Min kærestes veninde overskrider grænser

Soonmom skriver:

Hvis snakken havde været taget gentagende gange, ville jeg snakke med min kæreste om at genoverveje deres venskab. 

Min kæreste har haft lignende veninde, han sagde dog selv at han ikke ville være sammen med hende (sexuelt) fordi hun hurtigt blev for meget og i øvrigt havde været på alle fyrene.

Venskabet gik dog i sig selv fordi vi fik børn og "blev voksne" og hun stadig forblev gammel teenager med fester og ingen børn

Altså jeg og min kæreste har haft den her snak til hudløshed, og der har været småråben og tuderi og alt muligt.. Men vi kommer aldrig til at "mangle hende", for hun er en del af den faste vennegruppe, det er hende der holder flest arrangementer, og min kæreste har sagt, at han ikke vil undvære hende i sit liv..

Min kæreste har også sagt, at han ikke føler noget for hende, og han aldrig kunne drømme om at være sammen med hende seksuelt.. Og nogle gange er han også ret træt af hende, fordi hun "fylder så meget", fx højtråbende, opmærksomhedskrævende og sådan.. Og ja hende her har også været på en del af fyrene i vennegruppen..
Altså vi er en vennegruppe på 9 faste (4 par og en single), og to af mændene er hendes ekskæreste (ham der er single) og hendes eksbolleven, og så er der min kæreste som hun har flirtet med for alvor i starten, hendes kæreste og så en anden ven.. Så hun har været lidt rundt omkring, ligesom din kærestes tidligere veninde..
Men hvordan taklede du det dengang?

Carina:-) skriver:

Jeg ved ikke om du er sippet. 

Men du lyder meget usikker og meget kontrollerende. 

De er gode venner og den omgangsform er ikke ny så det er jo ikke fordi du er kommet til. 

Hvorfor skal han altid køre med hjem?

Har du ikke et liv udover drt med ham?

Med egne venner osv som kun du ses med?

Det lyder usundt at du er så kontrollerende og bil læse med på samtaler osv

At han har talt med hende er jo pga dig og din jalousi. 

Han har jo tydeligt ikke et problem.

Du får intet ud af at ødelægge deres venskab

Hvis han ville knalde hende havde han jo gjort det.

Så giv den stakkels mand noget snor og arbejd med din jalousi  så får dig det selv bedre.

 

Jeg ER mega usikker.. Normalt er jeg semi-jaloux.. Altså plejer ikke at være vildt jaloux med mine kærester og deres venner, og vores fællesveninde (som førte os sammen) er jeg heller ikke specielt jaloux på, selvom min kæreste har været vildt forelsket i hende, og de også har småflirtet med hende.. Men med hende den anden, der stoler jeg bare ikke på hende.. Jeg er SLET ikke i tvivl om, at hun kunne finde på at kysse min kæreste, hvis hun blev fuld og ville have opmærksomhed, hvis hende og hendes kæreste fx var uvenner.. Og det der DER forskellen og jalousien ligger.. At jeg ikke ved, hvor jeg har hende henne.. Vores fællesveninde kommer og siger undskyld, hvis hun selv mener, at hun har overskredet en grænse (fx hoppet op på min kæreste og haft benene omkring ham) - også selvom jeg ikke har set det, og jeg desuden ved, at hun kun gør det, fordi hun var fuld og ikke altid lige tænker over det.. Men hun kommer og siger undskyld, fordi hun selv ved/føler, at hun har overskredet en grænse.. Sådan er hende den anden ikke.. Hun provokerer bevidst og flirter med ham, mens hun fx sidder og kigger på mig for at få en reaktion fra mig.. Og ja så må jeg indrømme, at så bliver jeg virkelig også kontrollerende, når hun kan finde på sådan noget..

Og det er slet ikke fordi, at jeg tror, at han vil knalde med hende.. Jeg stoler på ham, men jeg stoler slet ikke på hende, og jeg ved, at hun kan finde på at gøre en del for at få hans opmærksomhed, selvom hun har kæreste på selv..
Og grunden til, at jeg ikke vil køre hjem uden ham, er fordi jeg som sagt slet ikke stoler på hende + at jeg ofte har oplevet (især med mine forældre), at når jeg gik i seng, så blev der snakket om mine dårlige sider, og det er jeg også bange for, at hun vil gøre, og på den måde prøve at splitte mig og min kæreste ad.. Og derudover så er jeg vokset op med, at man i min familie bare kørte hjem på samme tid, så det ligger bare dybt i mig, at sådan gør man, når man er i forhold.. Og jeg ved også, at min kæreste ville forlange det samme, hvis vi sad til fest med nogle af mine venner, hvor jeg før havde flirtet med dem med henblik på et forhold..

Anonym skriver:

Hvordan kom du over det? Snakker de stadig sammen eller? Hende her ses vi med flere gange om måneden, da hun er en del af vennegruppen, så deres venskab kan ikke engang "ebbe ud"..
Og ja hun provokerer med vilje, og jeg forstår virkelig ikke hvorfor?! Hun siger selv, at hun godt kan lide vores venskab, og at hun er glad for, at min kæreste har fundet en sød kæreste.. Men at hun er jaloux på mig, fordi hun så ikke får opmærksomhed fra ham (og det gør hun jo da de er venner, men bare ikke den flirtende opmærksomhed, men det har hun jo sin kæreste til).. Så jeg forstår ikke, hvorfor hun er så provokerende.. Før i tiden hvor hun ragede ham på røven, hvis jeg så ikke så det, så sad hun højlydt og sagde "x, jeg har lige taget din kæreste på røven"..

Nej, de er ikke venner Idag. Deres venskab døde lidt. Jeg er ret sikker på, det fordi hun havde svært ved, at han har mig nu. 

Jamen ved faktisk ikke hvad jeg gjorde. Jeg havde på det tidspunkt rigtigt dårlig selvværd.. det ligesom min jalousi forsvandt i takt med mit selvværd blev bedre..

vil dog også blive sur, hvis nogle tog min mand på røven og påpegede det.. det lyder lidt mærkeligt at gøre sådan  

Lillefis90 skriver:

Nej, de er ikke venner Idag. Deres venskab døde lidt. Jeg er ret sikker på, det fordi hun havde svært ved, at han har mig nu. 

Jamen ved faktisk ikke hvad jeg gjorde. Jeg havde på det tidspunkt rigtigt dårlig selvværd.. det ligesom min jalousi forsvandt i takt med mit selvværd blev bedre..

vil dog også blive sur, hvis nogle tog min mand på røven og påpegede det.. det lyder lidt mærkeligt at gøre sådan  

 

Hvor må det være befriende for dig, at du ikke skal gå og være en smule usikker mere hehe..Desværre bliver jeg bare nødt til at finde mig i hende resten af mit liv (måske)..

Hmm ja okay.. Altså jeg har ret godt selvværd.. Men til gengæld har jeg ret dårlig selvtillid.. Den blev bedre, da jeg lærte min kæreste at kende, men den er så igen blevet lidt dårlig pga. hende..

Ja det er mega underligt at gøre sådan.. Altså det er jo KUN for at få en reaktion fra mig, men jeg ved virkelig ikke, hvilken reaktion hun vil have og hvorfor.. Skal jeg ryge i hovedet på hende og skabe drama? Eller skal jeg sætte mig ned og sige "fy fy det må du ikke", eller hvad er det, hun vil have?!
Ville gerne snakke med hende, men jeg er så ekstremt konfliksky, og hun er bare meget mere dominerende end mig, så selvom jeg prøver at forklare hende, at jeg ikke har lyst til nogle ting, så ender det altid med, at hun får mig til at føle mig som en dårlig kæreste, og derfor har min kæreste også sagt, at han nok skal snakke med hende

Anonym skriver:

Hvor må det være befriende for dig, at du ikke skal gå og være en smule usikker mere hehe..Desværre bliver jeg bare nødt til at finde mig i hende resten af mit liv (måske)..

Hmm ja okay.. Altså jeg har ret godt selvværd.. Men til gengæld har jeg ret dårlig selvtillid.. Den blev bedre, da jeg lærte min kæreste at kende, men den er så igen blevet lidt dårlig pga. hende..

Ja det er mega underligt at gøre sådan.. Altså det er jo KUN for at få en reaktion fra mig, men jeg ved virkelig ikke, hvilken reaktion hun vil have og hvorfor.. Skal jeg ryge i hovedet på hende og skabe drama? Eller skal jeg sætte mig ned og sige "fy fy det må du ikke", eller hvad er det, hun vil have?!
Ville gerne snakke med hende, men jeg er så ekstremt konfliksky, og hun er bare meget mere dominerende end mig, så selvom jeg prøver at forklare hende, at jeg ikke har lyst til nogle ting, så ender det altid med, at hun får mig til at føle mig som en dårlig kæreste, og derfor har min kæreste også sagt, at han nok skal snakke med hende

Jeg tror, at det mest provokerende, du kan gøre, er at ignorere det lidt... Sige 'nåh, det var da dejligt' på den mest ligegyldige måde, når hun forsøger få en reaktion. Og så bare fortsætte din samtale til anden side. 

Ellers kan du tage fusen på hende og rejse dig op, stritte med rumpen og sige: 'Så må jeg da også ha' et klap, ellers bliver jeg jo helt misundelig'. 

Hvor må det være befriende for dig, at du ikke skal gå og være en smule usikker mere hehe..Desværre bliver jeg bare nødt til at finde mig i hende resten af mit liv (måske)..

Hmm ja okay.. Altså jeg har ret godt selvværd.. Men til gengæld har jeg ret dårlig selvtillid.. Den blev bedre, da jeg lærte min kæreste at kende, men den er så igen blevet lidt dårlig pga. hende..

Ja det er mega underligt at gøre sådan.. Altså det er jo KUN for at få en reaktion fra mig, men jeg ved virkelig ikke, hvilken reaktion hun vil have og hvorfor.. Skal jeg ryge i hovedet på hende og skabe drama? Eller skal jeg sætte mig ned og sige "fy fy det må du ikke", eller hvad er det, hun vil have?!
Ville gerne snakke med hende, men jeg er så ekstremt konfliksky, og hun er bare meget mere dominerende end mig, så selvom jeg prøver at forklare hende, at jeg ikke har lyst til nogle ting, så ender det altid med, at hun får mig til at føle mig som en dårlig kæreste, og derfor har min kæreste også sagt, at han nok skal snakke med hende

Jeg syntes du skal lade som ingenting når hun "spiller op", eller gå med "på legen", for hun leder efter en negativ reaktion hos dig, og får hun den ikke, så vil hun måske tabe interessen. 

Hun trykker på dine knapper med vilje, og du skal vise hende at hun enten er skide sjiv eller så uendelig ligegyldig.

Anonym skriver:

Hvor må det være befriende for dig, at du ikke skal gå og være en smule usikker mere hehe..Desværre bliver jeg bare nødt til at finde mig i hende resten af mit liv (måske)..

Hmm ja okay.. Altså jeg har ret godt selvværd.. Men til gengæld har jeg ret dårlig selvtillid.. Den blev bedre, da jeg lærte min kæreste at kende, men den er så igen blevet lidt dårlig pga. hende..

Ja det er mega underligt at gøre sådan.. Altså det er jo KUN for at få en reaktion fra mig, men jeg ved virkelig ikke, hvilken reaktion hun vil have og hvorfor.. Skal jeg ryge i hovedet på hende og skabe drama? Eller skal jeg sætte mig ned og sige "fy fy det må du ikke", eller hvad er det, hun vil have?!
Ville gerne snakke med hende, men jeg er så ekstremt konfliksky, og hun er bare meget mere dominerende end mig, så selvom jeg prøver at forklare hende, at jeg ikke har lyst til nogle ting, så ender det altid med, at hun får mig til at føle mig som en dårlig kæreste, og derfor har min kæreste også sagt, at han nok skal snakke med hende

Jeg synes, du skal prøve at ignore hende, så er det ikke “sjovt” mere!

hun vil jo nok se, at du bliver sur... 

Jeg tænker faktisk også, at du skal arbejde en del med dig selv, for du lyder temmelig kontrollerende.

Måske skal I mødes lidt på midten. Din kæreste har ikke et problem med det og kan nærmest ikke se det. Og det "har altid været sådan" - og det betyder ikke noget.

Måske føler hun, at du har svært ved at acceptere deres venskab. Og derfor har brug for at provokere. Måske holder hun op, hvis hun kan mærke, at hun ikke kan "ramme" dig, og at du ikke lader dig provokere. Hun reagerer måske, fordi hun føler, at din jalousi truer deres venskab.

Hvorfor i alverden skal I altid køre sammen hjem ? - mon det er dig, der har fundet på den aftale. Jeg synes ikke, man skal begrænse hinanden, og altid skal følges - man er jo ikke siamesiske tvillinger. 

Det gavner nok heller ikke, at du altid vil læse deres samtaler. Måske skriver hun flirtende, netop fordi hun ved, at du læser med. 

Jeg har en rigtig god ven. Jeg har en kæreste, det har han ikke. Der var engang, han gerne ville have, at vi skulle være kærester, men har været meget accepterende og sagt, at han ikke ville ødelægge vores venskab, så han har accepteret, at det kun er venskab.

Han betyder rigtig meget for mig, og der er ting, jeg snakker bedre med ham om end med min kæreste. Han og jeg går i biografen sammen og drikker kaffe sammen. Han kan godt finde på at skrive "hej smukke", og jeg har da somme tider fået et kys på kinden, når vi siger farvel. Men jeg har aldrig følt, at jeg er min kæreste utro. Aldrig. Og min ven siger nogle gange, at vores planer jo ikke skal komme i vejen for en aftale jeg har med min kæreste.

Når det så er sagt - så er din kæreste nødt til at forstå, at du føler, dine grænser bliver overskredet, og at du bliver ked af det. Og han skal hjælpe dig med at blive tryg. Og det betyder, at han må opstille nye "regler" for deres venskab og sige fra over for flirtende adfærd.

Anonym skriver:

Jeg ER mega usikker.. Normalt er jeg semi-jaloux.. Altså plejer ikke at være vildt jaloux med mine kærester og deres venner, og vores fællesveninde (som førte os sammen) er jeg heller ikke specielt jaloux på, selvom min kæreste har været vildt forelsket i hende, og de også har småflirtet med hende.. Men med hende den anden, der stoler jeg bare ikke på hende.. Jeg er SLET ikke i tvivl om, at hun kunne finde på at kysse min kæreste, hvis hun blev fuld og ville have opmærksomhed, hvis hende og hendes kæreste fx var uvenner.. Og det der DER forskellen og jalousien ligger.. At jeg ikke ved, hvor jeg har hende henne.. Vores fællesveninde kommer og siger undskyld, hvis hun selv mener, at hun har overskredet en grænse (fx hoppet op på min kæreste og haft benene omkring ham) - også selvom jeg ikke har set det, og jeg desuden ved, at hun kun gør det, fordi hun var fuld og ikke altid lige tænker over det.. Men hun kommer og siger undskyld, fordi hun selv ved/føler, at hun har overskredet en grænse.. Sådan er hende den anden ikke.. Hun provokerer bevidst og flirter med ham, mens hun fx sidder og kigger på mig for at få en reaktion fra mig.. Og ja så må jeg indrømme, at så bliver jeg virkelig også kontrollerende, når hun kan finde på sådan noget..

Og det er slet ikke fordi, at jeg tror, at han vil knalde med hende.. Jeg stoler på ham, men jeg stoler slet ikke på hende, og jeg ved, at hun kan finde på at gøre en del for at få hans opmærksomhed, selvom hun har kæreste på selv..
Og grunden til, at jeg ikke vil køre hjem uden ham, er fordi jeg som sagt slet ikke stoler på hende + at jeg ofte har oplevet (især med mine forældre), at når jeg gik i seng, så blev der snakket om mine dårlige sider, og det er jeg også bange for, at hun vil gøre, og på den måde prøve at splitte mig og min kæreste ad.. Og derudover så er jeg vokset op med, at man i min familie bare kørte hjem på samme tid, så det ligger bare dybt i mig, at sådan gør man, når man er i forhold.. Og jeg ved også, at min kæreste ville forlange det samme, hvis vi sad til fest med nogle af mine venner, hvor jeg før havde flirtet med dem med henblik på et forhold..

Du skriver igen og igen at du stoler på din kæreste men "det ene og andet" fordi du ikke stoler på hende. Jamen, så stoler du jo heller ikke på din kæreste. Hvis du virkelig stoler på ham så giver du slip, læner du dig tilbage og har tiltro til at han nok skal sige fra. 

Carina:-) skriver:

Jeg ved ikke om du er sippet. 

Men du lyder meget usikker og meget kontrollerende. 

De er gode venner og den omgangsform er ikke ny så det er jo ikke fordi du er kommet til. 

Hvorfor skal han altid køre med hjem?

Har du ikke et liv udover drt med ham?

Med egne venner osv som kun du ses med?

Det lyder usundt at du er så kontrollerende og bil læse med på samtaler osv

At han har talt med hende er jo pga dig og din jalousi. 

Han har jo tydeligt ikke et problem.

Du får intet ud af at ødelægge deres venskab

Hvis han ville knalde hende havde han jo gjort det.

Så giv den stakkels mand noget snor og arbejd med din jalousi  så får dig det selv bedre.

 

Jeg er helt enig her!!

Og din kæreste er jo tydeligvis ik interesseret i hende, så jeg ville hoppe og falde ned på det, også bare gi hende ret i at din kæreste har lækker røv. Vh Stine