Rejse fra sine børn!?

Anonym skriver:

Årh ha.

Min mand blev 30 i år og i den forbindelse ville jeg gerne give ham en helt speciel gave. Sidste år havde vi koncertbilletter til Ed Sheeran i DK, men pga en graviditet, som virkelig var hård, endte vi med at sælge billetterne til koncerten. Jeg har derfor købt koncertbilletter igen. Planen er at vi skal til Glasgow på en forlænget weekend, hvor vi så skal se Ed Sheeran derovre. Det er en drømmeweekend og på papiret kunne det ikke være bedre.

Problemet er bare at jeg har fortrudt, at vi skal rejse væk fra vores børn så længe  Vi har tre børn. De store er knap 8 og 5 år, men den mindste er kun 13 mdr, når vi skal afsted. 

De skal passes af deres mormor, som ser dem flere gange ugentligt, så det er egentlig ikke fordi jeg er utryg ved situationen. Jeg tænker bare at jeg er en forfærdelig mor, at jeg kan rejse væk fra mit lille barn i en forlænget weekend 

Skal jeg aflyse med manden og blive hjemme eller skal vi afsted? HJÆLP

God tur  

Troldemommi skriver:

Jeg syntes det er lang tid for en lille en på 13 måneder at mangle sin mor og far, men tror din tråd handler om at du vil have os til at skrive at i skal tage afsted, for at få ro på, den får du så, for tror ikke du ændrer jeres rejse, fordi vi evt skulle mene noget andet.

så håber i får en god tur 

Jeg kan sagtens finde på at aflyse turen. Jeg har rigtig ondt i maven over det lige pt. 

Vi var afsted 3 overnatninger, og det gik simpelthen så godt. Vores børn ser også deres bedsteforældre 2-3 gange om ugen og de er en del af familien som primære omsorgspersoner.

Nyd jeres tid sammen, find den gode kærlighed og tiden til hinanden.. 

Der er en grund til mange går fra hinanden, de plejer deres forhold for lidt. Børnene kommer ikke i sidste række fordi er sammen et par dage, men til gengæld gør i meget godt for jeres eget forhold  Så hav alletiders tur. 

Afsted!!

Og self ka i da det! 

Og ellers lad manden tage afsted med en kammerat. Så du ik igen skuffer ham, med en aflysning, som er dit behov og ik jeres børns, som kommer til at hygge, med hinanden og mormor. Vh Stine 

Ej hold op ... selvfølgelig kan I da tage afsted. Det er jo trygge og vante rammer. 

A sti afsted 

Anonym skriver:

Årh ha.

Min mand blev 30 i år og i den forbindelse ville jeg gerne give ham en helt speciel gave. Sidste år havde vi koncertbilletter til Ed Sheeran i DK, men pga en graviditet, som virkelig var hård, endte vi med at sælge billetterne til koncerten. Jeg har derfor købt koncertbilletter igen. Planen er at vi skal til Glasgow på en forlænget weekend, hvor vi så skal se Ed Sheeran derovre. Det er en drømmeweekend og på papiret kunne det ikke være bedre.

Problemet er bare at jeg har fortrudt, at vi skal rejse væk fra vores børn så længe  Vi har tre børn. De store er knap 8 og 5 år, men den mindste er kun 13 mdr, når vi skal afsted. 

De skal passes af deres mormor, som ser dem flere gange ugentligt, så det er egentlig ikke fordi jeg er utryg ved situationen. Jeg tænker bare at jeg er en forfærdelig mor, at jeg kan rejse væk fra mit lille barn i en forlænget weekend 

Skal jeg aflyse med manden og blive hjemme eller skal vi afsted? HJÆLP

Jeg havde personligt ikke rejst fra et barn på 13 måneder. Jeg har en søn på samme alder og alt stritter inde i mig, bare ved tanken om at skulle forlade ham i mere end max 1 dag! 

Men det handler om at mærke efter i sig selv og på sine børn om nu har i jo bestilt, og dermed må i have vudereret at det kan alle parter klarer, og så er alt fint og det lyder som om at børnene er meget trygge med deres mormor  Så vil jeg ønske jer en rigtig god tur! Jeg er sikker på at børnene nok skal få nogle dejlige dage også. 

Mom of Two skriver:

Vores datter var 8 måneder da hun sov hos mormor fra onsdag til søndag, fordi vi tog på forlænget weekend. Hun er i dag 6 år og kan ikke engang huske det. Hun kan dog huske at hun som 3 årig var på ferie først en uge hos mormor og så en uge hos farmor, fordi mor og far var på bryllupsrejse. Hun har ikke taget skade af nogen af delene. 

Vores søn på 4 mdr sov 2 nætter hos mormor fordi vi skulle til bryllup, og han stortrives stadig et halvt år efter og har umiddelbart ikke taget skade.

Alt er med måde. En psykolog har udtalt sig om 1 år = 1 nat, og det er hendes mening og vurdering. Der er intet videnskabenligt bag den udtalelse. 

Må jeg spørger hvordan du havde det med at være adskilt fra både din 4 måneders baby i 2 døgn og 8 måneders baby i 4 døgn? Jeg er nysgerrig da det ligger mig så fjernt selv. Tænker at de små babyer slet ingen fornemmelse har af tid i den alder og derfor vil tro at mor er væk for altid. 

God-mor skriver:

Må jeg spørger hvordan du havde det med at være adskilt fra både din 4 måneders baby i 2 døgn og 8 måneders baby i 4 døgn? Jeg er nysgerrig da det ligger mig så fjernt selv. Tænker at de små babyer slet ingen fornemmelse har af tid i den alder og derfor vil tro at mor er væk for altid. 

Nu er der stor forskel på hvordan jeg havde det og hvordan børnene havde det.

Børnene viste ingen tegn på at de var klar over at jeg ikke var til stede, før de så mig igen. Det var det samme ved dem begge to. De har begge været vant til mormor og morfar fra fødslen af, så der var intet nyt i at det var dem der gav maden osv. Begge gange har vi op til, sovet alle hos mormor og morfar hvor de har stået for det praktiske omkring det. Så for dem har det blot været endnu en dag hvor mormor gav maden og morfar puttede på sofaen.

Hvordan jeg havde det er en anden sag. Jeg savnede dem og jeg måtte flere gange have bekræftet at de ikke reagerede. Men eftersom de var glade, legede, sov og spiste i deres faste rytme, også efter de kom hjem igen, så er jeg helt sikker på at de ikke har været påvirket af det. 

Anonym skriver:

Årh ha.

Min mand blev 30 i år og i den forbindelse ville jeg gerne give ham en helt speciel gave. Sidste år havde vi koncertbilletter til Ed Sheeran i DK, men pga en graviditet, som virkelig var hård, endte vi med at sælge billetterne til koncerten. Jeg har derfor købt koncertbilletter igen. Planen er at vi skal til Glasgow på en forlænget weekend, hvor vi så skal se Ed Sheeran derovre. Det er en drømmeweekend og på papiret kunne det ikke være bedre.

Problemet er bare at jeg har fortrudt, at vi skal rejse væk fra vores børn så længe  Vi har tre børn. De store er knap 8 og 5 år, men den mindste er kun 13 mdr, når vi skal afsted. 

De skal passes af deres mormor, som ser dem flere gange ugentligt, så det er egentlig ikke fordi jeg er utryg ved situationen. Jeg tænker bare at jeg er en forfærdelig mor, at jeg kan rejse væk fra mit lille barn i en forlænget weekend 

Skal jeg aflyse med manden og blive hjemme eller skal vi afsted? HJÆLP

Jeg er selv i en lignende situation. Min mand vil rejse i maj på en forlænget weekend. Har en på 3 og en på 13 mdr. til den tid. Jeg skulle virkelig tænke længe over det og mærke efter hvordan jeg har det. Selvom de ville være i vante omgivelser med mormor og morfar. 

Jeg kom frem til at jeg ville kunne være væk fra dem (især den mindste) i allerhøjst 2 nætter og stadig have det OK med mig selv. Så jeg endte med at foreslå at han kunne tage afsted med en kammerat 

Jeg tror du skal mærke efter hvordan du har det med det. Det ville heller ikke være sjovt for jer, hvis I tog afsted og du havde det dårligt med det under hele opholdet. 

Mom of Two skriver:

Nu er der stor forskel på hvordan jeg havde det og hvordan børnene havde det.

Børnene viste ingen tegn på at de var klar over at jeg ikke var til stede, før de så mig igen. Det var det samme ved dem begge to. De har begge været vant til mormor og morfar fra fødslen af, så der var intet nyt i at det var dem der gav maden osv. Begge gange har vi op til, sovet alle hos mormor og morfar hvor de har stået for det praktiske omkring det. Så for dem har det blot været endnu en dag hvor mormor gav maden og morfar puttede på sofaen.

Hvordan jeg havde det er en anden sag. Jeg savnede dem og jeg måtte flere gange have bekræftet at de ikke reagerede. Men eftersom de var glade, legede, sov og spiste i deres faste rytme, også efter de kom hjem igen, så er jeg helt sikker på at de ikke har været påvirket af det. 

Jeg tror så bare ikke at en baby slet ikke registrere at dets primære omsorgsperson pludselig er ude for rækkevidde i flere døgn. Jeg er overbevist om at det lider afsavn også selvom der ikke umiddelbart forekommer en reaktion. Men der skal være plads til forskellige synspunkter og vi gør selvfølgelig allesammen det som vi finder det rigtige for os og vores børn. For mine børn ville en sådan adskillelse bare aldrig have været en mulighed, og ej heller for mig trods de har et meget nært forhold til både mine forældre og svigerforældre.