Min kærestes veninde overskrider grænser

Tommelise skriver:

Jeg kan ikke helt forstå, at du ville holde dig fra en mandlig ven, for at undgå at gøre din kæreste usikker. Man er nødt til at stole på hinanden. Og kan man ikke det - så er forholdet måske ikke så meget værd. Hvis der ikke er grund til jalousi, hvorfor skal man så undertrykke hinanden og droppe et venskab, som måske er meget værdifuldt ?

Jeg var for en del år siden ramt af en voldsom depression, og jeg har været indlagt på psyk. p.gr.a. en psykose. Min gode ven besøgte mig på sygehuset, og han har selv en datter, der har borderline og har været ramt af depression. Han forstår det på en måde, som min kæreste aldrig kommer til - for min kæreste var der ikke - vi kendte ikke hinanden dengang.

Jeg har haft en kæreste, der var utro og gjorde en anden kvinde gravid. Jeg var jaloux, og det var der god grund til. I dag - efter at jeg har mødt min nuværende kæreste - er det gået op for mig, at jeg faktisk ikke er en jaloux person, når der ikke er grund til det.

Måske har det noget at gøre med, at min kæreste er fraskilt og har børn med sin ekskone. Han er i sagens natur nødt til at have kontakt med sin ekskone, og det har jeg ingen problemer  med- for jeg har valgt at stole på ham, og hun er gift igen. Han er heldigvis heller ikke jaloux anlagt.

Selvfølgelig er det mærkeligt, hvis hun selv er jaloux. 

Kunne du evt. foreslå din kæreste noget parterapi ?

 

 

 

Okay skal så lige siges, at jeg ikke har overdrevet nære mandlige venner.. Den næreste ven, jeg har her på Fyn (af mænd) er min tidligere bolleven.. Og ham vil jeg sjovt nok ikke invitere - både fordi hans kæreste ikke har det godt med det, og fordi min kæreste ikke har det godt med det..

Men det er ikke fordi, at vi generelt har problemer med jalousi.. Min kæreste har haft følelser for vores fælles veninde, og hun kan i fuldskab kravle rundt på ham, kysse ham på kinden eller noget, men fordi hun også selv indser, at hun har overskredet en grænse (som hun heller ikke selv vil finde sig i, at man gør med hendes kæreste), så kommer hun altid hen og siger undskyld til mig.. Også selvom jeg ikke ved noget om det.. Og hende stoler jeg 100%, og som sagt selvom min kæreste har haft følelser for hende, så har jeg heller ikke noget imod, at de skriver privat sammen, eller sidder alene mens jeg fx henter mad eller noget lignende.. For der ved jeg, at INGEN af dem kunne drømme om at gøre noget.. Så det er bare lige med hende her den anden, jeg har problemer, fordi jeg ikke stoler på hende.. Alle dem fra vennegruppen inkl. min kæreste og hendes tidligere bolleven, som jeg har snakket med om det, siger alle sammen, at de ikke er 100% sikre på, at hun ikke kunne finde på at kysse min kæreste.. Altså de TROR det ikke, men der er en risiko for, at hun rent faktisk kan finde på det..
Jeg vil ikke foreslå parterapi, for det eneste der skal gøres er, at han skal tage en snak med hende.. Det hjælper tydeligvis ikke, at jeg gør det, eller at han gør tingene med hentydninger.. Så vi håber, at en dyb snak med hende kan hjælpe..
Flirter hun stadig med ham derefter, så tror jeg også, at han selv vil droppe al kontakt med hende, for så forstår hun det enten ikke, eller også er hun ligeglad..

Anonym skriver:

Okay skal så lige siges, at jeg ikke har overdrevet nære mandlige venner.. Den næreste ven, jeg har her på Fyn (af mænd) er min tidligere bolleven.. Og ham vil jeg sjovt nok ikke invitere - både fordi hans kæreste ikke har det godt med det, og fordi min kæreste ikke har det godt med det..

Men det er ikke fordi, at vi generelt har problemer med jalousi.. Min kæreste har haft følelser for vores fælles veninde, og hun kan i fuldskab kravle rundt på ham, kysse ham på kinden eller noget, men fordi hun også selv indser, at hun har overskredet en grænse (som hun heller ikke selv vil finde sig i, at man gør med hendes kæreste), så kommer hun altid hen og siger undskyld til mig.. Også selvom jeg ikke ved noget om det.. Og hende stoler jeg 100%, og som sagt selvom min kæreste har haft følelser for hende, så har jeg heller ikke noget imod, at de skriver privat sammen, eller sidder alene mens jeg fx henter mad eller noget lignende.. For der ved jeg, at INGEN af dem kunne drømme om at gøre noget.. Så det er bare lige med hende her den anden, jeg har problemer, fordi jeg ikke stoler på hende.. Alle dem fra vennegruppen inkl. min kæreste og hendes tidligere bolleven, som jeg har snakket med om det, siger alle sammen, at de ikke er 100% sikre på, at hun ikke kunne finde på at kysse min kæreste.. Altså de TROR det ikke, men der er en risiko for, at hun rent faktisk kan finde på det..
Jeg vil ikke foreslå parterapi, for det eneste der skal gøres er, at han skal tage en snak med hende.. Det hjælper tydeligvis ikke, at jeg gør det, eller at han gør tingene med hentydninger.. Så vi håber, at en dyb snak med hende kan hjælpe..
Flirter hun stadig med ham derefter, så tror jeg også, at han selv vil droppe al kontakt med hende, for så forstår hun det enten ikke, eller også er hun ligeglad..

Det lyder altså ikke helt, som om du stoler 100 % på din kæreste. Hvis du gjorde det, så ville du vel stole på, at han ville afvise hende, hvis hun forsøgte at kysse ham.

Men hvis din kæreste er indstillet på at tage en alvorlig snak med hende, så burde der vel ingen problemer være ?

Hvis du ikke vil foreslå parterapi - så var det måske en god idé for dig selv at opsøge terapi, for det lyder, som om du har brug for at arbejde med dit selvværd.

Altså hvis din kæreste tydeligt siger fra, fordi HAN ikke vil have den adfærd og hun fortsætter (fuld eller ej) så skulle han tage at droppe hende. For det er temmelig respektløs ikke at godtage et nej. Jeg skrev for noget tid siden en tråd herinde om min ven, der efter 4 år blev rigtig flirtende, selv om jeg har en kæreste. Min kæreste slås så ikke med den usikkerhed, du oplever, han stoler på mig (jeg havde så heller ikke en forhistorie med min ven, har aldrig kunnet se noget i ham). Min kæreste syntes, at det var dårlig stil, men faktisk mest overfor mig, da vennen blev ved med at sende beskeder, som han sagde "Han respekterer ikke dig og dit forhold og det bør en ven gøre". Jeg droppede vennen på eget initiativ. Men det har jo rimelig stor betydning for hvis grænser, der bliver overskredet. Og hvis din kæreste ikke føler sine grænser overskredet eller kan forstå, at du har det som du har, så er det jo en svær situation.

Anonym skriver:

Jeg ER mega usikker.. Normalt er jeg semi-jaloux.. Altså plejer ikke at være vildt jaloux med mine kærester og deres venner, og vores fællesveninde (som førte os sammen) er jeg heller ikke specielt jaloux på, selvom min kæreste har været vildt forelsket i hende, og de også har småflirtet med hende.. Men med hende den anden, der stoler jeg bare ikke på hende.. Jeg er SLET ikke i tvivl om, at hun kunne finde på at kysse min kæreste, hvis hun blev fuld og ville have opmærksomhed, hvis hende og hendes kæreste fx var uvenner.. Og det der DER forskellen og jalousien ligger.. At jeg ikke ved, hvor jeg har hende henne.. Vores fællesveninde kommer og siger undskyld, hvis hun selv mener, at hun har overskredet en grænse (fx hoppet op på min kæreste og haft benene omkring ham) - også selvom jeg ikke har set det, og jeg desuden ved, at hun kun gør det, fordi hun var fuld og ikke altid lige tænker over det.. Men hun kommer og siger undskyld, fordi hun selv ved/føler, at hun har overskredet en grænse.. Sådan er hende den anden ikke.. Hun provokerer bevidst og flirter med ham, mens hun fx sidder og kigger på mig for at få en reaktion fra mig.. Og ja så må jeg indrømme, at så bliver jeg virkelig også kontrollerende, når hun kan finde på sådan noget..

Og det er slet ikke fordi, at jeg tror, at han vil knalde med hende.. Jeg stoler på ham, men jeg stoler slet ikke på hende, og jeg ved, at hun kan finde på at gøre en del for at få hans opmærksomhed, selvom hun har kæreste på selv..
Og grunden til, at jeg ikke vil køre hjem uden ham, er fordi jeg som sagt slet ikke stoler på hende + at jeg ofte har oplevet (især med mine forældre), at når jeg gik i seng, så blev der snakket om mine dårlige sider, og det er jeg også bange for, at hun vil gøre, og på den måde prøve at splitte mig og min kæreste ad.. Og derudover så er jeg vokset op med, at man i min familie bare kørte hjem på samme tid, så det ligger bare dybt i mig, at sådan gør man, når man er i forhold.. Og jeg ved også, at min kæreste ville forlange det samme, hvis vi sad til fest med nogle af mine venner, hvor jeg før havde flirtet med dem med henblik på et forhold..

Men spørgsmålet er jo ikke om du stoler på hende, men om du stoler på din kæreste. Der skal 2 til tango, og hvis han ikke vil være med, er det svært for hende at gøre noget...

Tommelise skriver:

Det lyder altså ikke helt, som om du stoler 100 % på din kæreste. Hvis du gjorde det, så ville du vel stole på, at han ville afvise hende, hvis hun forsøgte at kysse ham.

Men hvis din kæreste er indstillet på at tage en alvorlig snak med hende, så burde der vel ingen problemer være ?

Hvis du ikke vil foreslå parterapi - så var det måske en god idé for dig selv at opsøge terapi, for det lyder, som om du har brug for at arbejde med dit selvværd.

 

Jeg stoler 100% på, at han ikke ville tage det første skridt.. Men som sagt, så er jeg i tvivl, om han kunne finde på at kysse hende tilbage i 1-2 sekunder - hvilket han heller ikke har benægtet, da han egentlig selv er en smule i tvivl, om han kunne finde på det, selvom han ikke føler noget for hende.. Så nej lige mht. at kysse tilbage, så stoler jeg kun 99% på ham..

Og nej på en både er det ikke noget problem, bortset fra at det bare ikke burde være nødvendigt for ham at tage en snak med hende..

Jeg er i gang med at arbejde med min selvtillid, men sådan noget tager tid, og så hjælper det ikke at få et tilbageslag, fordi hun mener, at hun skal provokere og flirte med min kæreste..

Anonym skriver:

Jeg stoler 100% på, at han ikke ville tage det første skridt.. Men som sagt, så er jeg i tvivl, om han kunne finde på at kysse hende tilbage i 1-2 sekunder - hvilket han heller ikke har benægtet, da han egentlig selv er en smule i tvivl, om han kunne finde på det, selvom han ikke føler noget for hende.. Så nej lige mht. at kysse tilbage, så stoler jeg kun 99% på ham..

Og nej på en både er det ikke noget problem, bortset fra at det bare ikke burde være nødvendigt for ham at tage en snak med hende..

Jeg er i gang med at arbejde med min selvtillid, men sådan noget tager tid, og så hjælper det ikke at få et tilbageslag, fordi hun mener, at hun skal provokere og flirte med min kæreste..

Nej måske burde det ikke være nødvendigt for ham at tage en snak med hende - men det lyder det jo til, at det er. Og så er der jo ikke andet at gøre end at tage den snak. For hun ændrer sig jo nok ikke af sig selv.

Og din kæreste er åbenbart i tvivl, om han kan finde ud af at afvise hende. Hmm

Og ja - det tager tid at arbejde med sit selvværd. Men I - eller rettere sagt din kæreste - er nødt til at handle. For hun gør det ikke.

Anonym skriver:

Jeg stoler 100% på, at han ikke ville tage det første skridt.. Men som sagt, så er jeg i tvivl, om han kunne finde på at kysse hende tilbage i 1-2 sekunder - hvilket han heller ikke har benægtet, da han egentlig selv er en smule i tvivl, om han kunne finde på det, selvom han ikke føler noget for hende.. Så nej lige mht. at kysse tilbage, så stoler jeg kun 99% på ham..

Og nej på en både er det ikke noget problem, bortset fra at det bare ikke burde være nødvendigt for ham at tage en snak med hende..

Jeg er i gang med at arbejde med min selvtillid, men sådan noget tager tid, og så hjælper det ikke at få et tilbageslag, fordi hun mener, at hun skal provokere og flirte med min kæreste..

Jeg er enig med dem der skriver  at det vil være godt for dig at arbejde med dit selvværd og din jalousi. Og det med at læse hinandens beskeder og partout skulle tage sammen hjem fra alle arrangementer, synes jeg er et skråplan. Men hvis du i forvejen er mega usikker og jaloux gør han det squ da heller ikke nemt for dig  ved ikke at kunne benægte, at han ville komme til at kysse tilbage. Jeg synes heller ikke, at det lyder særlig sjovt at vennekredsen ikke kan afkræfte, at hun skulle kunne finde på at indlede noget for eksempel i en brandert. 

Jeg tænker ikke, at han og hele vennekredsen skal indrette sig efter dine mindreværdskomplekser, selvfølgelig ikke. Men jeg tror virkelig, at vejen er, at du får nogle psykolog samtaler omkring jalousi (det har jeg squ også haft og det var en god hjælp) og at han får en alvorlig snak med hende om det venskab og at de så finder en anden måde at køre det på. Hvis de kan.

Ærligt, jeg havde ikke kunnet holde kæft over for hende..
"det kan godt være det er sådan du ønsker, men du må altid huske: Han går med mig hjem, han har valgt at få barn med mig, og jeg falder i søvn i hans arme efter vi har knaldet hver aften, så drøm du bare videre "

Det er en skam, du er så konfliktsky, for ellers kunne du måske sætte tingene lidt på spidsen for både din kæreste og hende næste gang. Så når hun klaskede din kæreste i røven, satte sig på ham, etc, så bare grinede fræk og sagde, "Nå, er det nu, der er partnerbytte?" og så gik målrettet afsted mod hendes kæreste (og gav ham samme behandling, hvis du ellers nåede helt derhen. Mit bud er, at hun nok hurtigt skulle få stoppet dig (og sig selv) på den konto. Og det kunne måske også give stof til eftertanke for din kæreste med hensyn til at "opdage" acceptabelt flirteri...

Er en normalt ikke for denne lidt barnlige opførsel, men hvis alt andet preller af på hende, så kunne "øje-for-øje"-metoden måske være effektiv. 

Anonym skriver:

Sender lige det samme svar som til en anden ..

Det hjælper desværre på ingen måde.. Tværtimod så får det hende til at gøre det oftere og mere voldsomt flirtende.. For jeg gjorde netop sådan i starten, og det fik hende bare til at øge sin flirten desværre ..

Og hvorfor lede efter en negativ reaktion, når hun selv er glad for mig som veninde?

Hvor gamle er I?

For mig lyder det efterhånden, sorry men det gør det, noget barnligt. Hun siger hun er glad for dig som veninde, men det er hun jo reelt ikke, det viser hendes opførelse med al tydelighed.

Du skriver i et senere indlæg at du ikke må være alene med din kærestes bedste ven, for det bryder din kæreste sig ikke om, samt at du stort set har droppet kontakten til dine mandlige venner, af hensyn til din kæreste (som jeg læser det).

Hvorfor er det sådan?