Mor11 skriver:
Jeg har også venner hvor tonen for nogen kan virker sådan. Men det er nære og tætte venner. derfor naturligvis også nogen min kæreste kender, og derfor ville han slet ikke tænke videre over en besked mellem os, fordi han kender begge parter. De to her, virker ikke til at være tætte og nære venner. Derfor forstår jeg godt at ts reagerer negativt. Jeg ville også tage en snak med min kæreste hvis jeg så den type beskeder mellem ham og en kvinde jeg vidste han kun kendte perifert.
hvad tænker du om, at han prøver at mødes med kvinden efterfølgende? Altså, potientielt bygge videre på relationen til hende - måske have sex igen ? I helt ædru tilstand. Samtidig med, at forholdet til TS ikke er afsluttet? Kunne du stole på ham bagefter?
Jeg forstår helt 100% hvis man ikke kan leve i et forhold hvor man ikke ved om man er købt eller solgt i længere tid. Men hvis man ønsker at løsrive sig fra det, og se andre, så må man være mand eller kvinde nok til at sige stop og afslutte, hvis man føler man passer bedst på sig selv på den måde.
Men hvis manden her, gerne vil fortsætte med ts, på trods af en svær periode... Og ikke har ønsket at stoppe forholdet på trods af svære tider... Så fatter jeg ikke man skal tage lettere på utroskaben. Han kunne have afsluttet, hvis han ikke kunne være i det. Og så var han fri til at knalde en anden, uden at såre nogen.
Som jeg har skrevet tidligere, vil jeg da mene at man i krisetider forsøger at fixe tingene istedet for at rive dem længere fra hinanden. Især hvis man som manden her, virker til gerne at ville blive i forholdet? Og som sagt, hvad så når hun sidder med en baby i patten og rander under øjnene og på 3. Måned siger hun ikke orker sex?? Er det så igen "nok frustration" til at utroskab ikke er heeeeelt så slemt, som hvis hun var frisk og klar på en omgang hveranden dag?
Man kan ikke styre sine følelser, men man kan styre hvordan man handler på dem.
jeg synes han handler utroligt dårligt på sine følelser, og jeg ville personligt frygte for hans handlinger næste gang der kom et bump på vejen. Ja, såmænd også før, med den historik om kontakten til kvinden både før og efter utroskaben.
Men summa summarum må være, at ts skal mærke efter om hun tror på, inderst inde, at hun kan finde tilliden igen. For hvis ikke, så er kampen allerede tabt. Det vil blive et helvede hvis ikke hun føler helt dybt inde, at hun kan stole på ham.
Min kæreste kender ikke min ven. De har mødt hinanden én gang til min fødselsdag.
Min kæreste og jeg bor ikke sammen, og derfor er det ikke en selvfølge, at han kender alle mine venner og veninder.
Og vi ser ikke hinandens sms beskeder. Vi har ingen grund til ikke at stole på hinanden.
Igen - jeg forsvarer overhovedet ikke utroskab. Jeg har selv været udsat for det.
Og jeg kunne ikke drømme om at være utro.
Men han kan jo heller ikke vide, hvornår HUN næste gang bliver i tvivl om deres forhold.
Jeg foreslår netop parterapi - FORDI det også kan hjælpe TS med at finde frem til, om hun tror, hun kan stole på ham igen. Og for at han måske kan finde hoved og hale i sine følelser.
Personligt ville jeg aldrig nogensinde vælge at blive gravid med en mand, jeg ikke havde prøvet at bo sammen med. Jeg synes, det er noget af et sats, og risikoen for, at forholdet går i stykker, er alt andet lige større.