Færre børn end ønsket.

Er der nogen herinde, som har fået færre børn, end I oprindelig ønskede, fordi jeres  partner ikke ønskede flere/ændrede mening om, hvor mange han ønskede? Hvordan håndtere I skuffelsen? De bristede drømme? Osv..

Anonym skriver:

Er der nogen herinde, som har fået færre børn, end I oprindelig ønskede, fordi jeres  partner ikke ønskede flere/ændrede mening om, hvor mange han ønskede? Hvordan håndtere I skuffelsen? De bristede drømme? Osv..

 

Jeg troede, at vi skulle have haft 3. Mindst. Men virkeligheden er en anden. Jeg trøster mig ved, at jeg nu kan give så meget mere til mine 2 vidunderlige børn. 

Jeg har altid ønsket mange børn, da jeg selv er ked af ikke at have fætre og kusiner og mime børn ikke vil få fætre og kusiner.

Men jeg er syg og sengeliggende i mine graviditeter, så vi har følt os nødsaget til at stoppe efter 2. Jeg kan ikke byde min mand at lave alt i 9 måneder og jeg tvivler på min psyke holder til så lang tids isolation endnu engang.

Jeg er da skuffet og ked af at det ikke bliver som jeg altid har drømt om, men jeg har valgt at se mere positivt på det. Der vil være bedre tid og økonomi til at forkæle de to børn vi har nu. Bedre muligheder for at rejse osv. Jeg kan ikke ændre ved beslutningen vi har taget, så jeg er nødt til at få det bedste ud af det.

Anonym skriver:

Er der nogen herinde, som har fået færre børn, end I oprindelig ønskede, fordi jeres  partner ikke ønskede flere/ændrede mening om, hvor mange han ønskede? Hvordan håndtere I skuffelsen? De bristede drømme? Osv..

 

Jeg har egentlig ønsket mig 3 børn, hvor min mand kun vil have to. Vi har lige fået nummer to og jeg er ved at slutte fred med, at det er den sidste, selvom det godt kan gøre mig lidt trist. Skæbnen vil dog, at jeg ikke er så god til at være gravid, så jeg ville risikere (endnu) en lang indlæggelse, for tidligt født baby samt svigt af mine nyrer og lever, hvis jeg valgte at få en mere, og det vil jeg ikke byde de to børn, jeg allerede har. 

Anonym skriver:

Er der nogen herinde, som har fået færre børn, end I oprindelig ønskede, fordi jeres  partner ikke ønskede flere/ændrede mening om, hvor mange han ønskede? Hvordan håndtere I skuffelsen? De bristede drømme? Osv..

 

Jeg går og drømmer om endnu et barn, men min mand er ikke med på den. Vi har to dejlige børn, men jeg føler at der er plads og masser af kærlighed til endnu et. Nogle gange kan jeg godt lægge tankerne lidt væk, men de er aldrig langt væk, tror ikke der går en dag uden, jeg tænker på det. I perioder fylder tankerne mere.

Jeg ved ærligt ikke, hvad jeg vil gøre, hvis vi ikke kan blive enige. Kan jeg leve med det? Det skal man vel. Jeg synes, det er vildt uretfærdigt, men familien kan jo ikke blive splittet pga det. Jeg skal nok lære at være taknemlig for det vi har.

Da vi mødtes ville han gerne have fire børn, men nu er han tilfreds med de to. 

Miss A skriver:

Jeg går og drømmer om endnu et barn, men min mand er ikke med på den. Vi har to dejlige børn, men jeg føler at der er plads og masser af kærlighed til endnu et. Nogle gange kan jeg godt lægge tankerne lidt væk, men de er aldrig langt væk, tror ikke der går en dag uden, jeg tænker på det. I perioder fylder tankerne mere.

Jeg ved ærligt ikke, hvad jeg vil gøre, hvis vi ikke kan blive enige. Kan jeg leve med det? Det skal man vel. Jeg synes, det er vildt uretfærdigt, men familien kan jo ikke blive splittet pga det. Jeg skal nok lære at være taknemlig for det vi har.

Da vi mødtes ville han gerne have fire børn, men nu er han tilfreds med de to. 

 

Min mand ønskede også oprindeligt fire, men nu snakker han kun om at få sin frihed tilbage og hvor besværligt børn er 

Anonym skriver:

Min mand ønskede også oprindeligt fire, men nu snakker han kun om at få sin frihed tilbage og hvor besværligt børn er 

Øv, det lyder ikke rart. Her går den mere på, at han ikke føler han kan være der nok for flere børn. To børn er nemmere i forhold til at koordinere fritidsinteresser(børnenes), legeaftaler og hvad der ellers går tid med. Argumenter jeg selvfølgelig godt kan følge, men jeg har en mwre afslappet holdning. Jeg tror på, det nok skal kunne hænge sammen. 

Hvorfor synes han børn er besværlige? Er jeres stadig meget små? Måske han skifter mening når de bliver lidt større? Man SKAL jo heller ikke nødvendigvis få børn med to år imellem. Man kan  jo godt vente lidt længere... 

Man fortryder kun de børn man ikke får 

Anonym skriver:

Man fortryder kun de børn man ikke får 

 

Jeg kender så et par hvor manden gik med til endnu et barn ,på trods af at han havde sagt han ikke orkede det -

Og nu hænger deres forhold i så tynd en tråd at jeg tvivler de kommer igennem 

De har efterhånden kæmpet længe ,men han er SÅ træt og han knækkede da de stod med endnu et barn .

Så jo man kan fortryde ,også selv om det barn er  elsket. 

Og nu ender en familie så muligvis som skilsmissefamilie med delebørn ,weekend besøg og jul hver for sig , pga en pressede så hårdt på at en anden gav sig. 

Og et ønske om at få sin frihed ,og sit voksenliv tilbage er lige så legalt som dem der gerne vil have flere børn. 

Jeg kan ikke anbefale dig at presse ham .

Selv om jeg godt kan forstå du er ked af det- og det er mega nemt for mig der har fået 8 stk at sige du må "nøjes"

Men de var heller ikke kommet ,hvis ikke min mand var gået helhjertet ind på at vi har fået alle de børn.

Nogen bliver bare så overvældet over det ansvar og alt den tid der går med de børn - at tanken om at det skal fortsætte i flere år endnu inden man får sin nattesøvn og frihed tilbage - at de ændre mening.

Man kan sagtens ønske sig 4 børn -inden man står idet - men den dag man så står midt i det ,kan det få nogen til at ændre kurs.