Flyttet fra hinanden, men ser stadig hinanden

Vi er et par i starten af 30erne, som har været sammen i 5år, det sidste halve år, havde vi det ikke haft det godt sammen og kommunikeret slet ikke med hinanden, som så ente i misforståelser.  

Manden tager en drastisk beslutning fra den ene dag til den anden og flytter efter uenigheder mellem os.

her efter snart 2mdr, ser vi hinanden storset hver weekend, så man kan da godt sige, at der må være nået? eller? han er jo os en mand? med sine behov?

Vi har haft maaaange gode snakke om de ting der gik så galt og kommunikere og ser hinanden på en hel anden måde, end vi nogensinde har gjort før, vi har de skønneste weekender.

Jeg ønsker, at vi finder en løsning, og han skifter mening konstant. så vil han, så tror han ikke på det, på sigt... ???  

hvad tror i oddsene er? hvor vidt burde man sige stop, og komme videre?

Han er flyttet. I boller hver weekend, men han vil ikke være kærester igen? 

Så er du hans bolleveninde, til han finder en, han hellere vil ha’. Sorry. 

Det der lyder som præcis den situation jeg stod i dengang mine børns far skred. Jeg havde det så psykisk hårdt i flere måneder, indtil jeg besluttede mig for at han ikke skulle have lov til bare at holde mig hen mens han fandt ud af hvad han ville.

Man blomstrer fuldstændig op efter lidt tid.. ��

Vi endte så aldrig sammen igen, fordi jeg simpelthen havde mistet alt respekt/interesse da han så ville igen.

Man skal ikke bruge sin tid på en der så længe ikke rigtig ved om de vil have en, så visner selvværdet.

Håber det bedste for dig. Kram

Det er en god deal for ham. Uforpligtende sex.

Jeg synes, du skal stille ham stolen for døren. Enten er I kærester, eller også er I ikke. Og du sidder ikke og venter på, at han bestemmer sig for, hvad han vil.

Lige nu hænger du i et limbo, og jeg tror, det vil være godt for dig at komme videre.

Hvorfor i alverden spreder du benene før I har fundet ud af om det skal være jer? - sorry to say men du er nu hans bolleven og ikke noget andet 

Abracadabra skriver:

Han er flyttet. I boller hver weekend, men han vil ikke være kærester igen? 

Så er du hans bolleveninde, til han finder en, han hellere vil ha’. Sorry. 

Han er bange for at vi vil ende i det gamle igen og derfor vil han pt ikke finde sammen igen.

Hmm jeg tror også han leger med mig, men så der noget i mit hoved der siger, "selvfølgelig ikke, det kan man ikke byde et andet menneske".

Anonym skriver:

Det der lyder som præcis den situation jeg stod i dengang mine børns far skred. Jeg havde det så psykisk hårdt i flere måneder, indtil jeg besluttede mig for at han ikke skulle have lov til bare at holde mig hen mens han fandt ud af hvad han ville.

Man blomstrer fuldstændig op efter lidt tid.. ��

Vi endte så aldrig sammen igen, fordi jeg simpelthen havde mistet alt respekt/interesse da han så ville igen.

Man skal ikke bruge sin tid på en der så længe ikke rigtig ved om de vil have en, så visner selvværdet.

Håber det bedste for dig. Kram

Man tror at der bliver noget, fordi hans signaler er SÅ forskellige konstant, men i sidste ende er det nok mig selv der bliver såret, når han efter snart 2mdr, stadig ikke ved hvad han ville.

Anonym skriver:

Hvorfor i alverden spreder du benene før I har fundet ud af om det skal være jer? - sorry to say men du er nu hans bolleven og ikke noget andet 

Ja, du har fadt i nået der, og mange har sagt det til mig, HVONÅR mon jeg gider og vågne op, det kun mig selv det går udover.

Tommelise skriver:

Det er en god deal for ham. Uforpligtende sex.

Jeg synes, du skal stille ham stolen for døren. Enten er I kærester, eller også er I ikke. Og du sidder ikke og venter på, at han bestemmer sig for, hvad han vil.

Lige nu hænger du i et limbo, og jeg tror, det vil være godt for dig at komme videre.

Ja, han nyder godt af det, må man sige. måske jeg skulle sætte benene lidt i, og luk for den del, før der kommer et svar.

han sagde faktisk i fredags, at der vil han have et svar til mig, men IGEN, der kom ikke rigtig nået brugbart svar  

Jeg tror også, at jeg vil have godt af, at komme videre, for vil mene, at man ikke burde være i tvivl om hvad man ville, hvis man vil den anden.

Jeg har været der. Godt nok i et forhold uden børn.

Er år i limbo, hvor jeg var bolleven og bare ventede.. håbede.. da jeg var så psykisk nedbrudt at jeg knap kunne noget, sagde jeg at jeg ikke kunne det mere. Så ville han godt være kærester igen. Eller "weekend-kærester" så fortsatte det noget tid. Intet ændrede sig. Så fandt han en ande og droppede mig for en periode. Det gik så ikke. Efter et par mdr fandt vi sammen igen (han var jo en good guy, helt inde i, og jeg savnede ham) men til sidst indså jeg at jeg aldrig ville være andet end bekvem sex. Så jeg skred. Beste beslutning nogensinde.  Ærgerligt at jeg brugte to år på at finde frem til det.