Bryder mig ikke om børn

Jeg synes bare det er dybt utiltalende at skrive, at andre mennesker er klamme. Børn som voksne.

Jeg er så en af dem, der er vild med børn (og jo de kan godt være irriterende, men...) og det er jo egentlig heldigt, da jeg arbejder med børn og unge  

Synes det er fair alle ikke deler min begejstring og ikke smiler og meget titte bøh med børnene i indkøbsvognene. Men jeg har lidt svært ved at forstå, at de børn som fx kommer jævnligt i hjemmet ikke bliver en del af de børn man synes er søde, men sådan er vi jo så forskellige.

Hvad jeg derimod nogle gange kan få nok af er børnenes forældre (og nej ikke som professionel men i privaten). De forældre der uden blusel skubber lidt til de andre børn for at deres barn skal få pladsen foran, de forældre der mener det er deres ret at stille sig foran andre børn til en koncert fx for billedet af deres barn skal jo være rigtigt, de forældre der "glemmer" at sige: hov det må du ikke, når deres barn springer over, slår, tager skovlen osv. De forældre som synes deres børn har lidt mere ret end de andre børn og er så meget mere fantastiske og de andre børn er egentlig bare i vejen. Det er heldigvis meget få, men de kan irritere mig. Så mon ikke vi alle sammen har noget der irriterer os? Og for nogle er det så alle børn. 

Jeg er garanteret også irriterende når jeg pludselig nusser de bløde lidt rødmossede kinder på kollegaens barns kinder bare fordi de er så lækre....

Anonym skriver:

Hvem siger de ikke har legeaftaler??

Mine har altid haft mange legeaftaler,ja de har alle altid været meget vellidte og populære.

 

Det kan da godt være, at jeg tager fejl, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan rumme legeaftaler og være en god vært, hvis man bare finder gæsten irreterende og helst ville have dem langt væk. Min datter ville hurtigt kunne mærke det, hvis man ikke var imødekommende og ville ikke bryde sig om at komme i sådan et hjem. 

Som forælder er jeg da heller ikke i tvivl om, hvilke af de andre børns forældre, der ikke kan rumme andres børn, og der kommer min datter så bare ikke på besøg. Det er så også nemt sagt, da det kun er 2 hold forældre ud af 25, og deres børn alligevel ikke er nogen, min datter leger med.  Men det er da godt, at de andre børns forældre ikke lyder til at have det som dig, så dine børn ikke er uønskede hos andre.

Det er ikke ment som en kritik, da du jo ikke kan gøre for dine følelser, men jeg tænker godt nok, at det må være svært at ens børn har et socialt liv med andre børn, når man ikke kan lide de andre børn.

Anonym skriver:

Vi lige sige med det samme det ikke er mig der har sagt st børn er klamme og dumme. Jeg bryder mig dog ikke om andres børn. Det indrømmer jeg. Synes faktisk de er super irriterende. Men når det er sagt betyder det altså ikke at når min søn er stor nok til at få legeaftaler at det ikke kommer til at ske og at jeg melder ham ud af det sociale udenfor institutionen. Så sluger jeg bare den kanel og tæller til 10 nogle flere gange i de timer at andres børn evt er på besøg. 

Han skal da ikke straffes for at jeg ikke kan lide børn 

Jeg er helt med på, at du ikke vil lade det gå ud over din søn, men som andre skriver, så kan børn godt mærke, om de er velkomne, så det er ikke sikkert, at andre børn har lyst til at komme og lege med din søn, hvis de kan mærke din modvilje og ikke føler sig trygge hos dig.

Eller såfremt forældrene kan gennemskue det, så vil de måske ikke lade deres børn komme på besøg. Som jeg skriver i et andet indlæg, så er der to hold forældre, hvor min datter ikke får lov til at komme på besøg, og det er tydeligt, at andre i klassen har det på samme måde. Da det ene hold forældre holdte fødselsdag på McD for deres søn, var der flere af forældrene, der blev på McD "for at spise der med deres andre børn", men reelt ville de ikke forlade deres børn i fødselarens forældres varetægt.

God-mor skriver:

Jøsses Er dine børns venner også klamme og dumme? 

Nu er de så små at de endnu ikke har legekammerater, men ja. Børn snotter, savler og taler med mad i munden. Tørrer fingrene af i sofaen og piller næse. Så ja, klamme. Og dumme - det er de jo indtil de har lært det de skal, så ja. :-) Det betyder ikke at jeg hader børn eller ikke behandler børn pænt. Jeg opsøger bare ikke børn og børns selskab (foruden eget yngel), det ser jeg virkelig ikke noget galt i. 

Anonym skriver:

Tja. Men skal jeg så hellere lade være at lade mit barn have legeaftaler vil du mene?? Eller hvad foreslår SU. For det ændre sig jo ikk at jeg ikke bryder mig om andres børn bare fordi de kan fornemme det. Det er jo ikke et valg jeg har taget om at have det sådan. Ligesom folk der ikke kan lide dyr f.eks. Det er heller ikke et valg de har taget 

Det, jeg ikke forstår, er, at man kan generalisere sådan om andre mennesker, blot fordi de har en vis alder. Babyer agerer ret ens, jovist, men allerede 3-4-årige er da vidt forskellige individer med vidt forskellige karaktertræk, adfærd, personlighed. 

For mig giver det lige så lidt mening som at udtrykke, at man ikke kan lide 30-40-årige - eller gamle mennesker. Eller amerikanere. 

Anonym skriver:

Nu er de så små at de endnu ikke har legekammerater, men ja. Børn snotter, savler og taler med mad i munden. Tørrer fingrene af i sofaen og piller næse. Så ja, klamme. Og dumme - det er de jo indtil de har lært det de skal, så ja. :-) Det betyder ikke at jeg hader børn eller ikke behandler børn pænt. Jeg opsøger bare ikke børn og børns selskab (foruden eget yngel), det ser jeg virkelig ikke noget galt i. 

Så skal vi måske have defineret begrebet “børn”. Jeg kender ikke mange 10-12-årige, der snotter og savler. 

Hvornår har børn lært “det, de skal”? Det er da ret problematisk at blive opfattet som dum af sin mor, moster, mors veninde osv., fordi man bare er en alderssvarende 8-årig. Personligt har jeg det langt sværere med uvidende og indskrænkede voksne, med mindre de altså forsøger at udvide deres horisont og gør, hvad de kan for at lære, lytte, reflektere. 

Mor og meget mere skriver:

Det, jeg ikke forstår, er, at man kan generalisere sådan om andre mennesker, blot fordi de har en vis alder. Babyer agerer ret ens, jovist, men allerede 3-4-årige er da vidt forskellige individer med vidt forskellige karaktertræk, adfærd, personlighed. 

For mig giver det lige så lidt mening som at udtrykke, at man ikke kan lide 30-40-årige - eller gamle mennesker. Eller amerikanere. 

Det forstår du måske ikke. Og fred være med det. 

Hunde agerer også forskelligt. Men nogle kan bare ikke lide dem. Det samme med katte. 

Nogen kan lide frikadeller. Andre kan ikke. Man vælger ikke selv. 

Get over it

Hånden på hjertet: jeg er ikke særligt interesseret i andres børn pt. Fordi jeg har nok i mine egne. De er så heller ikke så store endnu, så tænker det kommer igen.

Men det er mest forældrene, som jeg kan synes er irriterende. Det er når de synes, at deres barn er så fantastisk at andre må vige væk, fordi deres barn har mere ret til ting, eller de forældre, som forventer, jeg SKAL sige “åh! Hvor er xx fantastisk og unik” og jo, dem kender jeg desværre nogle af.

Men generelt så har jeg pt. Nok i mine egne. 

Janey skriver:

Jeg er helt med på, at du ikke vil lade det gå ud over din søn, men som andre skriver, så kan børn godt mærke, om de er velkomne, så det er ikke sikkert, at andre børn har lyst til at komme og lege med din søn, hvis de kan mærke din modvilje og ikke føler sig trygge hos dig.

Eller såfremt forældrene kan gennemskue det, så vil de måske ikke lade deres børn komme på besøg. Som jeg skriver i et andet indlæg, så er der to hold forældre, hvor min datter ikke får lov til at komme på besøg, og det er tydeligt, at andre i klassen har det på samme måde. Da det ene hold forældre holdte fødselsdag på McD for deres søn, var der flere af forældrene, der blev på McD "for at spise der med deres andre børn", men reelt ville de ikke forlade deres børn i fødselarens forældres varetægt.

Også er der jeg spørger. Hvad vil i have man gør ved det? Jeg har ikke selv valgt at jeg ikke bryder mig om børn. 

Møder er folk der ikke kan lige hunde, det har de heller ikke selv valgt. Der er også folk der ikke kan lide frikadeller. Det har de heller ikke selv valgt. 

Hvorfor skal man punkes og dømmes på den måde for er valgt man ikke selv har taget men bare er en del af den man er? 

Ja børnene kan mærke det. Men nu spørger jeg igen! Hvad skal jeg gøre?