Hej alle kloge mennesker 
Jeg er for nylig blevet diagnosticeret med glutenallergi, og jeg synes godt nok det er noget af en jungle at finde rundt i hvordan man bager glutenfrit brød og deslignende. Jeg har lært navnene på en masse nye meltyper, som jeg ikke anede eksisterede, og så koster de jo en FORMUE, når jeg kan få 2 kg hvedemel for 10 kr i det lokale supermarked. Jeg aner heller ikke hvordan de smager, så jeg ved ikke hvad jeg skal starte med at prøve.
I går læste jeg så, at jeg også skal blande meltyperne, så man både får lette og tunge meltyper, og så skal der stivelse i af en eller anden grund. Min mand foreslår at jeg starter med nogle færdige melblandinger og ser hvad de kommer i dem og hvordan de fungerer i praksis. Jeg bryder mig ikke om færdige brødblandinger, for jeg stoler ikke på, at de ikke bare propper dem til med sukker og salt (men melblandinger tænker jeg er fine nok).
Nå, nu til spørgsmålene.
Hvilke meltyper bruger I? Køber I færdige melblandinger? Hvor plejer I at købe henne? Hvad er godt og hvad er skidt? Kan det betale sig at købe teff, chufa, amaranth, og hvad de nu hedder alle sammen?
Jeg tænker at jeg kan bruge sådan noget som ris, majs og kartoffel til sovse og den slags, men jeg ved ikke hvad der smager neutralt nok til at bruge det i fx pandekager og vafler. Til kager tænker jeg bare at prøve mig lidt frem med hvad jeg lige har i skufferne.
Har I nogle gode tips til en nybegynder? På forhånd tak. 
Min mand har glutenallergi. Jeg laver alt muligt uden gluten og finder erstatninger til glutenholdige produkter.
Jeg kan dog simpelthen ikke finde ud af at lave boller mm. uden de der færdigblandinger, de bliver hårde som kanon kugler uanset hvad jeg gør.
Så til brød bruger jeg de glutenfrie melblandinger fra Rema1000 - grøn, beige og brun er bedst. Jeg gør ofte det, at jeg hælder glutenfrie havregryn i for at give struktur.
Du kan lave stenalderbrød som erstatning til rugbrød.
Rema1000 har i øvrigt mange glutenfrie produkter, også på frost. Rundstykker mm. og har også ofte glutenfrie pølsebrød, burgerboller mm. på spotvarer. Men de smager altså ikke lige så godt som "alm." brød.
Man kan også få glutenfri pasta, men der bruger jeg fx. at snitte spidskål og blanchere, lynstege eller lign. i stedet. Det er sundere end det rismel det glutenfrie er lavet på - og det mætter bedre. Prøv at erstatte dine kornprodukter med grønne erstatninger i stedet for glutenfrie alternativer. Til lasagne bruger jeg ofte også spidskåls blade, fint sliced squash/aubergine mm. i stedet for lasagneplader.
Til kager, pandekager mm. erstatter jeg hvedemelet med glutenfrit havremel fra Rema, det fungerer rigtig godt og smager faktisk bedre end hvedemel. Min yndlings er glutenfri rabarber crumble, den har jeg lavet MANGE gange her i sommer..
Generelt, så er ret mange ting glutenfrie selvom det ikke er mærket "Glutenfri". Rigtig mange producenter bruger kartoffelstivelse i pølser, pålæg mm. i stedet for mel. Når du er ude at handle, så vend dig til at kigge på vare deklarationen og tjek for om produktet indeholder korntyper.
Soya indeholder også hvedemel, skal du være opmærksom på. Så der kan du bruge tamari i stedet. Ketchup, pommesfrites mm. skal du også kigge på varedeklarationen.
Hvis du er ude at spise, så skal du være obs på at spørge om gluten og ved fx pommes mm. at de ikke har lavet panerede friskefileter i samme gryde. Så bliver der krydskontaminering.
Det er lidt et uoverskueligt projekt til at starte med, men du kommer hurtigt ind i det.
Man kan i øvrigt i sverige købe nogle piller der hedder "Gluten Go" som indkapsler/nedbryder gluten i tarmen, tror jeg nok. Så hvis man er ude og er i tvivl om menuen, så kan man tage sådan én umiddelbart før måltidet. Min man siger det har super god effekt og han bliver ikke dårlig og oppustet, som han ellers ville gøre. Han får stadig lidt uro i navne, men det trækker ikke ud i flere uger som det gør ellers hvis han får noget med gluten.