Min kæreste har været utro

Hej

Jeg skriver herinde da jeg har brug for andres syn på sagen da jeg ikke på nuværende tidspunkt ønsker at inddrage nogle jeg kender. 

Sagen er den, at min kæreste har været mig utro for Ca 3 mdr siden. Vi blev kærester i maj sidste år og jeg blev gravid i januar i år. Siden jeg blev gravid blev jeg meget følelses mæssigt påvirket, og skubbede min kæreste væk. Jeg blev i tvivl om mine følelser for ham og om vi skulle flytte sammen som vi var ved at planlægge. Det endte med jeg udskød at vi skulle flytte sammen pga jeg var så i tvivl om det hele. Jeg gjorde det klart for ham at jeg næsten var sikker på det var pga hormonerne at mine følelser svingede sådan, og at jeg ikke ville gå fra ham uanset, medmindre mine følelser for ham ikke blev bedre efter fødslen. Dette virkede han forstående overfor men også frustreret.

Der var derfor en afstand mellem os nogle måneder, men vi var stadig kærester. Vi skulle til karneval med nogle venner i maj men jeg blev hjemme pga jeg nu var gravid. Det ender med at min kæreste er mig utro den aften da de er i byen efter karneval. Han er utro med en af hans venners veninder som han har været lun på før. De ses til fælles fester hos deres fælles venner. Gennem disse venner får jeg at vide at han har været utro med hende den aften i deres hus, hvor de sov på sofaen i stuen, min veninde sov i andet rum, og de to andre af min kærestes venner sov i deres soveværelse. 

Jeg stolede på ham og derfor så jeg ikke noget problem i at lade ham feste med dem. At han er utro med hende den aften er et stort chok for mig da jeg slet ikke så ham som en der kunne være utro.

Jeg vælger at tilgive ham for dette utroskab, fordi han virkede oprigtig ked af det og fordi han følte jeg havde skubbet ham helt væk og at han følte det  var slut mellem os da jeg havde sagt mine følelser var væk for ham.

Vi prøver at komme videre i forholdet, og mine følelser for ham er normale igen så jeg er sikker på der har været hormonerne der har drillet mig.

Nu har jeg dog rigtig svært ved at stole på ham. Også fordi jeg finder ud af at denne pige han har været utro med, har han skrevet med sidste år i september fordi jeg har set en SMS de har skrevet sammen. Her flirter han tydeligvis med hende. Og der var vi kærester og havde ingen problemer i forholdet. Så det gør at jeg faktisk føler at han har været følelses mæssigt utro hele forholdet igennem. Og han har også skrevet med hende og prøvet at mødes med hende efter de var utro, hvilket han undskylder med at det var fordi han var bange for ar hun ville sige noget til mig. Den hopper jeg dog ikke på. Og jeg bliver så sent som her til aften irriteret på ham fordi han fik fri kl. 16.30 hvor han herefter tager til træning og derefter skal han også liiige mødes med en ven, så han ender med først at komme hjem her kl. 19.45. Jeg bliver indelukket fordi jeg får tanker om at jeg ikke ved om jeg kan stole på ham, eller om han kan finde på at være utro igen og når han så kommer så sent hjem tigger det min usikkerhed.

Jeg har sagt til mig selv at jeg har tilgivet ham og at jeg så burde slippe min usikkerhed for ham. Men det er ikke så let og der er rigtig træls at jeg bliver så usikker på ham når han så kommer sent hjem eller ikke pririotere mig. 

Jeg er bange for at han kun er sammen med mig fordi vi skal have et barn. Han virker meget glad for mig men det gjorde han også da han var utro og skrev med en anden og der havde jeg slet ingen mistanke om noget ������

Kom med jeres tanker, råd, eller hvad i har på hjertet når i læser dette, det kan måske hjælpe mig lidt på vej da jeg er helt alene med disse tanker da jeg har valgt ikke at inddrage familie og veninder da jeg simpelthen er så flov over alt dette ��

Har du ikke skrevet denne debat før? - der var en lignende debat herinde for noget tid siden.

men jeg mener det samme i din sag som i alle andre sager hvor den ene har været utro.

smid ham ud, og det er fuldstændig grotesk selv at påtage sig skylden, det kan aldrig være din skyld at han vælger at knalde med en anden 

Du har vist skrevet før.., og svaret er det samme: han er ikke. Med st samle på. Du har ikke skyld i utroskaben. Han er til gengæld en idiot.

og de “venner” der lade ham knalde på sofaen med en anden kvinde når du er hjemme og gravid - de kunne få lov til at ryge samme vej. 

Fandme nej om nogle af mine venner skulle være utro inden for rammerne af mit hjem!

Hvad er der at overveje? 

Han er overhovedet ikke værd at samle på.

Soonmom skriver:

Har du ikke skrevet denne debat før? - der var en lignende debat herinde for noget tid siden.

men jeg mener det samme i din sag som i alle andre sager hvor den ene har været utro.

smid ham ud, og det er fuldstændig grotesk selv at påtage sig skylden, det kan aldrig være din skyld at han vælger at knalde med en anden 

Det er rigtig jeg har skrevet herinde før. Jeg føler selv skyld i hans utroskab pga den måde jeg skubbede ham væk på. Dagen inden han var utro skrev jeg direkte til ham at jeg følte mine følelser for ham var væk, men at jeg ikke ville gå fra ham fordi jeg tænkte det var hormonerne. Nogle måneder kunne jeg slet ikke give ham kærlighed og nærvær. Derfor påtager jeg mig skylden for at have skubbet ham ud i utroskab da han jo har behov for kærlighed og det behov fik han så dækket hos hende. Mine tanker nu kredser dog mest omkring at han før har skrevet med hende, da vi ingen problemer havde i forholdet og det er det som gør jeg bliver usikker. Kan du ikke mene at den måde jerg har behandlet ham på kan have drevet ham så langt ud i utroskab? 

Det er rigtig jeg har skrevet herinde før. Jeg føler selv skyld i hans utroskab pga den måde jeg skubbede ham væk på. Dagen inden han var utro skrev jeg direkte til ham at jeg følte mine følelser for ham var væk, men at jeg ikke ville gå fra ham fordi jeg tænkte det var hormonerne. Nogle måneder kunne jeg slet ikke give ham kærlighed og nærvær. Derfor påtager jeg mig skylden for at have skubbet ham ud i utroskab da han jo har behov for kærlighed og det behov fik han så dækket hos hende. Mine tanker nu kredser dog mest omkring at han før har skrevet med hende, da vi ingen problemer havde i forholdet og det er det som gør jeg bliver usikker. Kan du ikke mene at den måde jerg har behandlet ham på kan have drevet ham så langt ud i utroskab? 

Han er ansvarlig for sine handlinger. Altid. Ligegyldig hvordan du har handlet. 

HAN valgte at være utro. Han valgte det! Ikke dig. At du kan forstå ham, gør dig ikke ansvarlig for hans handlinger. På ingen måde.

For mig handler det ikke om utroskabet - men det faktum, at han ikke selv fortæller dig om det. Dermed tager han ikke ansvar. Og han har jo åbenbart gjort det før. Dermed ved han ikke, hvordan man opretholder og skaber tillid i er forhold. 

Man kan ikke drive folk til noget. Jo mindre der er tale om trusler og tvang. 

Er det så også din skyld, hvis han spiser hotdogs konstant og bliver overvægtig? Ikke jo mindre du tvangsfodre ham bundet til en stol. 

Er det din skyld, hvis han slår nogen ned i nattelivet? Din skyld hvis han drikker en sur mælk og bliver syg? NEJ! 

Man kan godt være grunden til folks følelser. Men det er ikke dit ansvar, hvordan de handler. Aldrig. For man har altid et valg i, hvordan man handler. Også selvom man er den uretfærdigbehandlede part. 

Hans handlinger behøvede jo ikke være utroskab. Eller svigt. Det kunne være, han sagde “jamen så må vi bo lidt hver for sig. Gå i parterapi, gå mere på dates, eksperimentere mere seksuelt” Han kunne være kommet dig imøde. 

Det er en farlig vej at gå ned af, hvis du tager ansvar for hans handlinger. Det er samme mekanisme som folk, der bliver slået. “Det er min egen skyld. Jeg rydder jo også op for lidt osv.” 

Man er KUN ansvarlig for egne handlinger

 (og dine børns i et vidst omfang og alder)

Du er gravid og har tydeligt sagt at det er dine hormoner der påvirker dig negativt... Det er helt ok at han synes det er sygt træls. Men han burde have været støttende og fatte at det er mindst ligeså hårdt for dig at have det på den måde med faren til dit barn i maven! Han burde have gået All in på at finde ud af hvordan i kom igennem det uden at gå i stykker. At være utro, er den direkte vej til bare at sige "fuck det" og være klar til at skride ved mindste bump på vejen og smadre det hele. 

Som jeg også skrev i din tidligere tråd, så kommer der ikke andet end hårde tider for jeres parforhold det næste års tid. Hvad vil han så gøre??? Knalde løs en gang i måneden? Og så vil du sidde hjemme og sige undskyld fordi du ikke har overskud når baby hænger på dig 24/7 og du ikke har sovet mere end 2 timer i streg i 5mdr?? Ej vel??

Jeg har fuld respekt for de parforhold der overlever utroskab! Jeg synes det er mega sejt hvis man kan tilgive og den utro part kan formå at bevise så meget anger og sikre sin partner så meget tillid at den rent faktisk bliver hel igen.. men.. det er ikke der i er. Du har fundet samtaler fra efter utroskaben. Og også før. Denne her kvinde fylder mere i hans hoved end blot den ene aften. Det er helt sikkert. Og du kan mærke det, det er derfor du ikke stoler på ham. Og hvis du ikke kan stole på ham, er der ikke et sundt forhold at bygge på....

Hvis du vil gøre alt for at redde jer, kræver det nogen svære samtaler. Du skal fortælle ham hvad du ved. Og du skal fortælle ham hvordan du har det og PRÆCIS hvad du tænker om det hele og om ham. Og hvad du frygter i fremtiden. Og så må han komme med løsningsforslag til hvad i kan gøre ved det her. Hvis han altså vil løse det.... 

Men mærk efter dybt i dig selv. Tror du oprigtigt på at du kan få tilliden tilbage? 

Anonym skriver:

Det er rigtig jeg har skrevet herinde før. Jeg føler selv skyld i hans utroskab pga den måde jeg skubbede ham væk på. Dagen inden han var utro skrev jeg direkte til ham at jeg følte mine følelser for ham var væk, men at jeg ikke ville gå fra ham fordi jeg tænkte det var hormonerne. Nogle måneder kunne jeg slet ikke give ham kærlighed og nærvær. Derfor påtager jeg mig skylden for at have skubbet ham ud i utroskab da han jo har behov for kærlighed og det behov fik han så dækket hos hende. Mine tanker nu kredser dog mest omkring at han før har skrevet med hende, da vi ingen problemer havde i forholdet og det er det som gør jeg bliver usikker. Kan du ikke mene at den måde jerg har behandlet ham på kan have drevet ham så langt ud i utroskab? 

Det kan ALDRIG være din skyld! U A N S E T hvad! 

Du må simpelthen ikke påtage dig den skyld. Det er nedbrydende for selvværdet. Det er præcis den retorik kvinderi dårlige/voldelige forhold har. "Ej men jeg provokerede jo ogå" "jeg gjorde mig ikke tiltrækkende nok" "det var også for dumt at jeg ikke" 

Nu siger jeg ikke han ER voldelig, det er for at sætte det på spidsen for dig -for det er valg HAN træffer. Ikke dig. 

Fint hvis du tilgiver ham utroskab, men så lader du den også ligge og stoler på ham (ikke at jeg selv ville gøre det, men det er jo dit valg)

Jeg tænker at du vil gøre dig selv en tjeneste ved at arbejde med dit selvværd. Du lyder meget usikker med de ting du briger op her, og ja at du påtager dig skylden for hans utroskab viser også, at du ikke føler dig særlig meget værd.

Du må tage ansvar for dig selv. Og stoppe med at tage ansvar for ham. Dette er skrevet i den bedste og mest kærlige hensigt. 

Anonym skriver:

Det er rigtig jeg har skrevet herinde før. Jeg føler selv skyld i hans utroskab pga den måde jeg skubbede ham væk på. Dagen inden han var utro skrev jeg direkte til ham at jeg følte mine følelser for ham var væk, men at jeg ikke ville gå fra ham fordi jeg tænkte det var hormonerne. Nogle måneder kunne jeg slet ikke give ham kærlighed og nærvær. Derfor påtager jeg mig skylden for at have skubbet ham ud i utroskab da han jo har behov for kærlighed og det behov fik han så dækket hos hende. Mine tanker nu kredser dog mest omkring at han før har skrevet med hende, da vi ingen problemer havde i forholdet og det er det som gør jeg bliver usikker. Kan du ikke mene at den måde jerg har behandlet ham på kan have drevet ham så langt ud i utroskab? 

Nej har man problemer i parforholdet er der begge parter der har ansvar for at løse det, man går ikke bare ud og knalder så snart chancen byder sig, så afslutter man forholdet inden. 

Det kaldes respekt for andre mennesker og har man ikke det er man ikke værd at samle på (efter min mening)

Så nej, det er altid den utro part der har skylden, det kan aldrig være den anden, den utro part har altid muligheden for at afslutte forholdet hvis han/hun ikke er tilfreds.

Og en ting er at være utro en anden er ikke at sige det og bare leve videre i forholdet, det er efter min mening utrolig klamt og usmageligt

Anonym skriver:

Hej

Jeg skriver herinde da jeg har brug for andres syn på sagen da jeg ikke på nuværende tidspunkt ønsker at inddrage nogle jeg kender. 

Sagen er den, at min kæreste har været mig utro for Ca 3 mdr siden. Vi blev kærester i maj sidste år og jeg blev gravid i januar i år. Siden jeg blev gravid blev jeg meget følelses mæssigt påvirket, og skubbede min kæreste væk. Jeg blev i tvivl om mine følelser for ham og om vi skulle flytte sammen som vi var ved at planlægge. Det endte med jeg udskød at vi skulle flytte sammen pga jeg var så i tvivl om det hele. Jeg gjorde det klart for ham at jeg næsten var sikker på det var pga hormonerne at mine følelser svingede sådan, og at jeg ikke ville gå fra ham uanset, medmindre mine følelser for ham ikke blev bedre efter fødslen. Dette virkede han forstående overfor men også frustreret.

Der var derfor en afstand mellem os nogle måneder, men vi var stadig kærester. Vi skulle til karneval med nogle venner i maj men jeg blev hjemme pga jeg nu var gravid. Det ender med at min kæreste er mig utro den aften da de er i byen efter karneval. Han er utro med en af hans venners veninder som han har været lun på før. De ses til fælles fester hos deres fælles venner. Gennem disse venner får jeg at vide at han har været utro med hende den aften i deres hus, hvor de sov på sofaen i stuen, min veninde sov i andet rum, og de to andre af min kærestes venner sov i deres soveværelse. 

Jeg stolede på ham og derfor så jeg ikke noget problem i at lade ham feste med dem. At han er utro med hende den aften er et stort chok for mig da jeg slet ikke så ham som en der kunne være utro.

Jeg vælger at tilgive ham for dette utroskab, fordi han virkede oprigtig ked af det og fordi han følte jeg havde skubbet ham helt væk og at han følte det  var slut mellem os da jeg havde sagt mine følelser var væk for ham.

Vi prøver at komme videre i forholdet, og mine følelser for ham er normale igen så jeg er sikker på der har været hormonerne der har drillet mig.

Nu har jeg dog rigtig svært ved at stole på ham. Også fordi jeg finder ud af at denne pige han har været utro med, har han skrevet med sidste år i september fordi jeg har set en SMS de har skrevet sammen. Her flirter han tydeligvis med hende. Og der var vi kærester og havde ingen problemer i forholdet. Så det gør at jeg faktisk føler at han har været følelses mæssigt utro hele forholdet igennem. Og han har også skrevet med hende og prøvet at mødes med hende efter de var utro, hvilket han undskylder med at det var fordi han var bange for ar hun ville sige noget til mig. Den hopper jeg dog ikke på. Og jeg bliver så sent som her til aften irriteret på ham fordi han fik fri kl. 16.30 hvor han herefter tager til træning og derefter skal han også liiige mødes med en ven, så han ender med først at komme hjem her kl. 19.45. Jeg bliver indelukket fordi jeg får tanker om at jeg ikke ved om jeg kan stole på ham, eller om han kan finde på at være utro igen og når han så kommer så sent hjem tigger det min usikkerhed.

Jeg har sagt til mig selv at jeg har tilgivet ham og at jeg så burde slippe min usikkerhed for ham. Men det er ikke så let og der er rigtig træls at jeg bliver så usikker på ham når han så kommer sent hjem eller ikke pririotere mig. 

Jeg er bange for at han kun er sammen med mig fordi vi skal have et barn. Han virker meget glad for mig men det gjorde han også da han var utro og skrev med en anden og der havde jeg slet ingen mistanke om noget ������

Kom med jeres tanker, råd, eller hvad i har på hjertet når i læser dette, det kan måske hjælpe mig lidt på vej da jeg er helt alene med disse tanker da jeg har valgt ikke at inddrage familie og veninder da jeg simpelthen er så flov over alt dette ��

Kram 

Det er lige meget om du har skrevet før .....

søde han er ikke værd at samle på

jeg har haft mange skænderi med min kæreste osv. Også lige før han skulle til fest osv.

var han nogenside utro var jeg gået, at være utro sker bare ikke lige pludselig