Anonym skriver:
Dette er en debat, og jeg vil gerne frabede dømmende kommentarer.
Men dette handler om hash.
Jeg kan godt lide at ryge en pind en gang i mellem, dette er ikke noget der sker hver eneste dag, men sådan 1-2 gange i måneden. Lige nu er det helt lagt på hylden pga vi gerne vil have børn. Så en dag her i ugen snakkede jeg med min svigerinde hvor vi kom ind på samtalen omkring stoffer og hash, hvortil jeg siger at jeg ryger engang imellem. Hun gik fuldstændig amok på mig og sagde jeg var fuldstændig uansvarlig at jeg gjorde det og specielt nu hvor min mand og jeg gerne vil have børn. Min mand ryger også engang imellem, og det har han også gjort sammen med hans søster i de unge dage. Hun sagde den dag jeg blev gravid, ville hun melde mig så de kunne teste om jeg havde cannabis i blodet. Jeg sagde min mand og jeg gør dette istedet for at tage i byen for at drikke hjernen ud, hvilket hun gør hver anden weekend når hendes datter er ved hendes far.
Jeg er slet ikke nervøs for noget, men her kom jeg til at tænke efterfølgende. Er cannabis virkelig så fy fy? (Udover det selvfølgelig er udlovligt at sælge)
Hvis feks min mand og jeg nu fik børn, børnene er i den alder hvor de kan passes, og så tager min mand og jeg date aften med film, en joint, lidt guf og slapper bare af og nyder hinanden.
Vs
samme som før, men tager istedet i byen og drikker nogle drinks og sent i seng.
Er den første så virkelig så slem eller?
Hvad syntes i?
Husk at holde den pæne tone!
P.S jeg støtter hverken rockere, eller andre kriminelle ved at købe ved dem, min mors onkel gror det selv primært til Sverige vedr medicin.
Inden min kæreste og jeg fik barn, delte vi 1-2 joints hver aften (Vi stoppede da jeg blev gravid).
Jeg indrømmer gerne det var lige lovligt ofte, selvom vi passede vores skole og job - men det er jo ikke dét denne debat omhandler 
kort og godt; nej, jeg synes ikke du er forkert på den.
Vi har aldrig fået vores datter passet med overnatning endnu, men når det engang kommer til at ske, så skal min kæreste og jeg da “skeje ud” og hygge os. Nogle gør dette med berusede byture, vi gør det ved at ryge en joint eller to, se en film og ellers bare flade ud på sofaen. Og ærligt, så tror jeg vi er mere friske til at tage os af vores datter dagen efter, end hvis vi havde haft tømmermænd.
Jeg kan ærligt ikke se forskellen på at drikke sig fuld eller ryge en joint, udover at det ene tilfældigvis er ulovligt og det andet burde være det (hvis alkohol blev opfundet i dag, er jeg sikker på, det ville være ulovligt). Der kan selvfølgelig ske noget, så ens barn er nødt til at komme hjem, men tænker man i de baner, så vil man jo ikke engang kunne dele en flaske vin på sin “friaften” (jeg ville blive godt fuld allerede inden en halv flaske, her efter halvandet år uden alkohol).
Jeg synes faktisk din svigerinde er utrolig modbydelig, sådan at true med at lave underretninger på jer. Jeg kunne forstå hende, hvis I røg joints mens barnet er i jeres varetægt, men dette er jo langt fra tilfældet. Skulle kommunen så også komme og tjekke om hun har for meget alkohol i blodet om søndagen, når hun får sine børn igen. Havde det været min svigerinde der havde truet med sådanne ting, uden at have noget at have det i, ville jeg tænke godt og grundigt over vores/mit forhold til hende og hvilket forhold hun skal have til det kommende barn.