Lockout og stress

Du kan blive sygemeldt og din mand kan overtage noget af barslen...

Har selv været igennem depression og stress, så forstår udmærket din tankegang. Du skal starte med at trække vejret når man er i stress så tager man alle problemer på forhånd. Kender det for godt. 

Ta en dag ad gangen. Børnene har ikke brug for underholdning og aktiviteter. Du har forholdsvis store børn. Lad dem tulle rundt, se tegnefilm, giv dem iPad eller hvad i har, lad dem lege. 

Skrue forventningerne ned, og det kan være at lock out slet ikke bliver til noget. En dag ad gangen hjalp mig igennem stress og depression. Jeg kunne heller ikke overskue mine børn eller mig selv. Det kan jeg nu, og det kommer du også  til ❤️❤️ Du har bare brug for tid

Jeg har selv stået med en fødselsdepression der gav både angst og stress, og jeg havde kun er enkelt barn jeg ikke kunne overskue.

Godt at du får hjælp til at komme tilbage på sporet. Den dårlige samvittighed gør en endnu mere magtesløs. Men der er lys på den anden side.

Har du mulighed for at se på den større familie? Er der nogle fætre eller kusiner hos dig eller din mand som kan aflaste lidt?? Jeg ved at jeg i hvert fald ikke ville tøve med at træde til hos både mine og min mands fætre og kusiner hvis de havde brug for hjælp. Kan du lave en efterlysning i en Facebook gruppe for sit område og arrangere legeaftaler? Måske søge en der vil hjælpe med lidt aflastning? Hver åben om at pengene er små så du kan ikke tilbyde andet end fx frokost.

Har du snakket med sundhedsplejersken om netop den bekymring? Måske har hun den perfekte løsning på problemet?

Og ellers er der den mulighed som allerede er nævnt; at du bliver sygemeldt og din mand derfor overtager din barsel (mens du går hjemme sygemeldt). Det giver din mand lovligt fravær fra arbejdet og du får aflastning hjemme.

Hvor I landet bor du?? Måske er der nogen herinde der kan aflaste dig lidt af og til??

Lje skriver:

Jeg er helt med på, at trådstarter er spændt hårdt for. Men de er 2 voksne, der har valgt at få 3 børn. Når overskuddet så knækker for de ene, så bør manden jo, i det her tilfælde, tage fri. Ikke fake sig syg og sætter troværdigheden, og måske jobbet, over styr. 

Alternativ overtage barslen hvis trådstarter er så syg og ramt, at hun skal sygemeldes. Hvilket jo kan ske og er helt legitimt.

Vh. 

 

Men det er bare ikke altid at det kan lade sig gøre. Og det kommer helt an på hvor gammel barnet er. Hvis barnet er mere end 14 uger kan det vist ikke lade sig gøre, kan jeg læse mig til. Og så er de jo lige vidt. 

Jeg ved ikke om det var din intention, at skrive provokerende "valgt at få 3 børn". Men jeg vil fortælle dig, at der er INGEN der vælger at gå ned med stress. Det er det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet. At man pludselig ikke engang kan handle fordi man ikke kan huske hvor tingene er, hvilke ting man skulle have eller glemmer pinkoden til sit kort (hvilket jeg gjorde ad 3 hele omgange så det blev spærret 3 gange, så måtte have en seddel med, med koden). 

Og ja man har valgt at få 3 børn men man har ikke valgt at gå ned med stress, få en depression eller andet i den dur. 

MysteriousAngel skriver:

Men det er bare ikke altid at det kan lade sig gøre. Og det kommer helt an på hvor gammel barnet er. Hvis barnet er mere end 14 uger kan det vist ikke lade sig gøre, kan jeg læse mig til. Og så er de jo lige vidt. 

Jeg ved ikke om det var din intention, at skrive provokerende "valgt at få 3 børn". Men jeg vil fortælle dig, at der er INGEN der vælger at gå ned med stress. Det er det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet. At man pludselig ikke engang kan handle fordi man ikke kan huske hvor tingene er, hvilke ting man skulle have eller glemmer pinkoden til sit kort (hvilket jeg gjorde ad 3 hele omgange så det blev spærret 3 gange, så måtte have en seddel med, med koden). 

Og ja man har valgt at få 3 børn men man har ikke valgt at gå ned med stress, få en depression eller andet i den dur. 

Jeg kan ikke gennemskue hvor gamle børnene er, så derfor risikerer jeg at give ikke-brugbare råd. Men så bruger TS bare det, hun kan. 

Min egen mand har været helt nede og vende. Det har været hans, min og vores hårdeste kamp i livet. Så jeg er helt enig med dig om det.

MEN de har valgt at få 3 børn i en stram økonomi (ifht. en barnepige), uden netværk (åbenbart få venner måske med tilsvarende børn) og velvidende, at der ikke er opbakning fra bedsteforældrene pga. de stadig arbejder. Det er jo faktorer man kender mens man vælger at få 3 børn. Hvad nu hvis alle børn blev syge på samme tid? Hvis et barn skulle indlægges? Hvis manden skal rejse med arbejde? Så står de uden netværk. Men kan enten tilskrive sit netværk stor værdi eller man kan sige 'vi kan selv og skal ikke ligge vores netværk til last'. 

Vi tog en aktivt valg om at flytte hjem til Danmark da vores søn var 1 år. For vi kunne ikke klare os uden netværk. Og arbejdede bedsteforældre, der gerne bidrager både med fridage og fast afhentning i vuggestuen. 

Så derfor skrev jeg 'vælger'. 

Vh.

Hvilken kommune bor du i??

Anonym skriver:

Jeg står i en rigtig skod situation. Jeg er på barsel med mit tredje barn og har både efterfødselsreaktion og meget slem stress. Som det er, er det svært for mig bare at komme igennem dagen på barsel i det hele taget, da baby selvfølgelig så også lige er sådan en baby der græder meget og ikke vil sove, men jeg skraaaaber mig lige igennem. Klarer den kun fordi far er mega involveret når han er hjemme fra job og tit tager den lille om natten selvom han skal arbejde. 

Nu er der jo alt det her konflikt og mulig lockout. Hvis det sker, og risikoen er jo efterhånden meget stor, så kan de to store ikke komme i førskole og skole pga. Det lukkes ned af lockouten. 

Og jeg er ved at brænde helt sammen ved tanke. Vi er unge og vores forældre arbejder stadig, så de kan ikke hjælpe. Vennernes forældre arbejder også. Min kæreste bliver ikke lockoutet i hans fag og vi har brug for hans indtægt og han skal selvfølgelig passe sit arbejde, så han kan heller ikke hjemme. 

Summa summarum vil lockouten betyde jeg skal gå hjem med 3 børn samtidig med at baby græder meget og ikke vil sove og samtidig med jeg kæmper med svær stress og en efterfødselsreaktion.

Jeg kan ikke. Jeg kan virkelig ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg skal overleve, hvordan jeg skal være der for børnene, for jeg er allerede presset ud over mine grænser. Min kæreste vil rigtig gerne hjælpe, men han er ansat i en funktion hvor meget øvrigt personale lockoutes men han ikke gør, så det er slet ikke muligt han lige kunne blive hjemme fra job. 

Hjælp, hvad skal jeg dog gøre? Vi har ikke råd til at hyre en hjælp i hjemmet heller

Og for at debatten ikke kører af sporet skal det ikke handle om selve konflikten, jeg er helt med på hvorfor fagforeningerne kæmper og er bestemt på de offentlige ansattes side. Men derfor har det stadig de her uoverskuelige konsekvenser for mig personligt, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Kan du tale med mødrene fra hhv. skole og børnehave og om nogen måske kan hjælpe ved at have dine børn hos sig i nogen timer - altså legeaftaler. 

Lje skriver:

Jeg kan ikke gennemskue hvor store dine børn er men fat i deres pædagoger/lærere og høre, om der er nogle bedste venners forældre, de vil hjælpe med at etablere kontakt til. Og så kortene ærligt på bordet.

 

Sig til forældrene at I godt ved, alle er hårdt ramt men lille barn, stress, skrig og skrål. Mon ikke de fleste forældre gerne vil hjælpe. Men det kræver at du åbner op. Dine forældre kan måske hjælpe 1 dag, så kan du tage dagen efter, så kan din mand tage 1 feriedag, så tager du en dag, så er de med legekammerater mv.

 

Og så er det her problem altså også din mands! I er 2 mennesker i det. Måske hans arbejde tilbyder legestue for større børn? Det gjorde store virksomheder sidst. Naturligvis skal han ikke pjække sig syg. Jordens dårligste råd en anden har givet. 

 

Vær ærlig i netværket og husk din mand har halvdelen af ansvaret.

 

Vh.

Ja han har halvdelen af ansvaret, men de skal vel også have en økonomi der hænger sammen. 

Og nu blev han beskrevet som en deltagende far så vil tro han taget sin del når han kommer fra job

Ja han har halvdelen af ansvaret, men de skal vel også have en økonomi der hænger sammen. 

Og nu blev han beskrevet som en deltagende far så vil tro han taget sin del når han kommer fra job

Det er jo ikke hans deltagelse i hverdagen, mit indlæg handler om. Men at finde en løsning! Det er man jo 2 om.

Og 1/flere feriedag(e) koster jo - ofte - økonomisk ikke noget, da man enten har løn under ferie eller har feriepenge fra tidligere arbejdsgiver. 

Så hvad præcis var din pointe omkring mit indlæg? 

Vh.

Lje skriver:

Det er jo ikke hans deltagelse i hverdagen, mit indlæg handler om. Men at finde en løsning! Det er man jo 2 om.

 

Og 1/flere feriedag(e) koster jo - ofte - økonomisk ikke noget, da man enten har løn under ferie eller har feriepenge fra tidligere arbejdsgiver. 

 

Så hvad præcis var din pointe omkring mit indlæg? 

 

Vh.

Hun skriver da at det ikke er en mulighed da flere af hans kolleger er lockoutet. 

Så jeg forstår ikke hvordan dit indlæg om ansvar er relevant.