Hvad er der med den skærmtid?

Lidt eftertanker på en anden tråd.

Hvorfor går så mange op i skærmtid hos børnene? - altså jeg spørg af ren nysgerrighed for jeg deler ikke samme mening så måske jeg kan blive klogere?

Aya er kun 19 måneder og vi tager derfor stadig de store valg om hvad dagen bringer i forhold til ture i zoo, legeplads osv., men er vi bare hjemme har vi ingen begrænsninger på skærmtid da jeg mener det er noget hun helt selv kan styre og kan se, at hun indtil videre helt selv kan styre det for hun begynder selv at lege når hun ikke gider se mere.

Men jeg tænker meget på mit eget behov og lyst til bare at lave ingenting og se serier en søndag formiddag, hvor man skal ned i gear og tænker at Aya også kan have det sådan - og at hun nok har det sådan da hun om søndagen når vi står op selv kommer og spørg efter Gurli Gris og bare vil sidde i sofaen og stene på det - altså hendes uge er jo lige så hård som min så kan godt forstå hun vil koble af! 

Er det mig der er helt tosset? Eller er det fordi jeg slet ikke er begyndt på de “skærmtids problemer” endnu? 

Jeg synes bare det er hyggeligt at sidde i sofaen med hende og stene Gurli Gris om og om igen 

Og husk nu alle har forskellige holdninger og meninger og vi prøver vel alle bare på, at være de bedste forældre for vores unger 

Vi har det meget på samme måde. Vores datters iPad ligger altid fremme, og hun bestemmer selv, hvor meget hun vil bruge den (hun er knap 3). Nu her hvor vejret har været så godt, har hun gået flere dage uden så meget som at nævne den, fordi hun hellere vil være ude. Hun er også begyndt at være så stor, at hun gerne vil se en tegnefilm på fjernsynet i stedet, så det hygger vi med, og vi får mange snakke om filmene. Hun plejer som regel gå til og fra, fordi hun leger med sine dukker eller “laver mad” samtidigt. Mange af hendes lege tager afsæt i de film, hun ser, så jeg vil mene, at det hjælper med at udvikle hendes fantasi. Hvis hun konstant ville sidde med næsen i sin iPad i stedet for f.eks. at komme ud og brænde krudt af, så ville vi nok gøre tingene anderledes. Men så længe hun selv kan styre det, så får hun lov 

Hej, jeg syntes også at det er et interesant spørgsmål, men har et helt andet udgangspunkt. Min søn er 21 mrd, så han er lille. Men her er der ingen skærmtid, - som i overhovedet ikke. Der er heller ikke noget tv. Jeg tænker måske lidt tv fra han bliver 2 år, måske ca max 30 minutter/dag. Ipad forestiller jeg mig ikke han får lov til før han kommer i skole alderen, og med tids restriktioner.
Min indstilling kommer oprindelig fra at have set på min nevø, som har haft skærm siden lille - uden begrænsninger. Jeg har været chokeret over forholdet til skærmen. Nu er han så 4 og der er ting man bare ikke kan få ham til med mindre han ser noget skærm.
Og så har jeg selv kigget lidt rundt på forskning og anbefalinger. Og hvad jeg har set peger i retning af at skærmtid ikke er godt for små børn. Og syntes også det er ubehageligt at mere end halvdelen af børnehave børn i følge en undersøgelse hellere vil være på ipad end at lege med andre børn.
Og når man vælger “0 skærmtid” er det let at blive bekræftet i at det er god ide. Jeg var på hospitalet for nyligt i børneventeværelset. Der er måske 30 børn. De kigger alle på en skærm. Den eneste der leger er min dreng.
Jeg kunne måske vælge “lidt ipad”. Men jeg gider ikke at have en kamp med mit barn. Og jeg er bekymret over at skærmen kan blive “løsningen” man hiver frem for at få fred.

Selvfølgelig betyder det også at jeg selv må tilpasse mig. Så jeg prøver at undgå både iPaden og min telefon fra når jeg henter til han kommer i seng. Det er også dejligt for mig at jeg bruger mindre skærm 

Så med det udgangspunkt er det interessant for mig at høre om andres tilgange og erfaringer. Og hvorfor man giver iPads til (små) børn. 

Jeg tror det hænger sammen med at når de er ældre så er skærmen meget lokkende.

hvis mine drenge fik muligheden for set kunne de spille PlayStation ca 6 timer om dagen

då er det klart at man er nød til at sige de skal lave noget andet.

Vi begrænser skærmtid herhjemme, fordi min ældste søn ikke ville lave andet hvis han fik muligheden for det (han er 5 år). Jeg oplever ham også som meget sur, mere træt/doven, og mindre kreativ i perioder, hvor vi ser meget fjernsyn, som for eksempel i ferier.  Derfor ser vi som regel kun fjernsyn i weekenden. Jeg synes, at dette skaber bedre harmoni herhjemme, og mine børn leger bedre sammen

Vores piger er 7 og 9 og da de var mindre, havde de ingen restriktioner vedr. iPad. Efterhånden synes vi dog at det fyldte for meget. De så gerne iPad fra de kom hjem fra skole og til sengetid, og i weekenden var det så snart vi var hjemme.

Vi valgte at indføre at iPad først var efter aftensmaden og pludseligt begyndte ungerne at lege sammen, at hoppe på trampolin, tegne og lege med perler. Der var heller ikke længere diskussioner om at læse 20 minutter eller lektier i øvrigt.

Og børnene kan ligeså godt lægge sig på sofaen med en Jumbobog eller en almindelig bog, eller sidde med en malebog eller tegnepapir, som de kan smide sig med en iPad.

Vi har ingen skærmtid.. min ældste datter er 3.. hun er god til at lege, og bruger ipad’en til at koble af.. det kan være det bliver aktuelt, når hun bliver ældre med skærmtid, men vil helst undgå det  

jeg tror, man skal kigge på det enkle barn. Jeg har fx. En nevø, som kun tænker på at spille ipad. Han er 7. Han bliver gal, når han ikke må spille pg han vil ikke andet, så de har selvf. Skærmtid. 

Min anden nevø kan sagtens styre det, og har det derfor ikke.

Det svarer til, at man i nogle familier sagtens kan have en slikskål stående fremme i børnehøjde, men at man i de fleste familier har slikket stående på en høj hylde.

Skærm er afhængighedsskabende, og man mister appetitten på andet, hvis man får for meget skærm.

Der er også forskel på børn. 

Min datter på 7 har tlf (bruges kun til spil, som fx en Nintendo osv), iPad og fjernsyn på værelset. 

Hun ser / bruger alt dette præcis når hun har lyst. Hvilket ikke er særlig meget. Hun finder det ikke voldsomt interessant, da vi aldrig har bestemt over “skærmbrug”. Hun har altid haft det til rådighed. 

Det er fordi hun kan styre det. Det kan nogle børn ikke, og derfor er man nødt til at lave begrænsninger. 

Men JEG tror også, at begrænsninger gør ting mere interessant. Må du ikke se fjernsyn / iPad, er den mere spændende end hvis det altid lå til rådighed. 

1518 skriver:

Vi har det meget på samme måde. Vores datters iPad ligger altid fremme, og hun bestemmer selv, hvor meget hun vil bruge den (hun er knap 3). Nu her hvor vejret har været så godt, har hun gået flere dage uden så meget som at nævne den, fordi hun hellere vil være ude. Hun er også begyndt at være så stor, at hun gerne vil se en tegnefilm på fjernsynet i stedet, så det hygger vi med, og vi får mange snakke om filmene. Hun plejer som regel gå til og fra, fordi hun leger med sine dukker eller “laver mad” samtidigt. Mange af hendes lege tager afsæt i de film, hun ser, så jeg vil mene, at det hjælper med at udvikle hendes fantasi. Hvis hun konstant ville sidde med næsen i sin iPad i stedet for f.eks. at komme ud og brænde krudt af, så ville vi nok gøre tingene anderledes. Men så længe hun selv kan styre det, så får hun lov 

Jeg ved heller ikke om vi en dag ændre mening - det er det fantastiske ved livet, vi ændre os hele tiden 

Men lige nu ser jeg det ikke som et problem fordi hun stadig foretrækker at lege