Uenig med kæresten dilemma

Hej alle 

Sagen er at jeg har været sammen med min dejlig kæreste i snart 6 år og har for 2 år siden købt et hus ca. 6 km udenfor aalborg. Problemet er bare, at jeg ikke har lyst til at bo i huset. Da vi købte det, troede jeg at jeg kunne vænne mig til at bo lidt uden for byen, men med tiden må jeg anerkende, at det med at bo i parcelhuskvarter er slet ikke mig. Det skal lige siges, at vi er i starten af 30'erne. Vi tænker på at prøve at få en baby i år, men vi er fuldstændig uenig om, hvor vi skal bo. Han vil ikke flytte fra huset og elsker at bo der, og jeg er rigtigt bymenneske og vil helst bo der, hvor der sker noget, helst i en lejlighed. En mellemløsning er ikke mulig, da han slet ikke han vil være med til noget andet end at bo i huset. Jeg har droppet tanken om baby, fordi jeg synes simpelthen ikke, at jeg har lyst til at bo der resten af mit liv. Jeg savner cafeer, mennesker, at bo tæt på alting og være med til kulturelle arrangementer, osv. Det skal lige siges, at jeg har køreangst og er derfor afhængig af min cykel. 

Hvad gør man lige? Opgiver man drømmen om at bo i byen pga. ham eller? Jeg elsker ham,men jeg er virkelig træt at situationen. Hader, at han er så lukket og ikke vil være med til at finde en løsning.. 

Er der nogen, der har erfaring med sådan noget?  

Undskyld på forhånd - det er ikke for at være streng....men 6 km? Det er ikke særlig meget. Jeg bor i en forstad til København med ca. 10 km til centrum og jeg føler at jeg på cykel har alle muligheder for de ting du beskriver der.

Jeg synes faktisk at den afstand til byen er et godt kompromis mellem jeres ønsker, så jeg kan godt forstå han gerne vil blive. Også er der lige det med at skifte mening om et huskøb efter bare 2 år. Det er ikke rigtig godt at ændre mening så hurtig om så stor en beslutning.

Jeg synes du skal prøve at arbejde med dit mindset - evt. få noget hjælp for den køreangst.

En oplagt løsning vil være at gå i behandling for din køreangst. 6 km er så forsvindende lidt, at jeg synes det er et godt sted at mødes. Det er super tæt på byliv og alt det du elsker, men det er også langt nok.væk til at imødekomme din kærestes ønsker.

Jeg må nok være lidt streng og sige, at jeg synes det er en smule forkælet tilgang du har. I køber hus, hvilket er en kæmpe beslutning, i er enige om det, og så bor i sågar stadig vildt tæt på byen. Alligevel vil du så nægte din kæreste at få et barn og bruge det som pressionsmiddel, fordi du ikke vil køre 6 km pga angst.

Tænker du selv det er rimeligt, eller? 

Altså selv hvis du ikke vil behandle din køreangst, kan du da bare cykle. Det ville vel tage 20-30 min. Og hvis der er for mange bakker, du ikke orker osv. Så kan i da investere i en elcykel. Eller knallert 30, der kan køre på cykelsti osv. 

6 km ?

Det er da bare Ca 30 min på cykel, så jeg vil da mene at I bor tæt på byen ?

Ej jeg er med din kæreste på denne her (men jeg forstår så heller ikke dem der vil bor midt på gågaden og slet ikke når de har børn) 

Jeg synes da det er et fint kompromis. Du kan da stadig det hele med cykel. 

Jeg havde det også svært med at man ikke boede i centrum længere - men når jeg ser børnene lege i haven så ved jeg det var den rigtige beslutning. 

Anonym skriver:

Hej alle 

Sagen er at jeg har været sammen med min dejlig kæreste i snart 6 år og har for 2 år siden købt et hus ca. 6 km udenfor aalborg. Problemet er bare, at jeg ikke har lyst til at bo i huset. Da vi købte det, troede jeg at jeg kunne vænne mig til at bo lidt uden for byen, men med tiden må jeg anerkende, at det med at bo i parcelhuskvarter er slet ikke mig. Det skal lige siges, at vi er i starten af 30'erne. Vi tænker på at prøve at få en baby i år, men vi er fuldstændig uenig om, hvor vi skal bo. Han vil ikke flytte fra huset og elsker at bo der, og jeg er rigtigt bymenneske og vil helst bo der, hvor der sker noget, helst i en lejlighed. En mellemløsning er ikke mulig, da han slet ikke han vil være med til noget andet end at bo i huset. Jeg har droppet tanken om baby, fordi jeg synes simpelthen ikke, at jeg har lyst til at bo der resten af mit liv. Jeg savner cafeer, mennesker, at bo tæt på alting og være med til kulturelle arrangementer, osv. Det skal lige siges, at jeg har køreangst og er derfor afhængig af min cykel. 

Hvad gør man lige? Opgiver man drømmen om at bo i byen pga. ham eller? Jeg elsker ham,men jeg er virkelig træt at situationen. Hader, at han er så lukket og ikke vil være med til at finde en løsning.. 

 

Er der nogen, der har erfaring med sådan noget?  

Det tog mig en del år at vende mig til, trives ved og finde ro i at bo lidt udenfor midtbyen. Min mand er fra åbne vidder, fred og ro, og har på ingen måder godt af at blive mast ind i en lejlighed i byen. Så kompromisset blev 10 km. udenfor byen. Det fungerer for os begge nu. Vi er faldet til i kompromisset, og ingen af os tænker eller drømme længere om noget andet. 

Så giv det meget mere tid og accepter, at du ikke får det hele, men du har din mand. Parforholdet er et langt kompromis. 

Jeg synes altså også det er en lidt “forkælet” holdning at 6 km udenfor byen ikke er ok? Og nu vil du alligevel ikke have en baby med ham hvis ikke i flytter ind til byen. 

Jeg tvivler på om kærligheden er stærk nok eftersom du er klar til at droppe projekt baby pga. 6 km. 

Hvordan kommer du på arbejde? Er du så også begrænset til i en jobsøgning kun at søge i en radius af 2-3 km fra din bopæl? Nu du kun vil cykle og 6 km er for langt? 

Synes det er helt fair du gerne vil bo i byen, men hvis din kæreste gerne vil bo i parcelhus så kommer i nok ikke meget tættere på et kompromis end der i er nu! 

På Sjælland bliver Roskilde betegnet som tæt på Kbh for dem som stadig gerne vil bo i en ok afstand dertil, og der er altså væsentligt længere end 6 km..

Anonym skriver:

Hej alle 

Sagen er at jeg har været sammen med min dejlig kæreste i snart 6 år og har for 2 år siden købt et hus ca. 6 km udenfor aalborg. Problemet er bare, at jeg ikke har lyst til at bo i huset. Da vi købte det, troede jeg at jeg kunne vænne mig til at bo lidt uden for byen, men med tiden må jeg anerkende, at det med at bo i parcelhuskvarter er slet ikke mig. Det skal lige siges, at vi er i starten af 30'erne. Vi tænker på at prøve at få en baby i år, men vi er fuldstændig uenig om, hvor vi skal bo. Han vil ikke flytte fra huset og elsker at bo der, og jeg er rigtigt bymenneske og vil helst bo der, hvor der sker noget, helst i en lejlighed. En mellemløsning er ikke mulig, da han slet ikke han vil være med til noget andet end at bo i huset. Jeg har droppet tanken om baby, fordi jeg synes simpelthen ikke, at jeg har lyst til at bo der resten af mit liv. Jeg savner cafeer, mennesker, at bo tæt på alting og være med til kulturelle arrangementer, osv. Det skal lige siges, at jeg har køreangst og er derfor afhængig af min cykel. 

Hvad gør man lige? Opgiver man drømmen om at bo i byen pga. ham eller? Jeg elsker ham,men jeg er virkelig træt at situationen. Hader, at han er så lukket og ikke vil være med til at finde en løsning.. 

 

Er der nogen, der har erfaring med sådan noget?  

Hvis du er afklaret, så sæt ham fri. Der er masser af kvinder derude, der gerne vil have en dejlig kæreste, der er klar til at få børn.

Så er du fri til at flytte 6 km ind til byen og cafeerne og en lejlighed, hvor du kan føle dig bedre tilpas.

I bund og grund tror jeg overhovedet ikke, at det handler om det, du tror - jeg tror ikke, at du er klar til villa og baby, jeg tror, at du flygter ind til byen, fordi du ikke kan rumme tanken om, at det er dit fremtidige jeg, - og det er helt i orden. Men det er ikke i orden at forhindre ham i at blive lykkelig, fordi du panikker, det må du gøre alene i en lejlighed.

6 km... 

Jeg bor minimum 20 km til til en by, og jeg havde også kørerangst, specielt med offentlig transport! Jeg syntes det er en “forkælet” holdning du har, hvis du virkelig vil din kæreste, så vil du bide i det sure æble og behandle din angst. Dette gjorde jeg! Havde jeg 6 km til byen, ville jeg være ovenud lykkelig? Jeg havde hoppet på cyklen, og afsted med mig. Dette er ikke en mulighed for mig hvor vi bor, dette er for min mand. Hans job er tættere på her hvor vi bor nu, og han vil gerne have roen og armplads. Jeg arbejder hjemmefra, så jeg kan arbejde hvor som helst. 

At du pludselig kommer i tvivl efter 2 år efter huskøb, at du lige pludselig ikke vil have børn og en fremtid med din mand alligevel, så vil jeg sige til dig at du skal smutte. Så har din kæreste en chance for faktisk at finde lykken, istedet at blive holdt tilbage grundet dit ønske om byen, og du vil kunne få drømmen om et byliv.