Soonmom skriver:
Det gør voksne da heller ikke medmindre de har en kæreste?
Det er da så meget de voksne der har lavet det at sove alene til noget utrygt, det behøver det da absulut ikke at være.
Mine børn sover i deres senge og de er da ikke utrygge eller ulykkelige af den grund, tværtimod elsker de deres senge og er helt trygge ved at sove alene, så nej vi er ikke kolde og kyniske.
Men det at samsove har aldrig været børnenes behov for det er ikke noget de er blevet flasket op med, men har stort set fra start af lært at deres senge er et dejligt sted og det er her man efter min mening skaber et behov som forældre og overfører det til barnet, man lære barnet hvis det er ked af det om natten eller aftenen "kom du ind til os for her kan du få ekstra tryghed og her er mere rart"
Mon ikke bare vi alle kunne blive enige om, ar børn er forskellige og nogle børn har behov for egen seng og andre sover bedst sammen med andre. Ligesom nogle børn har behov for faste løbetider, mens andre børn sagtens kan leve med at der svinger, nogle børn har behov at få begrænset skærmtid og andre har ikke. Jeg tror, at vi ville nå enormt langt, hvis vi anerkendte, at ikke en teori passer på alle og de fleste børn heldigvis har fået de Aller bedste forældre.
Jeg er selv den heldige mor til 3 levende børn, som har lært mig det ved netop at være forskellige- to af dem har været puttere, hver nat kommet ind (den yngste gør stadig i en alder af 9 og jeg opdager det først næste morgen, for han kommer helt selv), mens den tredje lige fra han blev født har haft behov for fysisk plads, han har aldrig sovet i vores seng (tror det er sket 5 gange og det har været nu hvor han var ældre og havde mareridt), han nyder sit eget selskab, hvor de andre to helst vil være i en socialrelation - og de er alle tre helt normale, trygge, velfungerende osv. De er bare forskellige.
Jeg har ikke skabt er behov hos mine børn om at være i min seng, jeg har ikke fortalt dem sengen var utryg, men sex den yngste sover bare bedst når han kan mærke et andet menneske, og det kan være storesøster, mig, mormor, en ven... mens hans storebror ikke kan sove, hvis han kan mærke er andet menneske.
Jeg takker for, at mine børn er så forskellige, for det har givet mig en forståelse af, at jeg ikke kan soge: sådan er det bedst og det er uden diskussion, for der afhænger af barnet/personen.
