Rejse fra sine børn!?

Mit ærlige svar er nej jeg ville ikke rejse fra mit barn på 13 måneder. Reaktion eller jeg så tror jeg ikke på, at det er sundt for dem at være væk fra deres omsorgspersoner.

Men selvfølgelig overlever de det hvis i rejser så i kan sagtens tage afsted - tror det kommer an på hvordan man ser på det 

Anonym skriver:

Nej, det ved jeg også godt. Men tommelfingerreglen hedder sig jo, at man kan være adskildt fra mor og far ligeså gammel man er. Altså 1 år = 1 dag. Jeg ved godt at min yngste søn er i “vante” rammer med sine søskende og mormor, men jeg har godt nok helt ondt i maven. Tænk hvis det skader ham.

Men han ser mormor ofte og hans søskende er der - jo han kommer da sikkert til at savne jer, men han tager ikke skade☺️

God tur - jeg er misundelig

Anonym skriver:

Årh ha.

Min mand blev 30 i år og i den forbindelse ville jeg gerne give ham en helt speciel gave. Sidste år havde vi koncertbilletter til Ed Sheeran i DK, men pga en graviditet, som virkelig var hård, endte vi med at sælge billetterne til koncerten. Jeg har derfor købt koncertbilletter igen. Planen er at vi skal til Glasgow på en forlænget weekend, hvor vi så skal se Ed Sheeran derovre. Det er en drømmeweekend og på papiret kunne det ikke være bedre.

Problemet er bare at jeg har fortrudt, at vi skal rejse væk fra vores børn så længe  Vi har tre børn. De store er knap 8 og 5 år, men den mindste er kun 13 mdr, når vi skal afsted. 

De skal passes af deres mormor, som ser dem flere gange ugentligt, så det er egentlig ikke fordi jeg er utryg ved situationen. Jeg tænker bare at jeg er en forfærdelig mor, at jeg kan rejse væk fra mit lille barn i en forlænget weekend 

Skal jeg aflyse med manden og blive hjemme eller skal vi afsted? HJÆLP

Åhhh jeg ved du Vil savne...men tag for guds skyld afsted for jeres forholds skyld. Du vil også opdage at du bliver fyldt op af energi og kærlighed til din mand!

Min mand og jeg er gift på 23. År og har 5 børn. Vi har altid prioteret os- tid og har altid brugt at stikke af 2-4 gange om året, hvor vi bare nyder hinanden på en forlænget weekend. Det er simpelthen den bedste gave du kan give jer selv!

Når du ved at børnene er hos ansvarlige og omsorgsfulde voksne - giv slip og nyd hinanden.

Ønsker jer den bedste tur

Det er kun dig selv, der kan mærke efter, om det er det vil være okay for dig og dine børn at rejse på weekend uden dem. Som du kan se i denne tråd, ville langt de fleste gøre det, og jeg er også en af dem, der ikke selv har et problem med at rejse væk og, hvor børnene har det godt med det.

Vi har rejst på weekend uden vores børn fra de var ca. 1 år. De er i dag 2½ og 5½ og den store har lige spurgt om ikke, de må komme ud og blive passet hos mormor og morfar i 12 dage, så umiddelbart har det kun været positivt for hende at blive passet of forkælet af hendes bedsteforældre. Hun har stadig ikke helt styr på, hvor længe det egentlig er og fik også at vide, at 12 dage nok var lige længe nok, men de får en enkelt nat om en måneds tid og to overnatninger om 2 måneder 

Come on. Livet går ikke i stå ved, at prioritere ens parforhold.

Jeg kunne forstå, hvis i tog på 14 dags ferie uden jeres børn. Det er en forlænget weekend. Det tror jeg, at de overlever

Jeg havde ikke selv kunne gøre det  

Men hvis du er tryg ved det skal i da bare gøre det. !

Alle familier er jo forskellige og hvad der fungere for nogen fungere ikke nødvendigvis for alle. Det ville i hvertfald ikke have fungerer for mine unger i den alder og jeg er nok lidt en pylremor.

Puha jeg er helt uforstående overfor man kan være i tvivl  men nu har jeg også som moster passet min nevø siden har var et par måneder gammel. Først et par timer, så overnatning. Han havde allerede inden han var et år prøvet at sove hos mormor/morfar en weekend, uden problemer. Min søster/svoger har været gode til at pleje deres forhold også og det syntes jeg er så sundt. Imens har min nevø fået gode hyggelige oplevelser (hvor vi altid har fulgt hans normale rytmer/vaner)

nu er han 1,5 år og sover tit hos moster  det er bare guld værd for alle! 

mor:) skriver:

Men han ser mormor ofte og hans søskende er der - jo han kommer da sikkert til at savne jer, men han tager ikke skade☺️

God tur - jeg er misundelig

Ja, du har ret. Og de vil være herhjemme størstedelen af tiden, da mormor bare passer dem her. Så de er i deres vante omgivelser. Synes bare det er svært.

Jeg ville nok have det lidt svært med det i forhold til den yngste på 13 måneder, men jeg er også lidt pylret. Min egen søn, der bliver 2 om halvanden måned, skal i næste prøve at have en enkelt overnatning hos sin mormor og bedstefar, og jeg har det helt skrækkeligt med det i øjeblikket, selvom jeg ved at vi straks kan hente ham igen hvis han skulle blive ked af det. Han skal dog snart sove derude i forbindelse med lillebrors fødsel (har termin i april), og vi har valgt at han skal prøve det en enkelt gang inden først, så vi lige kan se hvordan det går, inden da. Han kommer helt sikkert til at blive møgforkælet, det er der slet ikke tvivl om, og sandsynligheden for at han kommer til at lide overlast er nærmest ikke eksisterende. Problemet er mig, og at jeg har svært ved at skulle undvære ham.  Er sikker på at det nok skal gå fint for jer også, især når den lille oven i også har sine større søskende hos sig. Det er jo kun nogle få dage. Nyd nu jeres kærestetur! Drømmer mig selv af sted på sådan en af og til, hehe, men der kommer nok til at gå mange år. 

Alle her inde kan give dig tusind råd - tale om st vedligeholde ægteskabet (hvilket forresten sagtens kan gøres uden weekendrejser, vi er snart på vej ind i vores 28 år sammen og der har været børn hele tiden fordi han var enlig far da vi mødtes og vi var netop i denne weekend på vores første weekend tur siden i 27 år og vi har ikke overvejet skilsmisse endnu ). Vi kan tale om psykologers råd og jeg skal give dig, men når alt kommer til alt, så ved du bedst selv. Du ved om du kan nyde turen (for måske er weekendture vedligeholdelse af forhold, men det kan også være det modsatte hvis den ene part kun sidder og venter på at komme hjem), og du kender jeres børn bedst - hvordan vil de have det? 

Vores børn nyder tiden sammen med venner, men de to ældste har haft det svært med at overnatte ude før de var i skolealderen - så har de tilgengæld heller ikke haft nogle som helst udfordringer med det og har begge været glade og uden hjemve på de lejrskoler og andre ture de har været på. Den mindste er helt anderledes og kan være uden mor eller far i lang tid bare mormor og hans søskende er der. Jeg har altid hadet når andre mente de kunne fortælle mig, hvad der var bedst for mine børn ud fra en standard, en teori, en bog - for børn er forskellige. Jeg har været væk, har været på lejrskole da den mellemste var knapt 2 år men så var far der jo, 3 ugers lejrskole i Grønland, da den yngste var 6 og ja nu for første gang på weekend tur med min mand fra fredag til i dag og de er snart 8,15 og 10 og det var grænseoverskridende men også godt - regner med vi skal budgettere en kort og billig tur en gang om året så længe mormor har mod på det. 

Så mit råd er: mærk efter nede i maven, og drøn hul i hvad andre siger om børnene eller ægteskabet der tager skade - begge ting afhænger af øjnene der ser.