Min kæreste har været utro

Jeg får nok hug nu, men jeg ser anderledes på det end de andre i tråden. Jeg tror ikke på sort/hvidt og enten din eller hans skyld her. Jeg forestiller mig en mand, der er glad for sin kæreste og glad for, hun venter deres barn. Så kommer hun i tvivl, om det skal være dem, om hun har de rette følelser for ham, om de skal bo sammen osv. Han bliver forståeligt utryg og ser for sig, at han ikke får det, han drømmer om og har troet på - et liv med hende og barnet. Han føler sig udenfor, sat på standby, mens hun forsøger at hitte rede på sine følelser for ham. Han kan intet gøre udover at være tålmodig og vise hende, at han gerne vil hende. 

Så gør han noget fuldstændigt tåbeligt. Jeg gætter på, han har higet efter lidt ømhed, efter at blive set og anerkendt, og måske er han også lidt forbudt vred på hende - han er jo ikke gjort af sten, og selvfølgelig føler han sig afvist og helt magtesløs omkring sin fremtid. Der er én, der synes, han er dejlig, og som giver ham lidt bekræftelse, og så gør han det mest åndssvage, det mest ødelæggende, han kan - men han er et menneske, der har været ensomt og sat ud på sidelinjen længe. Folk gør dumme, forkerte ting, når de er i krise. 

Han ved da godt bagefter, at han på ingen måde har gjort tingene bedre, tværtimod, og formentlig bander han sig selv langt væk. Hvis han fortæller hende sandheden, vil han såre hende dybt og risikere definitivt at smadre drømmen om deres fælles fremtid. Så han beder til, det aldrig kommer for en dag. Kujonagtigt, måske, men konsekvenserne er umulige at overskue. 

Jeg mener ikke, du er ansvarlig for hans utroskab. Men jeg mener, at situationen har været umenneskelig hård for ham. Tænk at gå i måneder uden at ane, om man er købt eller solgt. Om man bliver en aktiv del af sit kommende barns liv eller vil stå på sidelinjen. Om hun elsker én eller ej. Hans fremtid var suverænt i dine hænder. 

Jeg blåstempler på ingen måde hans handling, men heller ikke din måde at holde ham hen på. I har begge været i følelsesmæssigt kaos og såret den anden. I har begge et arbejde for jer nu med at reparere på skaderne, hvis I virkelig gerne vil hinanden. Jeg tror, der er en chance for jer, eftersom du ikke ser så firkantet på det, at hans utroskab pr. definition betyder, han skal ud. Men der skal tales meget og tilgives meget. Og først og fremmest er det skete ikke udelukkende hans eller din skyld. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg får nok hug nu, men jeg ser anderledes på det end de andre i tråden. Jeg tror ikke på sort/hvidt og enten din eller hans skyld her. Jeg forestiller mig en mand, der er glad for sin kæreste og glad for, hun venter deres barn. Så kommer hun i tvivl, om det skal være dem, om hun har de rette følelser for ham, om de skal bo sammen osv. Han bliver forståeligt utryg og ser for sig, at han ikke får det, han drømmer om og har troet på - et liv med hende og barnet. Han føler sig udenfor, sat på standby, mens hun forsøger at hitte rede på sine følelser for ham. Han kan intet gøre udover at være tålmodig og vise hende, at han gerne vil hende. 

Så gør han noget fuldstændigt tåbeligt. Jeg gætter på, han har higet efter lidt ømhed, efter at blive set og anerkendt, og måske er han også lidt forbudt vred på hende - han er jo ikke gjort af sten, og selvfølgelig føler han sig afvist og helt magtesløs omkring sin fremtid. Der er én, der synes, han er dejlig, og som giver ham lidt bekræftelse, og så gør han det mest åndssvage, det mest ødelæggende, han kan - men han er et menneske, der har været ensomt og sat ud på sidelinjen længe. Folk gør dumme, forkerte ting, når de er i krise. 

Han ved da godt bagefter, at han på ingen måde har gjort tingene bedre, tværtimod, og formentlig bander han sig selv langt væk. Hvis han fortæller hende sandheden, vil han såre hende dybt og risikere definitivt at smadre drømmen om deres fælles fremtid. Så han beder til, det aldrig kommer for en dag. Kujonagtigt, måske, men konsekvenserne er umulige at overskue. 

Jeg mener ikke, du er ansvarlig for hans utroskab. Men jeg mener, at situationen har været umenneskelig hård for ham. Tænk at gå i måneder uden at ane, om man er købt eller solgt. Om man bliver en aktiv del af sit kommende barns liv eller vil stå på sidelinjen. Om hun elsker én eller ej. Hans fremtid var suverænt i dine hænder. 

Jeg blåstempler på ingen måde hans handling, men heller ikke din måde at holde ham hen på. I har begge været i følelsesmæssigt kaos og såret den anden. I har begge et arbejde for jer nu med at reparere på skaderne, hvis I virkelig gerne vil hinanden. Jeg tror, der er en chance for jer, eftersom du ikke ser så firkantet på det, at hans utroskab pr. definition betyder, han skal ud. Men der skal tales meget og tilgives meget. Og først og fremmest er det skete ikke udelukkende hans eller din skyld. 

Helt enig 

Hvis du skal kunne stole på ham igen så er han nødt til at lægge alle kort på bordet og fortælle alt om deres korrespondance og hvor han for eksempel hvor han kommer meget senere hjem. 

Forhold der overlever utroskab er som regel dem der er meget gennemsigtige og hvor der er stor åbenhed omkring hvad der er sket og de følelser der har været. 

Hvad med parterapi for at tale tingene igennem?

Mor og meget mere skriver:

Jeg får nok hug nu, men jeg ser anderledes på det end de andre i tråden. Jeg tror ikke på sort/hvidt og enten din eller hans skyld her. Jeg forestiller mig en mand, der er glad for sin kæreste og glad for, hun venter deres barn. Så kommer hun i tvivl, om det skal være dem, om hun har de rette følelser for ham, om de skal bo sammen osv. Han bliver forståeligt utryg og ser for sig, at han ikke får det, han drømmer om og har troet på - et liv med hende og barnet. Han føler sig udenfor, sat på standby, mens hun forsøger at hitte rede på sine følelser for ham. Han kan intet gøre udover at være tålmodig og vise hende, at han gerne vil hende. 

Så gør han noget fuldstændigt tåbeligt. Jeg gætter på, han har higet efter lidt ømhed, efter at blive set og anerkendt, og måske er han også lidt forbudt vred på hende - han er jo ikke gjort af sten, og selvfølgelig føler han sig afvist og helt magtesløs omkring sin fremtid. Der er én, der synes, han er dejlig, og som giver ham lidt bekræftelse, og så gør han det mest åndssvage, det mest ødelæggende, han kan - men han er et menneske, der har været ensomt og sat ud på sidelinjen længe. Folk gør dumme, forkerte ting, når de er i krise. 

Han ved da godt bagefter, at han på ingen måde har gjort tingene bedre, tværtimod, og formentlig bander han sig selv langt væk. Hvis han fortæller hende sandheden, vil han såre hende dybt og risikere definitivt at smadre drømmen om deres fælles fremtid. Så han beder til, det aldrig kommer for en dag. Kujonagtigt, måske, men konsekvenserne er umulige at overskue. 

Jeg mener ikke, du er ansvarlig for hans utroskab. Men jeg mener, at situationen har været umenneskelig hård for ham. Tænk at gå i måneder uden at ane, om man er købt eller solgt. Om man bliver en aktiv del af sit kommende barns liv eller vil stå på sidelinjen. Om hun elsker én eller ej. Hans fremtid var suverænt i dine hænder. 

Jeg blåstempler på ingen måde hans handling, men heller ikke din måde at holde ham hen på. I har begge været i følelsesmæssigt kaos og såret den anden. I har begge et arbejde for jer nu med at reparere på skaderne, hvis I virkelig gerne vil hinanden. Jeg tror, der er en chance for jer, eftersom du ikke ser så firkantet på det, at hans utroskab pr. definition betyder, han skal ud. Men der skal tales meget og tilgives meget. Og først og fremmest er det skete ikke udelukkende hans eller din skyld. 

Tja, jeg tror såmænd ikke, du får så mange hug for en nuanceret opfattelse.

Jeg er meget enig med dig. 

Og jeg har selv haft en utro kæreste.

Nu siger jeg lige noget i god mening; forlad den lort. 

Helt ærligt. Han var utro med en pige til karneval, og så vil han mødes med hende efterfølgende ?! Det lugter da langt væk. 

Skynd dig at komme væk fra den nar, og kig dog aldrig tilbage. 

Det lyder som om at han faktisk er sammen med dig og samtidig utro, fordi du er naiv nok til at tilgive ham. Sorry, det er hårde ord, men ham der ændrer sig aldrig 

Hmm - hvilke svar mon TS havde fået, hvis det var manden, der var blevet i tvivl om deres forhold, efter at hun var blevet gravid. Var i tvivl, om han overhovedet ville flytte sammen med hende.

Hvis han sagde, at han næsten var sikker på, at det skyldtes usikkerhed på at skulle være far, men at han ikke ville gå fra hende, medmindre han efter fødslen fandt ud af, at følelserne ikke var de samme længere. 

Det er ikke et rart limbo at hænge i.

Hvis TS så var i byen med nogle venner og veninder og var sammen med en anden mand. 

Mon hun så ville have fået at vide, at hun var en nar eller en lort eller ikke var værd at samle på.

Eller ville hun måske have fået forståelse for, at det var en svær situation at stå i. 

Utroskab er no-go for mig, men jeg er enig med Mor og meget mere i, at der kan være en forklaring - og det er slet, slet ikke det samme, som at det er TS´s skyld.

Jeg kunne ikke finde på at være min kæreste utro, og hvis jeg fik følelser for en anden, så ville jeg ikke gå videre, før jeg havde afsluttet mit nuværende forhold.

TS - det er en rigtig svær situation. Jeg ville selv have meget sværr ved at tilgive utroskab (har oplevet det), men jeg ved, at det er lykkedes for andre at komme videre efter utroskab.

Måske kunne I prøve med parterapi, så I kan finde ud af, om I kan og vil redde jeres forhold, eller om I bliver nødt til at gå fra hinanden. 

Tommelise skriver:

Hmm - hvilke svar mon TS havde fået, hvis det var manden, der var blevet i tvivl om deres forhold, efter at hun var blevet gravid. Var i tvivl, om han overhovedet ville flytte sammen med hende.

Hvis han sagde, at han næsten var sikker på, at det skyldtes usikkerhed på at skulle være far, men at han ikke ville gå fra hende, medmindre han efter fødslen fandt ud af, at følelserne ikke var de samme længere. 

Det er ikke et rart limbo at hænge i.

Hvis TS så var i byen med nogle venner og veninder og var sammen med en anden mand. 

Mon hun så ville have fået at vide, at hun var en nar eller en lort eller ikke var værd at samle på.

Eller ville hun måske have fået forståelse for, at det var en svær situation at stå i. 

Utroskab er no-go for mig, men jeg er enig med Mor og meget mere i, at der kan være en forklaring - og det er slet, slet ikke det samme, som at det er TS´s skyld.

Jeg kunne ikke finde på at være min kæreste utro, og hvis jeg fik følelser for en anden, så ville jeg ikke gå videre, før jeg havde afsluttet mit nuværende forhold.

TS - det er en rigtig svær situation. Jeg ville selv have meget sværr ved at tilgive utroskab (har oplevet det), men jeg ved, at det er lykkedes for andre at komme videre efter utroskab.

Måske kunne I prøve med parterapi, så I kan finde ud af, om I kan og vil redde jeres forhold, eller om I bliver nødt til at gå fra hinanden. 

Jeg kan sagtens forstå hvad du siger.. men jeg synes du og mor og meget mere, glemmer den del med at han har haft kontakt til samme kvinde tidligere i deres forhold mens alt var godt, hvor han har flirtet med hende, og han har haft kontakt efterfølgende også og prøvet at arrangere at mødes med hende...... Så er det jo ikke længere blot den ene aften hvor hjernen er gået ud og han har handlet på sine følelser - eller fysiske behov pga en super frustrerende situation mellem TS og ham... 

Mor11 skriver:

Jeg kan sagtens forstå hvad du siger.. men jeg synes du og mor og meget mere, glemmer den del med at han har haft kontakt til samme kvinde tidligere i deres forhold mens alt var godt, hvor han har flirtet med hende, og han har haft kontakt efterfølgende også og prøvet at arrangere at mødes med hende...... Så er det jo ikke længere blot den ene aften hvor hjernen er gået ud og han har handlet på sine følelser - eller fysiske behov pga en super frustrerende situation mellem TS og ham... 

Det har du ret i, men vi har jo ret forskellige grænser for, hvad flirt er. Jeg har engang fået en sms fra en rigtig god ven - en sms, som andre måske ville opfatte som flirtende. Men vi har bare et rigtig godt venskab.

Jeg synes bestemt også, han har fejlet ved at mødes med hende igen bagefter.

Men jeg ville måske også være i tvivl om forholdet, efter en melding fra min kæreste om, at han var meget i tvivl om vores forhold, og så bagefter regnede med, at han bare kunne sige, at "nu er jeg ikke i tvivl mere " - og så er alt bare som før. 

Jeg foreslår parterapi - bl.a. også fordi der er et barn på vej, og så er situationen straks en anden, end hvis der ingen børn var.

Jeg synes, det her kræver noget reparationsarbejde fra begge parter. Ja, det er ham - og kun ham - der har ansvaret for selve utroskaben - men de skal måske begge lære at stole på hinanden igen.

Jeg undskylder på ingen måde hans utroskab, jeg prøver bare at forestille mig, hvordan man måske kunne komme videre og redde sin familie, hvis det er det, man ønsker.

Tommelise skriver:

Det har du ret i, men vi har jo ret forskellige grænser for, hvad flirt er. Jeg har engang fået en sms fra en rigtig god ven - en sms, som andre måske ville opfatte som flirtende. Men vi har bare et rigtig godt venskab.

Jeg synes bestemt også, han har fejlet ved at mødes med hende igen bagefter.

Men jeg ville måske også være i tvivl om forholdet, efter en melding fra min kæreste om, at han var meget i tvivl om vores forhold, og så bagefter regnede med, at han bare kunne sige, at "nu er jeg ikke i tvivl mere " - og så er alt bare som før. 

Jeg foreslår parterapi - bl.a. også fordi der er et barn på vej, og så er situationen straks en anden, end hvis der ingen børn var.

Jeg synes, det her kræver noget reparationsarbejde fra begge parter. Ja, det er ham - og kun ham - der har ansvaret for selve utroskaben - men de skal måske begge lære at stole på hinanden igen.

Jeg undskylder på ingen måde hans utroskab, jeg prøver bare at forestille mig, hvordan man måske kunne komme videre og redde sin familie, hvis det er det, man ønsker.

 

 

Jeg har også venner hvor tonen for nogen kan virker sådan. Men det er nære og tætte venner. derfor naturligvis også nogen min kæreste kender, og derfor ville han slet ikke tænke videre over en besked mellem os, fordi han kender begge parter. De to her, virker ikke til at være tætte og nære venner. Derfor forstår jeg godt at ts reagerer negativt. Jeg ville også tage en snak med min kæreste hvis jeg så den type beskeder mellem ham og en kvinde jeg vidste han kun kendte perifert. 

hvad tænker du om, at han prøver at mødes med kvinden efterfølgende? Altså, potientielt bygge videre på relationen til hende - måske have sex igen ? I helt ædru tilstand. Samtidig med, at forholdet til TS ikke er afsluttet? Kunne du stole på ham bagefter? 

Jeg forstår helt 100% hvis man ikke kan leve i et forhold hvor man ikke ved om man er købt eller solgt i længere tid. Men hvis man ønsker at løsrive sig fra det, og se andre, så må man være mand eller kvinde nok til at sige stop og afslutte, hvis man føler man passer bedst på sig selv på den måde. 

Men hvis manden her, gerne vil fortsætte med ts, på trods af en svær periode... Og ikke har ønsket at stoppe forholdet på trods af svære tider... Så fatter jeg ikke man skal tage lettere på utroskaben. Han kunne have afsluttet, hvis han ikke kunne være i det. Og så var han fri til at knalde en anden, uden at såre nogen.

Som jeg har skrevet tidligere, vil jeg da mene at man i krisetider forsøger at fixe tingene istedet for at rive dem længere fra hinanden. Især hvis man som manden her, virker til gerne at ville blive i forholdet? Og som sagt, hvad så når hun sidder med en baby i patten og rander under øjnene og på 3. Måned siger hun ikke orker sex?? Er det så igen "nok frustration" til at utroskab ikke er heeeeelt så slemt, som hvis hun var frisk og klar på en omgang hveranden dag?  

Man kan ikke styre sine følelser, men man kan styre hvordan man handler på dem. jeg synes han handler utroligt dårligt på sine følelser, og jeg ville personligt frygte for hans handlinger næste gang der kom et bump på vejen. Ja, såmænd også før, med den historik om kontakten til kvinden både før og efter utroskaben. 

Men summa summarum må være, at ts skal mærke efter om hun tror på, inderst inde, at hun kan finde tilliden igen. For hvis ikke, så er kampen allerede tabt. Det vil blive et helvede hvis ikke hun føler helt dybt inde, at hun kan stole på ham. 

Tommelise skriver:

Hmm - hvilke svar mon TS havde fået, hvis det var manden, der var blevet i tvivl om deres forhold, efter at hun var blevet gravid. Var i tvivl, om han overhovedet ville flytte sammen med hende.

Hvis han sagde, at han næsten var sikker på, at det skyldtes usikkerhed på at skulle være far, men at han ikke ville gå fra hende, medmindre han efter fødslen fandt ud af, at følelserne ikke var de samme længere. 

Det er ikke et rart limbo at hænge i.

Hvis TS så var i byen med nogle venner og veninder og var sammen med en anden mand. 

Mon hun så ville have fået at vide, at hun var en nar eller en lort eller ikke var værd at samle på.

Eller ville hun måske have fået forståelse for, at det var en svær situation at stå i. 

Utroskab er no-go for mig, men jeg er enig med Mor og meget mere i, at der kan være en forklaring - og det er slet, slet ikke det samme, som at det er TS´s skyld.

Jeg kunne ikke finde på at være min kæreste utro, og hvis jeg fik følelser for en anden, så ville jeg ikke gå videre, før jeg havde afsluttet mit nuværende forhold.

TS - det er en rigtig svær situation. Jeg ville selv have meget sværr ved at tilgive utroskab (har oplevet det), men jeg ved, at det er lykkedes for andre at komme videre efter utroskab.

Måske kunne I prøve med parterapi, så I kan finde ud af, om I kan og vil redde jeres forhold, eller om I bliver nødt til at gå fra hinanden. 

Mit svar til ts (som nu også bliver et svar til dig ) vil være det samme uafhængigt af køns fortegnene, for for mig handler det i høj grad om at få ikke skal tage ansvaret for sin partners utroskab. 

Når jeg igen igen får kønt en pose slik på vej hjem fra arbejde (selv om jeg skulle tabe mig) fordi jeg føler, at det har været en hård arbejdsdag, så er det ikke mit arbejde skyld, det er mit handlingsmønster eller min mestringsstrategi i forhold til mine følelser, når en famøs rapper reagerer ved at sparke fordi han bliver provokeret så er det ikke den der provokeres skyld at rapperen vælger den handling. Men både mit arbejde og den der provokerer er medvirkende faktorer til, at rapperen og jeg vælger en habdlibg/mestringsstrategi. Så få har ikke skyld i utroskaben, men er en medvirkende faktor til at hendes partner vælger at handle som han gjorde. 

Så derfor kære ts så er det nu op til dig om du kan først tilgive og derefter have tillid nok til, at det absolut kun var en handling udført i frustration (som mormedmere beskriver) eller om du i har mistet tilliden og er langt inde i mistanken om, at hans interesse i kvinde går ud over den aften. 

Jeres forhold er gået stærkt, du har om det hormoner eller ej giver udtryk for usikkerhed o forhold til jer to, han har i en eller anden grad jo givet udtryk for den samme usikkerhed med sin handling. Så måske vil det være en god ide som anden også skriver at få hjælp til at bygge forholdet op  bygget tilliden op og ikke mindst have nogle strategier når I bliver usikre, når følelsen ikke lige er de største (før sådan er det i forhold man er ikke voldsomt forelsket hver dag og der er også dage hvor man synes den anden er en stor nar og god man da aldrig havde mødt ham), og får redskaber til at tage gode konstruktive snakke i fredstid.om lidt står i led en lille baby og måske med øjnene helt nede på kinderne, måske har du slet ikke lyst til, at han rører ved dig osv

Pøj pøj