årh ha. jeg desværre været igennem det i min barndom. husker det ikke. jeg ved at jeg fortrænger det. for at beskytte mig selv. alt fra at for brandmærke på hånden for at ikke ha hørt efter til spyt i hovedet. til jeg var ca. 14 år det følger mig endnu. jeg kan til tider af mega ondt af mig selv(min barndom ) da jeg desværre ikke har meget godt at huske tilbage på. jeg kan ha /havde aftens hvor jeg bare græd. jeg er 28 nu og har en pige 3 år og min mand er den meste kærlige mand og far man kan ønske sig. jeg kunne ikke finde på det.
jeg stod tit op for at beskytte min mor og små søskene den gang på 5 år og 9-år fra min far endt så med jeg fik det værste. min lille bror på 22 nu (5år den gang har i en periode været bange når en mand bare tager sin arm op. ) det ødelægger en.
man kommer også til at følge. at man gør noget meget forkert og at man er dum ovs.
man kan altid søg hjælp og der er en del mennesker i kommunen og socialrådgiver der kan hjælpe en. Psykolog er også en ide
Anmeld
Citér