbygget (eller genopbygget) sit selvværd.

Lige nu er hun et offer for mandens manipulation.

Men jeg tvivler på, at hun vil se sig selv som et offer, når hun kommer ud af det. Hun vil nok snarere se sig som en kvinde, der var stærk nok til at gå.

Anonym skriver:

Nu risikerer jeg nok at få kritik, så derfor vil jeg starte med at sige at jeg for ganske nyligt er gået fra min partner. jeg er på ingen måde af den mening at man skal blive sammen for børnenes skyld. Og jeg er ikke gået fra en skrækkelig mand. Bare et forhold jeg ikke syntes fungerede, og hvor jeg ikke vidste hvorledes jeg skulle forbedre det.

Men altså, jeg opfatter ikke at det din mand gør er psysisk vold eller lign. Men at han gør en del “mande ting”:

1. For de fleste kvinder er det normalt at ønske en “almindelig samtale” om hvordan dagen er gået. Det er min erfaring at det er det ofte ikke mænd. De vil ofte gerne trække sig - særligt hvis dagen har været anstrengende. Hvis man ikke respekterer dette kan man godt blive bidt af.
2. Dårlige til at sige undskyld - Det er ikke mit indtryk at mænd er gode til at sige undskyld. Det gør det ikke ok, men jeg tror ikke at det faktisk er et udtryk for at mænd ikke har dårlig samvittighed.
3. Mangel på initiativ - ikke mindst i forhold til børn. Mit indtryk er at fædre ofte skal have et spark i røven for at komme ind i kampen. Altså overlade barnet, og lade dem klare dem, så de får deres egne erfaringer. Og så skal vi kvinder i øvrigt blande os uden om hvordan de klarer den. Jo mere de kommer på banen, uden vores indblanding, jo bedre bliver de. Jeg ved det ikke, men måske er det derfor at nogle skilsmisse fædre opper sig når de skal.
4. Dårlige til at have samtaler - hvilket er dybt frustrerede, og hvor man som kvinde er ved at blive afsindig.
5. Dårlige til at sige tak

Jeg ved ikke om det siger dig noget. jeg har ikke selv knækket koden til ovenstående. Men jeg tror på at det er bedre at starte med at overveje om du reelt er et offer, eller om der er nogle ting du bare ikke kan leve med. For manden forsvinder ikke ud af dit liv. Du har ham de næste 20 år, også med skilsmisse. Og hvis du tænker dig som offer så tror jeg at det kan være sværere at ombygge er godt forhold omkring jeres barn.

Haha - er du vimmer en række generaliseringer. Skal vi lave en tilsvarende for kvinder, som jo så er lige så korrekt som din? Det kunne være i retning af "Kvinder kan ikke have en diskussion uden at tude" osv.

Og i øvrigt "Dårlige til at have samtaler"? Hvem har defineret, hvordan en samtale skal foregå hvis den skal være god?

Det hele er et læs af dine egne subjektive meninger og ikke "mande ting".

Hvorfor ikke bare stå ved at folk er forskellige?

Anonym skriver:

Det er også som om at når jeg snakker med andre om deres mænd/kærester, så nikker de genkende til at de selv står for det hele og kæresterne ikke er særligt initiativtagende eller deltagende. Og nogle gange siger grimme ting når de skændes. Så jeg er også bare vildt i tvivl om det her bare ER sådan det er i et forhold med op og nedture. Er så bange for at jeg aldrig finder en bedre mand og VÆRST af alt måske ikke skal have flere børn 

Ingen af mine kammerater eller venindes kærester snakker sådan til dem 

Mor11 skriver:

Måske er nogen mænd nogen træmænd der ikke rigtig orker smalltalk osv, men da absolut ikke alle! Og selvom nogen er, er det da ingen god undskyldning for at kalde sin såkaldte elskede, alverdens skældsord?????  det er da HELT ude i hampen at sige at han bare er som mænd er flest... Det er i hvertfald ikke sådan mine kærester igennem livet, nogensinde har behandlet mig..

 

Du har helt ret. og det har de andre som i øvrigt også har svaret på mit indlæg også. Det var ikke min mening prøve at undskylde den selvfølgelige helt uacceptable opførsel. Det var heller ikke min mening at sige at alle eller de fleste mænd er nogle træmænd. Eller sige at TS skulle finde sig i at nogen taler til hende på den måde. Det ville jeg heller ikke selv. jeg har derfor også slettet mit indlæg. 

Og jeg kan ikke finde den rigtige måde at skrive det her på. men mit indtryk af TS indlæg er at problemerne ikke kun er den måde som hendes partner taler til hende. Men at der er en del andet der slet ikke fungerer.  

Hønepigen skriver:

Hvor må jeg være heldig - for jeg kan ganske enkelt ikke genkende dine punkter...

De fleste mænd omkring mig (inklusiv min egen) skal bestemt ikke have et skub til at tage initiativ mht børnene. 

Jeg oplever da heller ikke at mænd ikke gider dybe samtaler eller samtaler om dagen. 

Lyder som om du er liiidt farvet af dit forliste forhold.

Du har ret. jeg prøver at slette mit indlæg

IenFart skriver:

Haha - er du vimmer en række generaliseringer. Skal vi lave en tilsvarende for kvinder, som jo så er lige så korrekt som din? Det kunne være i retning af "Kvinder kan ikke have en diskussion uden at tude" osv.

Og i øvrigt "Dårlige til at have samtaler"? Hvem har defineret, hvordan en samtale skal foregå hvis den skal være god?

Det hele er et læs af dine egne subjektive meninger og ikke "mande ting".

Hvorfor ikke bare stå ved at folk er forskellige?

Du har ret. Tak for det  

Anonym skriver:

Du har helt ret. og det har de andre som i øvrigt også har svaret på mit indlæg også. Det var ikke min mening prøve at undskylde den selvfølgelige helt uacceptable opførsel. Det var heller ikke min mening at sige at alle eller de fleste mænd er nogle træmænd. Eller sige at TS skulle finde sig i at nogen taler til hende på den måde. Det ville jeg heller ikke selv. jeg har derfor også slettet mit indlæg. 

Og jeg kan ikke finde den rigtige måde at skrive det her på. men mit indtryk af TS indlæg er at problemerne ikke kun er den måde som hendes partner taler til hende. Men at der er en del andet der slet ikke fungerer.  

 

 

 

Det er så fint, at du reflekterer over dit indlæg og har valgt at slette det. Respekt.

Man skal altid huske, at psykisk vold aldrig, aldrig er kvindens skyld.

Lige som voldtægt aldrig er kvindens skyld.

Det hele kulminerede i går i et kæmpe skænderi, X smuttede og jeg er nu blokeret på både facebook messenger og SMS  Får at vide at jeg er en kæmpe idiot og at jeg ødelægger det hele for os. At jeg er forfærdelig at leve sammen med. Og jeg sidder her og føler at alt jeg gør er at prøve at få tingene til at fungere. 

Han får det altså virkelig til at være min skyld og som om at JEG er den der er helt tosset. Ja altså tænk hvis det virkelig bare er mig der er sindssyg og bare ikke selv kan se det