Røvfuld

ALt efter definitionen selvfølgelig så har jeg både fået og givet...

jeg har en gang blevet så frustreret over sønnen på dengang 2.5 stod og slog mig i ansigtet, at jeg vendte ham om, gav et smæk på blebuksebagen og sagde tydeligt slut...

aldrig siden... men hold nu op hvor kan jeg mærke at det bare ville være "den nemme løsning" når han nu som 6.5 år er flabet og på tværs...

min ene farperson har afstraffet mig ved smæk på buksebagen, aldrig har jeg været bange for ham eller følt noget andet end at han elskede mig... i dag når jeg kigger tilbage kan jeg sagtens forstå hans reaktion i forhold til hans egen opdragelse (med bæltet over knæet derhjemme ved det mindste og pinden over fingrene i skolen) og i forhold til situationen...

den anden farperson gjorde langt værre end det.. jeg var ikke med til hans begravelse og jeg har altid haft svært ved at min mor blev ved ham.. i dag har jeg sporadisk kontakt til min mor, hun er ikke i mit liv som morperson og kommer aldrig til at være det.. hun kommer aldrig til at være mormor for mine børn på nogen måde... med ham vidste man aldrig hvorfor der kom en reaktion eller hvornår den kom.. man anede ikke om han lavede sjov eller om man var på vej til at få en på siden af hovedet så man gik i gulvet...

min kæreste har en gang dasket sønnen på kinden da han stod og smed sten efter ham mens han sad ned... de snakkede sammen efterfølgende i børneniveau og i dag er de bare de bedste venner som intet kan skille ad...

min kæreste og søn passer bare sammen for de forstår hinanden på et niveau som jeg aldrig helt kan være med på da de begge er sensitive på samme måde.. så mange gange kan min kæreste læse tegn på sønnen som jeg ikke har opdaget endnu og nå at afværge en situation der kan blive til en konflikt...

jeg tror ikke på at man skal slå sine børn... jeg ville aldrig begynde at slå som en fast del af opdragelsen...

men jeg tror altså også på at der er situationer hvor man er nødt til at markere SLUT...

Anonym skriver:

Hej!

Er lidt nysgerrig. Mon der stadig er nogle derude i dag der giver røvfuld og hvorfor i/de mener det er det rigtige?

Jeg er selv vokset op med røvfuld helt til jeg var 12 år. Det har gjort at jeg har lagt stor afstand til mine forældre og stort set ikke snakker med dem i dag. 

Kunne ALDRIG finde på at slå mit barn! Derudover er det også strafbart og kan være dybt traumatiserende for barnet...

Det er ret vigtigt for mig at give min datter en forståelse af at ingen må lægge hånd på hende og generelt overskride hendes fysiske grænser. Ingen inkluderer også mig. Så nej, jeg kunne aldrig slå hende, og der skal heller ikke hives i armen, klaskes over hånden eller så meget andet. Jeg er selv blevet slået som barn, dog aldrig som en del af opdragelse, på sådan en rationel måde. Det har altid været i frustrarion, frygt osv. Det har ikke skadet mit forhold til min mor, og jeg har ikke bebrejdet hende efter jeg blev voksen. Men det er ikke noget jeg vil byde mit eget barn.

Anonym skriver:

Stop med hvad?  jeg syntes det er noget fis det hun skriver og i stedet for at gå ind i lang flue kneppende debat gav jeg 3 tomler  ned. 

Så stop dig selv. 

Hvis ord ikke er nødvendigt ...så 

Abracadabra skriver:

Så kan denne her debat måske rykke ved dine forestillinger om virkeligheden? 

Præcis, og deraf mit første spørgsmål. 

Jeg har selv modtaget lussinger, er blevet slået hårdt over hånden og i enden - nogle gange forstod jeg, andre gange forstod jeg ikke.... Jeg tror at sidste gang jeg blev slået, var i mine teenageår (ca. 7 år siden) og det gør at jeg ikke stoler på min far (plus jeg mistænker et alkoholproblem).
Jeg kunne ALDRIG finde på at lægge hånd på mit barn, men jeg kan ikke afvise at jeg vil tage hende hårdt i armen hvis hun er til fare for sig selv - og jeg tror godt jeg kunne finde på at "hive" hende med, hvis hun stritter imod hvis vi skal videre og jeg har sagt fra rigeligt med gange..... Men jeg ved det ikke og kan ikke sige det før jeg står i situationen... Håber det dog ikke :-)

Røvfuld? Tjaaaaa... Jo! Bare røv og bøjet over knæet med en lang gren (som jeg endda selv fik lov til at hente udenfor) eller et bælte... Lussinger, slag... Og jeg måtte ikke græde imens. Hvis jeg græd, fik jeg endnu mere...

Jeg kunne ALDRIG drømme om at sætte en finger på mine børn. ALDRIG!

StineW79 skriver:

Jeg har aldrig fået eller givet en røvfuld.

Kender mange der har fået en røvfuld, som barn, og som på ingen måder har taget skade af det. Men kender også en som har fået jævnlige røvfuldene som barn, og hvor jeg tænker at han nok ville ha haft bedre af andre former for opdragelse. Han mener helt alvorligt at røvfuld er den eneste vej frem, hvilket jeg bare syntes er trist. Vh Stine 

hvis han har børn, så håber jeg oprigtigt du melder ham for det udsagn.