Dreng begyndt at ryge

Anonym skriver:

Hej 

min søn på 16 og et halvt, er begyndt at ryge. Fandt ud af det her til aften, da jeg fandt en pakke i hans jakkelomme, men har længe haft en mistanke. Jeg spurgte ham og han erkendte med det samme. Sagde det havde stået på et års tid, men "kun" var to pakker om måneden. 

Er ret ked af det, da jeg ikke tror det er nogen forældres ønske, på den anden side, ved jeg ikke om en "straf" kun vil gøre ondt værre?

hvordan ville i reagere?

 

Jeg ville ikke straffe ham, selvom jeg heller ikke ville syntes om at han er begyndt at ryge, men jeg tror på at åbne, ærlige snakke og ikke al for mange løftede pegefingre er vejen frem.

Anonym skriver:

Hej 

min søn på 16 og et halvt, er begyndt at ryge. Fandt ud af det her til aften, da jeg fandt en pakke i hans jakkelomme, men har længe haft en mistanke. Jeg spurgte ham og han erkendte med det samme. Sagde det havde stået på et års tid, men "kun" var to pakker om måneden. 

Er ret ked af det, da jeg ikke tror det er nogen forældres ønske, på den anden side, ved jeg ikke om en "straf" kun vil gøre ondt værre?

hvordan ville i reagere?

 

Ryger du selv? 

Tænker det er en ret væsentlig faktor når det kommer til evt straf. 

Jwg er selv ryger og hvis min søn kommer hjem som 15 årig og er begyndt at ryge. Så vil jeg også blive ked af det. Men vil ikke straffe ham. Da man ikke kan straffe noget man selv gør. Men han vil få at vide at valget er hans eget men at han selv får lov at betale sit forbrug for det foregår udendørs. 

Det med kørekort fik vi også altid at vide. Det afholdte ikke mig fra at starte som 15 årig. 

Jeg ville nok starte med at spørge ind til hans motivering for at gøre det. Det kan have betydning for hvilken tilgang jeg derefter ville have til det. Og så derefter tydeliggøre de potentielle konsekvenser ved rygning, hvor ulækkert jeg selv synes det er(nikotin gule tænder, lugt af røg, at det smager som et askebærger at kysse en ryger) og til slut at rygning er no go indenfor husets 4 vægge og at jeg ikke vil sponsorer hans ulækre vane, det vil sige ingen lommepenge, så må han få sig et job og selv betale den vej. 

Min svigerforældre gjort det samme med mind mand og min svorger. 

At de få kørekort betalt hvis ikke de begyndte at ryge. 

Og begge er aldrig startet på rygning. Så de fik kørekortet af dem. 

Self nogle virker det på, og andre ikke. Og det med straf kan man SEMPELTHEN ikke gør hvis man også selv ryger. Det er SEMPELTHEN dobbeltmoral så det batter. 

Når en gang vores datter og ( baby i maven ) bliver i den alder. Vil vi ærligtalt også prøve at sige til dem at hvis ikke de ryger så få de betalt kørekortet. 

Synes det er et forsøg værd. Men vil være dybt ulykkelig hvis vores børn begyndte at ryge, og det vil jeg ikke ligge skjul på foran dem.  og vil klart tag en alvorlig snak med dem om det. 

Anonym skriver:

Hej 

min søn på 16 og et halvt, er begyndt at ryge. Fandt ud af det her til aften, da jeg fandt en pakke i hans jakkelomme, men har længe haft en mistanke. Jeg spurgte ham og han erkendte med det samme. Sagde det havde stået på et års tid, men "kun" var to pakker om måneden. 

Er ret ked af det, da jeg ikke tror det er nogen forældres ønske, på den anden side, ved jeg ikke om en "straf" kun vil gøre ondt værre?

hvordan ville i reagere?

 

Jeg ville gøre min holdning klar - det er åndssvagt og du skal holde op - igen og igen og igen. Og så ville jeg tage nogle lange snakke med ham, om hvad det giver ham.

Ryger hans venner? Er det vigtigt for at blive accepteret i hans vennegruppe? Hjælper det med generthed, nervøsitet eller lignende i sociale sammenhænge? Er det noget han gør, når han keder sig? Prøv at være nysgerrig. Det kan hjælpe ham til at holde op, at han får tænkt over, hvorfor han gør det.

Jeg ville nok sætte mig ned og tage en snak med ham om, hvorfor han er begyndt at ryge. Om det er noget, hans venner gør osv. som L-mor skriver ovenfor. Jeg ville også prøve at tale med ham om, at mange mennesker synes, rygere er ulækre, ikke har lyst til at date eller kysse rygere osv. - så han udelukker faktisk nogle piger Og så ville jeg tale med ham om, hvad rygning gør ved kroppen. Det er jo ikke bare lungecancer, som er sådan en lidt abstrakt ting som gamle mennesker (fra 50 og op...) får, når man er i hans alder - Den nedsatte lungefunktion kan komme tidligere. Ligesom blodpropperne i hjerte og hjerne, hvor rygning forøger risikoen væsentligt. 

Mine egne børn har jeg vist Google-billeder af lungeemfysem og forkalkede kranspulsårer og givet den fysiologiske forklaring på, hvordan rygning forårsager begge dele, så jeg i hvert fald er sikker på, at de VED det på et mere konkret plan end "rygning dræber". Og jeg har forklaret, hvordan deres forældre elsker dem og altid har passet på dem, og hvordan det ville knuse vores hjerter, hvis de bevidst gjorde sådan noget ved sig selv.

Du kender dit barn bedst, så du kan bedst selv vurdere, hvilket af ovenstående han kan være modtagelig for.

Endelig - en væsentlig faktor. Hvis du selv ryger, så vis ham vejen ved at stoppe. Så kan I måske gøre det sammen, lægge pengene til side, som ville være blevet brugt på cigaretter, og bruge dem på noget fedt i stedet. 

Hvordan ville du behandle en voksen ven? Ville du straffe dem? Udskamme dem for deres valg?

straf virker ikke for langt de fleste, og for dem det virker for, så handler det om, at man gør dem bange for at miste. Og det er grundlæggende en meget ucharmerende følelse at give andre mennesker. Og det kan lede til mange andre voldsomme ting, hvis man fortsætter sin stil....

Jeg ville høre din søns tanker. Hvad bunder de i? Vær ikke fordømmende - vær åben. Og så husk - han er faktisk så stor, at han må træffe sine egne vag - omend de er dumme. 

Man kan/skal ikke kontrollere andre menneskers valg - heller ikke fordi man er uenig i dem. Din søn er for stor til at kunne opdrages. Han kan guides... måske lytter han. Måske gør han ikke. 

Han ryger nok fordi, det er en del af at idientificere sig med sine venner/gruppe. Og det gør desværre forud for en sur mor. 

Jeg har aldrig røget - og jeg har aldrig fået en sanktion, hvis jeg gjorde. Min mor sagde faktisk” det er dit valg, hvis du ryger. Jeg begyndte at ryge, fordi jeg ville være med de andre. Men jeg kunne sagtens have været mes alligevel. Det vidste jeg ikke - og nu er jeg afhængig af de her kræftpinde... det ville jeg ønske, at jeg ikke var”

IenFart skriver:

Du kan da sammenligne din egen situation med TS. Der er jo tale om to vidt forskellige familie situationer. 

Der mangler så et essentielt "ikke" :/

Jeg startede selv med at ryge da jeg var yngre (kan ikke huske alder længere men det var i gymnasiet så nok 17-18 år)...

Jeg gjorde det fordi det var hyggeligere at stå med veninderne mens de røg udenfor og snakke end at sidde alene og spise min madpakke indenfor...

og ruset af de første mange cigaretter.. wow den der rolighedsfornemmelse der spredte sig... jeg havde indtil der haft problemer med at finde en indre ro og slappe rigtigt af... det hjalp at ryge...

eller det føltes i hvert fald sådan så længe man stod med cigaretten og pulsede...

det der fik mig til at stoppe var ikke en masse informationer om hvor farligt det var, det vidste jeg jo godt havde jo set dem der gik og hostede men sådan havde jeg det jo ikke i nærheden af..

det der fik mig til at stoppe var da jeg en dag var ude og cykle som jeg elskede at gøre, elskede lange ture ud i det blå uden at vide hvor jeg endte henne... og jeg efter 20 minutter måtte stoppe op og pustede og tænkte at jeg hellere ville være derhjemme med en smøg... det fik mig til at indse hvor afhængig jeg var af dem...

og da jeg så begyndte at regne lidt hurtigt på hvad jeg ellers kunne have brugt pengene på så besluttede jeg at stoppe lige der...

så mit bedste råd er måske at sætte det med pengene op...

vis hvad han ellers kunne få for de penge han bruger på cigaretterne som har hans interesse...

f.eks. gik jeg selv en del i byen men havde sjældent særlig mange penge til drinks eller at komme ind mere end et sted pr. nat..

og jeg drømte om en ny mobil.. den kunne jeg have købt 3 gange for de penge jeg brugte på cigaretter... (dengang mobilen kun kostede 2-300 kr ;) )

penge er noget alle kan forholde sig til lige nu og her...

sygdomme der måske opstår kan være meget difuse og svære helt at sætte sig ind i kan ramme en selv når man har det godt og føler det er fantastisk at ryge...

Jeg har nok været ligesom din søn. Jeg var bare kun13 år. 

Jeg kommer fra en helt almindelig velfungerende familie, hvor hverken mor eller far er rygere. 

Jeg hang ud med min rigtig gode skoleveninde og så nogle fra de lidt større klasser på vores skole, som sad og røg, hvilke gjorde vi synes det var sjovt at prøve. 

Da først det var afprøvet, blev det lidt svært at lægge på hylden igen. 

Vi blev “opdaget” flere gange af vores forældre. De nærmest forbød os at være sammen. Jeg fik også alle de værste ting at vide. Skuffelse fra mine forældre osv osv. Jeg husker det som møg ubehageligt, fordi jeg nærmest blev sat på domstolen. 

Vi holdt måske en pause, for så at starte igen. Og til sidst blev jeg fast ryger. Men især min far(som faktisk selv har røget, før han fik børn) var virkelig efter mig. Jeg vidste og kunne føle hvordan han ville stå og nedstirre mig, mens jeg tændte en cigaret, så jeg røg ALDRIG hjemme. Jeg gik altid væk hjemmefra, fordi det var så ubehageligt. 

Da jeg flyttede(16 år pga. uddannelse) blev jeg fast rygere og røg på mit kollegieværelse. Jeg stoppede med at ryge da jeg var 18 år. Jeg holdt en laaaang pause, faktisk til jeg var 24, Hvor jeg så startede op igen. Jeg er 30 nu og har ikke røget i 2 år og har ingen intention om at starte igen, men lysten hænger i mig stadigvæk. 

Det blev en lang smøre, men det er en svær situation du står i. Jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil være fordømmende og ubehagelig overfor mine børn, hvis de begynder at ryge. Min ældste er 9. Jeg ville ikke opfordre, bakke op omkring det osv. Men når man er 16 år, ved man godt hvad konsekvensen af rygning kan være, det lægger pakkerne heller ikke skjul på. Men det kan man ikke forholde sig til, uanset om de selv læser det eller vi forældre prædiker det.