Holdninger?

Anonym skriver:

Dette er en debat, og jeg vil gerne frabede dømmende kommentarer. 

Men dette handler om hash. 

Jeg kan godt lide at ryge en pind en gang i mellem, dette er ikke noget der sker hver eneste dag, men sådan 1-2 gange i måneden. Lige nu er det helt lagt på hylden pga vi gerne vil have børn. Så en dag her i ugen snakkede jeg med min svigerinde hvor vi kom ind på samtalen omkring stoffer og hash, hvortil jeg siger at jeg ryger engang imellem. Hun gik fuldstændig amok på mig og sagde jeg var fuldstændig uansvarlig at jeg gjorde det og specielt nu hvor min mand og jeg gerne vil have børn. Min mand ryger også engang imellem, og det har han også gjort sammen med hans søster i de unge dage. Hun sagde den dag jeg blev gravid, ville hun melde mig så de kunne teste om jeg havde cannabis i blodet. Jeg sagde min mand og jeg gør dette istedet for at tage i byen for at drikke hjernen ud, hvilket hun gør hver anden weekend når hendes datter er ved hendes far. 

Jeg er slet ikke nervøs for noget, men her kom jeg til at tænke efterfølgende. Er cannabis virkelig så fy fy?  (Udover det selvfølgelig er udlovligt at sælge) 

Hvis feks min mand og jeg nu fik børn, børnene er i den alder hvor de kan passes, og så tager min mand og jeg date aften med film, en joint, lidt guf og slapper bare af og nyder hinanden. 

Vs 

samme som før, men tager istedet i byen og drikker nogle drinks og sent i seng. 

Er den første så virkelig så slem eller? 

Hvad syntes i? 

Husk at holde den pæne tone! 

P.S jeg støtter hverken rockere, eller andre kriminelle ved at købe ved dem, min mors onkel gror det selv primært til Sverige vedr medicin. 

 

 

Kan ikke se den store forskel om man drikker et par øl eller ryger en pind et par gange om måneden. Så længe børnene ikke er hjemme mens i er påvirkede 

For mig er det totalt no go.

Det er ulovligt, og jeg synes, man er en dårlig rollemodel, hvis man tager let på noget, som ikke er tilgængeligt på det lovlige marked.

Jeg ville ikke lade mine børn komme i et hjem, hvor jeg vidste, at forældrene havde et afslpapet forhold til hashrygning.

At gøre det lovligt til medicinsk brug, hvor en læge skriver en recept, er noget andet, men som rusmiddel - nej.

Anonym skriver:

Hvis du har stået med en patient, der har fået psykose af et ikke engang specielt stort eller langvarigt forbrug, ville du have en helt anden holdning.

Det er så sørgeligt, hvordan man kan affærdige de skadelige virkninger.

Jeg forstår dig godt. Jeg har nemlig haft en psykose.

Det var IKKE en hashpsykose, men en psykose, der opstod i "tilknytning" til en depression, og den opstod, fordi jeg ikke havde sovet i flere døgn - som i slet ikke sovet.

Hashpsykoser "arter" sig måske på en anden måde.

Men jeg røg direkte på psykiatrisk afdeling, og psykosen lettede først efter et par uger, hvor jeg var helt væk i tågerne og havde vrangforestillinger, hvor jeg ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi.

Jeg kan godt love dig, at jeg hellere vil have en ordentlig brandert end en psykose. 

Man kan selv styre, hvor meget man drikker, men man ved ikke, hvor meget hash, der skal til, og man ved ikke, om man bliver ramt af psykose, første, tiende gang eller gang nr. 100, hvis man ryger hash.

Det er faktisk ikke risikoen for psykoser, der gør, at jeg synes, hash er no go, men det er da helt klart, at det er medvirkende.

Jeg havde gjort som din svigerinde - meldt dig til kommunerne så de kunne holde øje med dig - hash efterlader en masse ændringer i kroppen - om man vil stå ved dem eller ej. 

Og ja jeg melder også folk som har drukket en øl for meget og sætter sig i en bil! Jeg er ligeglad om folk syndes det er hul i hovedet men det er os andre det går udover hvis uheldet er ude! 

mor:) skriver:

Jeg hverken ryger eller drikker hash - men Nibe svigerforældre er fint i stand til at tage sig af mine børn når de er syge. Ellers ville jeg da godt nok have mange fraværsdag fra arbejdet. 

Til ts:

sålænge børnene bliver passet hos nogle voksne de er trygge ved, ser jeg det ikke som et problem at I vælger at bruge en kærestedag på den måde. 

For mig handler det ikke om hvor vidt den der passer er i stand til det eller ej (: Jeg ville til hver en tid hente mine syge børn hjem fordi jeg har det bedst med selv at passe dem når de er syge og de vil som regel helst have mor alligevel når de er syge. 
Og så synes jeg desuden der er forskel på arbejde der er nødvendigt, og en kæresteaften. Jeg ville aldrig kunne nyde en kæresteaften vel vidende at mine børn er et andet sted, syge.

Jeg har heller ikke prøvet hash og mener også, at det er no go, når man har børn. Jeg ville dog ikke melde nogen for at have taget hash medmindre de satte sig i en bil.

Da jeg ikke kender til rusen og, hvor påvirket man er bagefter, er det mest risikoen for at få en psykose, der gør, at jeg mener, at det er no go og uansvarligt, når man har børn. Der er også visse risici, jeg ikke tager længere efter at have fået børn.

Jeg har en veninde, der arbejder med hjerneskadede patienter, og nogle af disse har skaderne pga. hash, og det er både, dem med et stort forbrug, og dem der lige skulle prøve en enkelt gang. Derudover har jeg en bekendt, der er far til 4 børn og havde et godt liv, og han sidder i dag og stirrer ind i en væg og kan knap tage sig sammen til at rejse sig fra sin seng pga. en psykose. Han prøvede hash flere gang og til sidst gik det galt og i dag har hans børn i praksis ikke haft en far i snart 2 år. Utallige besøg hos psykiater og indlæggelser har desværre ikke hjulpet.

Nogle kan have et jævnligt forbrug af hash hele livet uden skader og andre får skaden første gang. Risikoen for en skadet forælder er ikke noget jeg vil udsætte mine børn for. 

Man kan selvfølgelig også ende som grøntsag ved andre ting som f.eks. en bilulykke, men jeg kan ikke se nogen grund til at tage risici, man kan undgå