Forældremyndighed.

DortheSimonsen skriver:

Er der ingen herinde, der har fået den fulde forældremyndighed, efter de nye regler er sat i kraft?
- I så fald - hvad skulle der til, for at I fik den? 

tror du skal oprette det spørgsmål i en anden tråd

DortheSimonsen skriver:

Jeg er heller ikke ude på, at Victor ikke skal se sin far.
Jeg vil have en ordning jeg kan stole på - og jeg vil kunne have tillid til, at Victor har det godt, når han er hos sin far.

Tanken om at Victor på et tidspunkt skal være hos sin far en hel weekend, kan virkelig gøre mig bange. Ved ikke om der ville kunne ske noget! Og hvis der gjorde, ville jeg aldrig tilgive mig selv for det!!

Jeg har været samarbejdsvillig med faderen lige fra starten.
Jeg har sendt ham billeder af victor, så han kan følge lidt med. Sagt at faderen må komme og se ham et par gange i ugen (hvor jeg har haft en anden til stede i mens).
Dog har han kun været her 3 gange i løbet af 9 uger.

Så ærlig talt, synes jeg at jeg har gjort hvad jeg kan, for at være samarbejdsvillig! 

Det er også godt, så ligger du jo også vildt godt i sagen.

Men de har mange måder man kan starte op på som de kan foreslå. Er bla en hvor det starter i facer hvor face 1 f.eks er 3 timer hver anden lørdag i dit hjem. Face 2 er så f.eks at han har ham i 8 timer og der må han tage ham med på en gå tur eller hjem til sig selv. Og så er face 3 at han skal prøve en overnatning ved faren og så køre den sådan indtil at han så kan være der hver anden  weekend.

Måske det også virker skræmmende forsi han stadig er så lille. Men når han bliver større og faren forhåbentlig er vokset med opgaven som far og du kan se de ting han kan give ham så tror jeg ikke det vil virke så slemt igen

suanne85 skriver:

 

Det er også godt, så ligger du jo også vildt godt i sagen.

Men de har mange måder man kan starte op på som de kan foreslå. Er bla en hvor det starter i facer hvor face 1 f.eks er 3 timer hver anden lørdag i dit hjem. Face 2 er så f.eks at han har ham i 8 timer og der må han tage ham med på en gå tur eller hjem til sig selv. Og så er face 3 at han skal prøve en overnatning ved faren og så køre den sådan indtil at han så kan være der hver anden  weekend.

Måske det også virker skræmmende forsi han stadig er så lille. Men når han bliver større og faren forhåbentlig er vokset med opgaven som far og du kan se de ting han kan give ham så tror jeg ikke det vil virke så slemt igen

Jeg synes i hvert fald jeg har gjort alt hvad jeg kunne, for at samarbejde med ham.
Men det har været svært - for mest af alt havde jeg jo ikke lyst til at se på ham.

Men hvor ville det dog bare være fantastisk, at jeg med god samvittighed kunne sende Victor over til sin far hver 2. weekend. Men der kommer nok til at gå noget tid, før jeg kan det.

Okay. Synes det lyder meget fornuftigt at man kan starte stille og roligt ud med samværet.
Er jeg virkelig den eneste der har det så svært ved det her? 

Er jeg bare for pylret? 

DortheSimonsen skriver:

Jeg synes i hvert fald jeg har gjort alt hvad jeg kunne, for at samarbejde med ham.
Men det har været svært - for mest af alt havde jeg jo ikke lyst til at se på ham.

 

Men hvor ville det dog bare være fantastisk, at jeg med god samvittighed kunne sende Victor over til sin far hver 2. weekend. Men der kommer nok til at gå noget tid, før jeg kan det.

Okay. Synes det lyder meget fornuftigt at man kan starte stille og roligt ud med samværet.
Er jeg virkelig den eneste der har det så svært ved det her? 

Er jeg bare for pylret? 

Nej du er ikke den eneste. Far eller ej så tror jeg det er meget svæert  for alle at skal overlade sit barn til en anden, og slet ikke kunne have indflydelse på hvordan han opdrager eller hvad han giver lov til osv, og tanken om att barnet måske vil kunne lide ham bedre end en selv tror jeg også lure i baggrunden hos rigtig mange.

Og det svære ved det også er nok også at man tit ikke kan med sin x selvom man har et barn sammen og så ser man bare alle fejlene og så har man jo forskellige syn på forskellige tin og i virkeligheden vil man jo have at barnet bliver opdraget ens hele tiden og så mister man også kontrollen når han har barnet en hel weekend.

Nu er det så ikke mig der har dele barn men min kæreste og det er svært at skulle dele på den måde og man kan tydelig mærke at de opdrager på hver deres måde.

Vil så også sige at det er heller ikke nem at være bonusforældre som man kalder det.

Men håber virkelig at du en dag kan overlade en hel weekend og så se det som en "pause" til dig selv hvor du kan hygge uden at skulle tænke på at skulle ordne alt muligt.