Mor og meget mere skriver:
Dét vil jeg give dig ret i - at den nævnte debat rummer nogle dumme, anonyme svar. Til gengæld er der også, heldigvis for TS, nogle venlige af slagsen.
Jeg ved ikke lige, hvad man kan stille op med, at nogle indlæg ikke besvares. Det er jo til syvende og sidst lige så meget op til dig som til alle andre at gøre noget ved. Hvis et emne ikke interesserer mig en dyt, eller jeg intet har at bidrage med, svarer jeg ikke. Jeg føler ikke noget ansvar for at svare på noget alene for at vise venlighed, må jeg indrømme - med mindre, der er tale om et indlæg fra én, der virkelig skriger på medfølelse, men det vil som regel også interessere mig.
Måske bliver man lidt selektiv og dermed også sværere at påvirke med tiden. Når man for 720. gang læser et indlæg om samme problematik - en test, der er taget alt for tidligt og intet viser; et “Er jeg en dårlig mor?”-indlæg, der omhandler en episode, hvor TS har snerret ad sit barn; en episode med en mand, der har været i byen til kl. fem, og aftalen var kl. et - så er det for mit vedkommende sjældent, jeg føler mig kaldet til at svare. Jeg opfatter det ikke som en forpligtelse på samme måde, som hvis vedkommende bad om min hjælp IRL. Det er sådan set det samme, som når jeg debatterer fx politik og samfundsforhold i andre fora - der er emner, jeg springer forbi, fordi de er ligegyldige for mig. Og jeg tror altså ikke, man kan fremelske en stemning af “Vi skal tage pænt imod alle og sørge for, alle får en god oplevelse herinde” i form af “svarpligt” i et stort forum som dette. Det er sitet for stort og medlemmerne for anonyme for hinanden til.
Tonen er jo altid til diskussion, og jeg synes bestemt også, nogle er grove - det synes andre måske også om mig indimellem - men lige, fra jeg begyndte herinde for en del år siden, har der været indlæg som dine, der fortæller, at det var bedre “før i tiden”, så jeg ved ikke, om den holder vand. Det værste, JEG ved, altså herinde, er anonyme indlæg, der kun har til formål at kritisere og ironisere - hvor det er helt tydeligt, at anonymiteten er valgt, så vedkommende kan give den fuld gas på hån og spydighed. Så ved man jo godt selv, man går over grænsen - ellers stod man vel ved sine ord.
Det var lige mine tanker. Hvad tænker du selv om ubesvarede indlæg? Bør man i den gode stemnings navn svare på noget, der ikke har ens interesse? Er det ikke naturligt, at der er en “what’s in it for me?”-tendens, når det skrevne er én fuldstændigt uinteressant, og spørgeren ikke er i alvorlig krise?
Ja det er der. Men det var også bare ét eksempel på mange, hvor der er nogle sørgelige svar.
Jeg kan godt forstå, at man ikke kan svare på alt og ikke har interesse for alt. Men jeg synes ofte jeg svare, hvis det er noget jeg ved noget om, selvom det måske ikke er det jeg interessere mig så meget for. Jeg føler ikke et ansvar over at skulle gøre det, men prøver så godt jeg kan, at besvare, for at hjælpe vedkommende med et svar. Hvis jeg intet ved, så det jo svært at svare.
Og er det en der skriger på medfølelse, så synes jeg også ofte jeg sender et svar. Hvis det handler om forståelse eller synspunkt, men ikke noget jeg skal have en vis viden om. Hvis du forstår?
Det er lige så meget op til mig som alle andre herinde ja, men jeg svare på det jeg KAN og hvis jeg ikke kan, så det blandt andet derfor jeg lader være.
Dog vil jeg altid svare med respekt, så jeg ikke træder vedkommende over tæerne. Men heller ikke taler efter munden. Altså hvis jeg ser en negativ test, skriver jeg jo ikke "positiv", fordi det er det vedkommende gerne vil høre. Men jeg forsøger at svare ordentlig og med lidt medfølelse.
Der er mange ens indlæg ja, men tænker folk har brug for svar på DERES situation og ikke en lignende og derfor er det helt okay med de indlæg. Synes jeg.
Det ved jeg ikke om man gør/ikke gør. Jeg skrev ikke dette indlæg for at gemme mig og sende spydige kommentarer. Synes heller ikke det er det jeg har gjort. Jeg har forsøgt at sætte lys på et emne, jeg synes er relevant for siden og jeg synes det er synd der er så lidt aktivitet. Jeg ved ikke om jeg synes tonen var bedre før i tiden, men der VAR mere aktivitet. Det var mere spændende at åbne forsiden.
Jeg synes, at man kan svare hvis man har tid og overskud selvfølgelig og hvis det er noget man kan svare på. Man skal selvfølgelig ikke. Men tænker ikke altid hvad der er i det for mig. Hvis jeg kan hjælpe et andet menneske med et emne jeg kender til, uden at der er noget i det for mig, så gør jeg gerne det, hvis jeg har tiden til det. 
Tak for dine tanker