Spørgsmål vedr. Sundhedsplers

Anonym skriver:

Nu må folk endelig ikke misforstå mig. Jeg mener ikke det er forfærdeligt at få besøg af sp. Dog er jeg igang med at undersøge efter andre muligheder, da jeg, som det er nu hellere opsøge en sp. Jeg ved jo ikke hvordan det “system” fungere. Men jeg ved jo stadig ikke hvordan det kommer til at forløbe sig efter fødsel, måske vil ingen energi have til at gå ud. 

Det eneste jeg ved er bare at jeg kender mig selv, hvad angår mit private. Men jeg vil stadig det bedste for mit barn. Så derfor er jeg egentlig mere ude efter at høre om, andre har prøvet at tage til åbne konsultationer i stedet for et hjemmebesøg. 

Mik sundhedsplejerske var på ferie da min søn (nummer 4 barn) var 3 uger. Han havde ikke taget helt så meget på som hun gerne havde set og jeg tog derfor ned til åben hus. 

Der oplevede jeg tilgengæld, at min private sfære blev invaderet. Jeg kom ned og der var to andre par, såmænd hyggeligt nok. En ny sundhedsplejerske der ikke kendte mig overhovedet, ikke vidste hvad jeg kom med i bagagen og som faktisk fornærmede mig helt vildt, da hun fasthold han jo kun var mit 3. Barn for er dødt barn tæller ikke - jeg ved egentlig ikke hvorfor vi kom ind på det. 

Alt det skulle de andre par høre på og de skulle også være, at hun syntes jeg var pylret (sammen med min egen sundhedsplejrske) når de gram han havde taget på ikke var nok - endnu et bevis på jeg jo ikke kunne kalde mig mor til 4, for så var jeg nok knapt så pylret... 

Ja jeg har nitten, men det kan man jo når man kommer til åben hus, her møder man en sundhedsplejrske man måske aldrig har set før og er der nogle tænker, udfordringer med mere, så skal man starte for fra og man skal gøre det i et rum med andre. Kan fortælle at det ene par i hvert fald oplevede det hele, for kom senere i mødregruppe med den ene mor og hun fortalte, det havde været så hårdt at sidde at være tilskuer til, for hun kunne se jeg hele tiden var ved at bryde sammen. Så for mig var det en langt større overskridelse af Prøv at sfæren at tage til åbent hus end at en forholdsvis ukendt person kom ind i mit hjem 

Jeg er SÅ takmennemlig for min SP. Jeg tog hjem dagen efter jeg havde født, da jeg lå på en 4.mands stue på Riget med en, som havde fået KS og en, hvor amningen ikke gik, som det skulle. Så der var lys hver anden time og larm fra malkemaskinen hver 3. time. Der kunne jeg ikke lukke et øje. Så jeg tog hjem.

Dagen efter kom min SP. Hun reddede mig fra en amme-depression. Jeg havde ingen problemer med at føde, men amning. Shit mand. Det var den vildeste nedtur, det gjorde så pisseondt, var svært, jeg var bange for at mit barn ikke fik nok mad, var lagt rigtigt til osv. Det viste sig så også, at jeg havde svamp i brysterne i 4(!) måneder, hvor jeg bare kæmpede - jeg havde SÅ meget mælk at det ville være vanvittigt at stoppe amningen. Til sidst sendte hun mig til min læge med en seddel, hvor der stod hvilke piller jeg skulle have, og så gik det over.

Hun ringede på sine fridage - fredag aften, kom forbi lige så snart jeg ringede og var der bare for mig - jeg er hende så ualmindelig taknemmelig i dag og glad for, at jeg bor i den kommune, som jeg gør. Hun spurgte både ind til mig, til min kæreste, til familielivet generelt og så sørgede hun jo for at følge mit barn rigtig tæt.

Jeg valgte også at have hende, da jeg fik nummer to, og der gik det meget bedre og nemmere, da vi begge vidste lidt mere om hvad "faresignalerne" var. Så den oplevelse var ikke helt så slem, men det gjorde stadig vildt nas at skulle amme. 

Jeg deler faktisk oplevelsen ift åbent hus omkring at det var mere grænseoverskridende for mig. Der var en mødregruppe plus andre tilstede, fordi der i vores kommune er noget oplæg om diverse (kost, motion, amning whatever). Mange havde deres store børn med, så der var bare generelt meget larm og mange mennesker. Hos os vejer man selv, og det er ikke muligt, at få en personlig snak eller råd, da der ikke var/er tid til det. Så man skal også selv kunne forholde sig til resultatet. Jeg var der primært for at møde min mødregruppe og overveje om jeg ville deltage, men jeg brød mig ikke om situationen. Jeg havde kolik/refluxbarn og lignede noget der var løgn i tøjet, håret og orkede det egentlig ikke. Det var ikke på mine præmisser og jeg følte ikke det var i orden jeg var mega kikset hehe. Og så kommer man så hurtigt til st sammenligne unger, hvilket jeg husker jeg især gjorde ved nr 1, og stadig var det svært at lade være, fordi min skreg jo hele tiden og det gjorde de andres ikke. Skide snyd hehe.

Jeg var glad for at min datter blev fulgt, men hun havde jo også problematikker som krævede det. Jeg kom dog hos egen læge, som sagt. Så jeg forstår dig godt, og samtidig ville jeg nok se det hele an, hvis det var mig. 

Men det er i hvert fald min oplevelse, måske er dit åbent hus helt anderledes, og din følelse af hvordan sådan noget føles sammenlignet m derhjemme.

lineog4 skriver:

Mik sundhedsplejerske var på ferie da min søn (nummer 4 barn) var 3 uger. Han havde ikke taget helt så meget på som hun gerne havde set og jeg tog derfor ned til åben hus. 

Der oplevede jeg tilgengæld, at min private sfære blev invaderet. Jeg kom ned og der var to andre par, såmænd hyggeligt nok. En ny sundhedsplejerske der ikke kendte mig overhovedet, ikke vidste hvad jeg kom med i bagagen og som faktisk fornærmede mig helt vildt, da hun fasthold han jo kun var mit 3. Barn for er dødt barn tæller ikke - jeg ved egentlig ikke hvorfor vi kom ind på det. 

Alt det skulle de andre par høre på og de skulle også være, at hun syntes jeg var pylret (sammen med min egen sundhedsplejrske) når de gram han havde taget på ikke var nok - endnu et bevis på jeg jo ikke kunne kalde mig mor til 4, for så var jeg nok knapt så pylret... 

Ja jeg har nitten, men det kan man jo når man kommer til åben hus, her møder man en sundhedsplejrske man måske aldrig har set før og er der nogle tænker, udfordringer med mere, så skal man starte for fra og man skal gøre det i et rum med andre. Kan fortælle at det ene par i hvert fald oplevede det hele, for kom senere i mødregruppe med den ene mor og hun fortalte, det havde været så hårdt at sidde at være tilskuer til, for hun kunne se jeg hele tiden var ved at bryde sammen. Så for mig var det en langt større overskridelse af Prøv at sfæren at tage til åbent hus end at en forholdsvis ukendt person kom ind i mit hjem 

 

Helt enig. Jeg følte heller ikke åbent hus var t sted hvor man sådan kunne tage de snakke der kunne være brug for. Fx om amning. Jeg havde ikke specielt meget lyst til at sidde og vise frem hvordan og hvorledes vi gjorde, med et stort publikum på og i øvrigt en sp man ikke kendte. Og alle de bekymringer der kom ved 1. barn følte jeg mig mest tryg ved at tale med min faste sp om, hun kendte jo ligesom mig og mit barn og så var hjælpen også meget hurtigere at få end at skulle vente på et åbent hus. jeg kan huske jeg engang sendte hende en SMS om grøn afføring som hun svarede på i løbet af 30 min 

for mig, var åbent hus fint hvis jeg bare ville have en ekstra vejning for min egen skyld eller der var foredrag om opstart på grød eller lign. Men til snakke om bekymringer og trivsel.. det synes jeg ikke ville fungere for mig, både pga publikummet og pga de skiftende sp’er man vil møde som ikke kender barnet. 

Jeg brød mig bestemt heller ikke om at få besøg af sundhedsplejersken! Men det gav alligevel mening... og de er der ikke i så lang tid, så man må bare holde ud.
Jeg fik det tilbudt, da jeg var gravid, og det var et meningsløst besøg, som jeg retrospektivt ville have takket nej til.

Men efter babys ankomst var det okay med besøg.
Jeg kunne ikke lide vores sundhedsplejerske, men det var altså trods alt alligevel rart at der kom én og tjekkede op. Når man vender hjem fra sygehuset, så er man bare alene med sin baby og alle de spørgsmål, som der uvilkårligt opstår. Så er det meget rart, at der kommer én og måler og vejer, så man kan sikre sig, at baby trives. Før man har født første gang kan man slet ikke forestille sig, hvordan det kommer til at være og der kan hurtigt være mange spørgsmål, der trænger sig på også mht. amning. De screener også for efterfødselsreaktion, som jo kan ramme, mens man mindst venter det.

Åbent hus er slet ikke lige så personligt. Der har de slet ikke lige så meget tid og baby stresser.

At der så findes rigtig mange elendige sundhedsplejersker, som giver dårlige råd derude, der vil jeg sige: skynd dig at skift, hvis du ikke kan lide din. Jeg beholdt den samme, selvom jeg ikke kunne udstå hende, og det var en fejl! Vælg en, du kan lide.

Og jeg har takket nej til 1½ års besøget, for det føler jeg ikke er nødvendigt...