Egoistisk kæreste

MVM skriver:

Mennesket er flok dyr, så selvfølgelig har børn behov for tryghed, som f.eks at sove med deres forældre... hvorfor sover voksne så sammen?

Lige præcis. Det er vel også kun i nyere tid at børn sover i hvert deres værelse. Før i tiden sov man flere i samme rum.

Kan selv huske fra da jeg var barn hvor tryg jeg følte mig når jeg sov hos mine forældre i forhold til når jeg sov alene på mit værelse. 

321 skriver:

Lige præcis. Det er vel også kun i nyere tid at børn sover i hvert deres værelse. Før i tiden sov man flere i samme rum.

Kan selv huske fra da jeg var barn hvor tryg jeg følte mig når jeg sov hos mine forældre i forhold til når jeg sov alene på mit værelse. 

Samme her. Herhjemme sover vi alle i min seng, trods de alle har deres eget værelse samt seng.

mine børn er hhv 8,5,3 og 1. Og vi ELSKER DET! Der er også dage hvor de to store siger de ikke vil sove hos mig, så sover de selvfølgelig bare hos dem selv.

idag er den ældste i min seng og de andre sover selv. Min store pige har behov for lidt ekstra tryghed idag og hvad er så bedre end at kunne ligge sammen med sin mor 

Soonmom skriver:

Jeg tænker klart det er forældrenes behov og forældrene der gør det til deres børns behov og det er lidt trist synes jeg. Særligt for ens parforhold 

Men hvad skulle det gøre ved ens parforhold at man til tider må tilsidesætte egne behov for at give sine børn omsorg og nærvær? 

Hvis ens parforhold ikke kan klare at børn i perioder har brug for ekstra tryghed, som kan betyde at samsove(mange store tanker ofte opstår ved sovetid), så er det forhold i min optik ikke særlig stærkt. 

Vores børn er 100% normaltfungerende, men vores ene barn på 9 har lige haft en periode på 1 måneds tid, hvor hun havde mareridt og ikke kunne falde i søvn og spurgte om hun måtte ligge hos os(TRYGHED), vi fandt en madras og hun sov trygt og godt. 

Jeg kunne ikke drømme om nægte hende at sove hos os. Og nej, det er ikke MIT behov! Men hendes. Jeg forstår slet ikke din tankegang og synes det er trist, hvis dine børn ikke må søge tryghed om natten hos dig.

Babyklar87 skriver:

Men hvad skulle det gøre ved ens parforhold at man til tider må tilsidesætte egne behov for at give sine børn omsorg og nærvær? 

Hvis ens parforhold ikke kan klare at børn i perioder har brug for ekstra tryghed, som kan betyde at samsove(mange store tanker ofte opstår ved sovetid), så er det forhold i min optik ikke særlig stærkt. 

Vores børn er 100% normaltfungerende, men vores ene barn på 9 har lige haft en periode på 1 måneds tid, hvor hun havde mareridt og ikke kunne falde i søvn og spurgte om hun måtte ligge hos os(TRYGHED), vi fandt en madras og hun sov trygt og godt. 

Jeg kunne ikke drømme om nægte hende at sove hos os. Og nej, det er ikke MIT behov! Men hendes. Jeg forstår slet ikke din tankegang og synes det er trist, hvis dine børn ikke må søge tryghed om natten hos dig.

Kunne ikke have skrevet det bedere selv. Har prøvet nogle gange, men min forargelse skinner igennem og det bliver ikke så konstruktivt, så tak 

Når vi sætter børn til verden må vi også acceptere de vilkår der hedder sig, at barnet kommer i første række. 

Stj skriver:

Er så træt af min kæreste �� han køre så meget psykisk på mig  

 

Idag er specielt en rigtig lorte dag 

 

Det startede imorges hvor han ikke gad stå op, han var gået i seng kl 12. Da han endelig stod op sad han og hang ved bordet. Rigtig mut. 

Han var sur over jeg var gået ovenpå med min ældste ( 6 år,) og sov sammen med ham 

Den kørte han længe på at han jo aldrig får lov og sove ved mig og bla bla ( min søn havde lige været en uge ved morfar og efterfølgende på weekend ved hans far, så han manglede den tryghed ) 

Jeg mødte på arbejde 7:30-15 og hjem og hente 3 børn rydde op og lave aftensmad til kl 17:45 hvor min kæreste kommer hjem som har hentet hans datter 200 km væk. 

Jeg er træt. Jeg er såååååå træt. 

.har nu lagt mig i sofaen fordi jeg simpelthen er ved og falde i søvn, hvortil min kæreste kommer op og siger .har du bare lagt dig der? Hvorfor har du ikke taget af bordet, det takken man får for at ha kørt bil i 4 timer 

Hvortil jeg svarede at jeg altså også har haft en travl dag. Hvor han så siger det er altså ikke nogle konkurrence om hvem der har haft det hårdeste Signe. nu synes jeg simpelthen.ikke du er fair 

 

 

Er så træt og samtidig så ked af at han viser så lidt respekt for mig ��

Jeg synes, det er lidt svært at finde ud af, om han kører psykisk på dig, eller om det er jeres kommunikation, der er gået helt skævt.

Selvfølgelig skal du give dit barn den tryhed, han har brug for som delebarn. 

Men har din kæreste ret i, at han "aldrig får lov at sove ved dig" ?

Sover I sammen, når dit barn er hos sin far ?

Er jeres hverdag meget presset ?

Din kæreste har jo ret i, at det ikke er en konkurrence om, hvem der har det hårdest. Og det er da også hårdt at køre i 4 timer.

Kan du give ldit flere eksempler på, hvordan han kører psykisk på dig ?

Mennesket er flok dyr, så selvfølgelig har børn behov for tryghed, som f.eks at sove med deres forældre... hvorfor sover voksne så sammen?

Det gør voksne da heller ikke medmindre de har en kæreste?

Det er da så meget de voksne der har lavet det at sove alene til noget utrygt, det behøver det da absulut ikke at være.

Mine børn sover i deres senge og de er da ikke utrygge eller ulykkelige af den grund, tværtimod elsker de deres senge og er helt trygge ved at sove alene, så nej vi er ikke kolde og kyniske.

Men det at samsove har aldrig været børnenes behov for det er ikke noget de er blevet flasket op med, men har stort set fra start af lært at deres senge er et dejligt sted og det er her man efter min mening skaber et behov som forældre og overfører det til barnet, man lære barnet hvis det er ked af det om natten eller aftenen "kom du ind til os for her kan du få ekstra tryghed og her er mere rart" 

Soonmom skriver:

Det gør voksne da heller ikke medmindre de har en kæreste?

Det er da så meget de voksne der har lavet det at sove alene til noget utrygt, det behøver det da absulut ikke at være.

Mine børn sover i deres senge og de er da ikke utrygge eller ulykkelige af den grund, tværtimod elsker de deres senge og er helt trygge ved at sove alene, så nej vi er ikke kolde og kyniske.

Men det at samsove har aldrig været børnenes behov for det er ikke noget de er blevet flasket op med, men har stort set fra start af lært at deres senge er et dejligt sted og det er her man efter min mening skaber et behov som forældre og overfører det til barnet, man lære barnet hvis det er ked af det om natten eller aftenen "kom du ind til os for her kan du få ekstra tryghed og her er mere rart" 

Alternativt er alle børn bare ikke ens, og det, der fungerer for dine børn, fungerer ikke nødvendigvis for andre børn

Min store pige nægter at samsove og har gjort det fra spæd. Hun sover kun roligt i egen seng, og efter hun begyndte at snakke, siger hun endda nej tak, hvis vi tilbyder hende at sove i vores. Min lille derimod er en rigtig puttegris, som elsker at holde i hånd og sove tæt på os.

Børn er forskellige, og derfor er deres behov også forskellige. 

LSS skriver:

Samme her. Herhjemme sover vi alle i min seng, trods de alle har deres eget værelse samt seng.

mine børn er hhv 8,5,3 og 1. Og vi ELSKER DET! Der er også dage hvor de to store siger de ikke vil sove hos mig, så sover de selvfølgelig bare hos dem selv.

idag er den ældste i min seng og de andre sover selv. Min store pige har behov for lidt ekstra tryghed idag og hvad er så bedre end at kunne ligge sammen med sin mor 

Det med at børnene sover i deres egne senge hver nat er forældrenes behov for at være alene. Havde en kollega, der kørte det trip med at hver gang hendes søn kom ind til hende om natten blev han fulgt tilbage i sin egen seng. For i hendes hus som man i sin egen seng som hun sagde. Tænk sig at søge sine forældres nærvær og tryghed og så blive afvist gang på gang.

Det med at børnene sover i deres egne senge hver nat er forældrenes behov for at være alene. Havde en kollega, der kørte det trip med at hver gang hendes søn kom ind til hende om natten blev han fulgt tilbage i sin egen seng. For i hendes hus som man i sin egen seng som hun sagde. Tænk sig at søge sine forældres nærvær og tryghed og så blive afvist gang på gang.

Men det handler da ikke om at blive afvist, men vist til rette i sin egen seng hvor der er trygt og rart, det er forældrenes opgave at lære børnene at deres seng er et dejligt sted og det gjorde din kollega netop. 

Det handler da ikke om forældrenes behov for at være alene, det gør det i hvert fald ikke her, men også om at alles nattesøvn bliver spuleret med samsovning og vi vægter altså børns nattesøvn højst, da det er sindsygt vigtigt for deres udvikling og trivsel. 

Selvfølgelig er der forskel på børn, men det handler altså også om hvad forældre lære dem og hvilken stemning forældrene sætter op. 

Og nu har debatten vist taget en drejning der ikke var meningen - sorry ts

Måske er hans dag også bare startet elendigt? Han er blevet tvunget ud af sengen vildt tidligt (uden grund?), inden hans kæreste skulle møde 7.30. Hvis han nu havde fået lov til at ligge lidt længere, havde han nok resten af dagen været i bedre humør...