Færre børn end ønsket.

Miss A skriver:

Øv, det lyder ikke rart. Her går den mere på, at han ikke føler han kan være der nok for flere børn. To børn er nemmere i forhold til at koordinere fritidsinteresser(børnenes), legeaftaler og hvad der ellers går tid med. Argumenter jeg selvfølgelig godt kan følge, men jeg har en mwre afslappet holdning. Jeg tror på, det nok skal kunne hænge sammen. 

Hvorfor synes han børn er besværlige? Er jeres stadig meget små? Måske han skifter mening når de bliver lidt større? Man SKAL jo heller ikke nødvendigvis få børn med to år imellem. Man kan  jo godt vente lidt længere... 

Ja, de er stadig små.. 3 og 1 år. Det er da hårdt, men jeg synes ikke, at det er så uudholdeligt som ham. Han føler at hvert eneste barn forlænger småbørnsperioden, hvilket jo er rigtig nok, men der varer jo ikke for evigt. Synes de bliver så hurtigt store... Vi kan godt vente nogle år, men vi er heller ikke helt unge, så jeg vil helst ikke vente for længe...

Vi havde engang en aftale om, at vi skulle have mange børn. Jeg er bare så skuffet over at han har ændret mening. Selvom han selvfølgelig har ret til det 

Anonym skriver:

Ja, de er stadig små.. 3 og 1 år. Det er da hårdt, men jeg synes ikke, at det er så uudholdeligt som ham. Han føler at hvert eneste barn forlænger småbørnsperioden, hvilket jo er rigtig nok, men der varer jo ikke for evigt. Synes de bliver så hurtigt store... Vi kan godt vente nogle år, men vi er heller ikke helt unge, så jeg vil helst ikke vente for længe...

Vi havde engang en aftale om, at vi skulle have mange børn. Jeg er bare så skuffet over at han har ændret mening. Selvom han selvfølgelig har ret til det 

Det er nok ikke til den store hjælp - men er det ikke bedre at han er ærlig? Tænk hvis han gik og fedtede med det og I måske fik et barn mere som han egentlig ikke ønsker og I måske ender med at gå fra hinanden?

Og jeg kan sagtens forstå ham. Jeg synes heller ikke småbarnsperioden er sjov - det er langt bedre nu hvor barnet er blevet ældre og hvis jeres yngste er 1 så vil endnu et barn ganske rigtig forlænge den periode temmelig mange år.

Carina:-) skriver:

Jeg kan ikke anbefale dig at presse ham .

Selv om jeg godt kan forstå du er ked af det- og det er mega nemt for mig der har fået 8 stk at sige du må "nøjes"

Men de var heller ikke kommet ,hvis ikke min mand var gået helhjertet ind på at vi har fået alle de børn.

Nogen bliver bare så overvældet over det ansvar og alt den tid der går med de børn - at tanken om at det skal fortsætte i flere år endnu inden man får sin nattesøvn og frihed tilbage - at de ændre mening.

Man kan sagtens ønske sig 4 børn -inden man står idet - men den dag man så står midt i det ,kan det få nogen til at ændre kurs. 

 

Nej, jeg vil absolut ikke presse ham. Han skal også ville det ligeså meget som mig. Er bare bange for, at han fortryder en dag, at vi ikke fik flere, når vi er ude på den anden side. Han har selv været den, der ønskede en børneflok. Det var ham, der ‘pressede på’  i forhold til at få nr. 2. Men nu er det bare som om han er kørt surt i det. Håber bare, at han virkelig har tænkt det igennem, hvis han virkelig ikke vil have flere, og at det ikke bare er en reaktion på, at det er hårdt lige nu.

Anonym skriver:

Man fortryder kun de børn man ikke får 

 

Jeg forstår godt TS, men lige præcis den sætning der - det er en forslidt kliché 

Min mand og jeg har to børn og ville gerne have haft flere, men efter en lang sygdomsperiode på den yngste, så har vi ikke overskud til flere. Det er først nu  4 år efter, at vi er begyndt at kunne trække vejret lidt igen. Men et barn mere ville knække os

Anonym skriver:

Er der nogen herinde, som har fået færre børn, end I oprindelig ønskede, fordi jeres  partner ikke ønskede flere/ændrede mening om, hvor mange han ønskede? Hvordan håndtere I skuffelsen? De bristede drømme? Osv..

 

Jeg har 1 barn fra tidligere forhold,  min partner har ikke børn. Jeg har altid Ønsket mig 2 børn  men min kæreste ønskede ikke at få børn da vi lærte hinanden at kende, han havde nok i mig og min datter. Jeg lærte at acceptere det og har prist mig lykkelig for min guldklump og det at jeg har en datter er en gave  men for 1,5 år siden spurgte han pludselig om det ikke var tid til at smide spiralen, han ændrede mening  .. Men med 2 børn i forvejen tænker jeg at du må forlige dig med de børn du har og acceptere at han ikke kan mere.... Det er ikke alle der har lyst til at leve gennem sine børn, børn kan tage kræfter. I har 2 nu som har hinanden 

IenFart skriver:

Det er nok ikke til den store hjælp - men er det ikke bedre at han er ærlig? Tænk hvis han gik og fedtede med det og I måske fik et barn mere som han egentlig ikke ønsker og I måske ender med at gå fra hinanden?

Og jeg kan sagtens forstå ham. Jeg synes heller ikke småbarnsperioden er sjov - det er langt bedre nu hvor barnet er blevet ældre og hvis jeres yngste er 1 så vil endnu et barn ganske rigtig forlænge den periode temmelig mange år.

Jo, selvfølgelig. Jeg bebrejder ham heller ikke som sådan. Man har jo lov til at ændre mening. Jeg vil så absolut helelr ikke presse et barn ned over hovedet på ham. 

Men ‘aftalen’ mellem os var jo, at vi skulle have en børneflok. Det vil han så ikke mere, så jeg søger nok mest råd til, hvordan jeg acceptere de nye betingelser. 

Du er en mand, ikke? Fortæl mig lige, hvad er det ved den småbørnsperiode, som er så frygteligt for mænd? Og hvorfor kan I så ikke bare tænke, at det er en fase, som går over? 

Anonym skriver:

Jo, selvfølgelig. Jeg bebrejder ham heller ikke som sådan. Man har jo lov til at ændre mening. Jeg vil så absolut helelr ikke presse et barn ned over hovedet på ham. 

Men ‘aftalen’ mellem os var jo, at vi skulle have en børneflok. Det vil han så ikke mere, så jeg søger nok mest råd til, hvordan jeg acceptere de nye betingelser. 

Du er en mand, ikke? Fortæl mig lige, hvad er det ved den småbørnsperiode, som er så frygteligt for mænd? Og hvorfor kan I så ikke bare tænke, at det er en fase, som går over? 

Kan sagtens forstå din skuffelse - jeg tænker når der er gået noget tid bliver det nemmere at se de fordele der kan være ved kun at have 2.

Frygtelig er måske for stort et ord, men jeg synes småbørnsperioden var hård. Især de helt små børn kan man ikke som sådan kommunikere med og jeg havde personligt svært ved at interagere ordentlig med mit barn. Jeg følte mig meget utilstrækkelig i far-rollen og vi havde i tilgift en del helbredsmæssige komplikationer med barnet som gjorde tiden endnu sværere.

Det er rigtigt det bare er en fase, men jeg er en person som gerne helst vil leve i nuet forstået på den måde at jeg ikke kan se idéen i at "lide" i x antal år i forventning om at det måske bliver bedre senere. Hvis de der antal år er FOR hårde så kan det simpelthen ødelægge noget fundamentalt som kan være svært, måske umuligt at komme over, både i en selv og i parforholdet.

Der er derfor jeg aldrig helt har forstået dem der siger at de vil have deres børn meget tæt for så er det overstået. Det synes jeg er en smule forskruet - undskyld til alle dem der har det sådan, men det synes jeg.

Jeg ved jo ikke om din kæreste har det på samme måde, men måske dele af det?

Min mand og jeg havde en fælles drøm om fire børn (jeg har en datter fra tidligere forhold, så 3 fælles), men det blev det ikke til fordi vores søn kom til verden 4 måneder for tidligt efter spontan vandafgang. Den var en lang, benhård indlæggelse med stor afsavn til den store, som vi kun kunne se i weekenderne, og 2 måneder hvor vi ikke engang vidste om vi ville få vores søn med hjem. Har har også nogle problemer efter sin tidlige fødsel som gør at vi ikke føler at vi kan håndtere flere børn.

Jeg har endda været gravid én gang siden, da min søn kun var omkring 10 måneder, hvor jeg endte med at få en abort af hensyn til de 2 andre.

Jeg har stadig ikke helt givet slip på drømmen om flere børn i fremtiden (vi har alderen med os til at vente 5-10 år, hvis det skulle være), men min mand er meget sikker i sin sag.

Vi vil gerne have 2 børn herhjemme. Vi har en datter på snart 4 og havde ønsket nr 2 var kommet, men det er ikke sket. Om vi får nr 2 afhænger af om IVF behandling kan hjælpe os...(mine æggeledere blev ødelagt ifm akut kejsersnit - dette blev opdaget i sep sidste år)