Abort pga tvillinger...

300515 skriver:

Hvad type prævention bruger I?

Ved ikke hvad du skal vælge, men personligt tror jeg på, at overskuddet (både mentalt og rammerne, som ex økonomi) skal være på plads før et barn sættes i verden. Det virker ikke pt til at være tilfældet, men måske hjælper det med lidt tænketid. Hvis ikke, ville valget være klart for mig. 

Ved første uheld var det p-stav, denne gang p-sprøjte.. 

De økonomiske rammer er langt fra på plads og det er primært også den der gør mig så bange for at træffe valget. 

Mentalt er jeg et følsomt sted lige nu og det gør det meget svært at sige hvordan jeg vil have det med både at vælge til ełler fra 

Puha det må være pisse hamrende hårdt

Jeg bider især mærke i det du skriver med at din mand ikke står op om natten og hjælper. Tror simpelthen ikke på du (eller nogen) kan klare et sæt tvillinger plus en storebror der stadig er lille, hvis ikke partneren hjælper til. Jeg forestiller mig at der er lidt flere opvågninger, madninger og bleskift end ved bare et enkelt spædbarn. 

Så hvis du/i beslutter jeg for at beholde graviditeten, så vær sikker på din mand støtter dig og hjælper til OGSÅ om natten, ellers går du da helt ned.... (Dette er selvfølgelig “kun” en forestilling om det, da jeg ikke selv har oplevet tvillinger, men jeg tænker det ikke er helt hen i vejret...)

Håber i finder den rette løsning for jer. 

Aggemusen skriver:

Dit indlæg rammer lige i hjertet. Jeg fik det man nok kalder pseudo trillinger. Min første barn var kun lige knapt 8 måneder, da jeg blev gravid igen - med tvillinger.

Min ældste er nu 6 år og tvillingerne 5, og det er først nu jeg føler, at livet igen byder på andet end børn, børn og børn. Tvillingerne blev født syv uger for tidligt, og jeg var derfor indlagt med dem i 3 uger, væk fra den store, og det var modbydeligt hårdt. Begge tvillinger var buldrende ørebørn, og det første af deres leveår blev brugt på sygdom - igen umenneskeligt hårdt. Min mand arbejder en del, så jeg har stået meget alene med dem, og så er det svært at tilgodese alles behov, idet man jo kun er udstyret med to hænder 

Jeg har tit stået i situationer og følt mig både overvældet, magtesløs og nærmest handlingslammet, fordi det har været så hårdt med tre små børn samtidigt.

Jeg elsker mine tre krudtugler uendeligt højt, men jeg er også glad for, at jeg ikke vidste det, jeg ved nu, før jeg fik dem, for så er jeg ikke helt sikker på, at jeg havde valgt at beholde tvillingerne - det lyder forfærdeligt, men det er sandheden.

Livet som tvillingemor er i forvejen ikke det nemmeste og slet ikke, når man har en lille en i forvejen, og hvis du stadig er sårbar efter sidste fødsel, lyder det for mig som om, at du står over for dit livs udfordring, hvis du vælger at beholde. På den anden side er jeg bevis på, at man godt kan slippe levende igennem pseudo trillinger med både sig selv og sit parforhold intakt og med tre trygge og harmoniske børn, der elsker hinanden højt og har utrolig stor glæde af hinanden. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg er kommet igennem det, men det gør man vel, fordi, det er man nødt til.

Jeg føler med dig og kan levende sætte mig ind i din fortvivlelse. Jeg håber, at du finder den løsning, der er bedst for både dig og din lille familie

Din kommentar både skræmmer mig til tårer og får mig til at håbe at vi kan klare det. Jeg vil tage det du skriver med mig i vores overvejelser og fortælle dig at du er fandme sej! 

Sprit25 skriver:

OG undskyld men jeg synes dit svar er lavt. 

Så fordi du ikke kan få et barn skal alle andre? 

Og jeg synes dit svar var lavt. Og tak fordi du lige spyttede det i mit ansigt om ikke at være i stand at have flere børn, det var virkelig pænt af dig. Alt jeg sagde var at hvis jeg blev gravid i den hårde tid uden penge og resurser (har ingen familie her i DK som kunne hjælpe mig) ville jeg aldrig få en abort pga økonomien. Hvad angår fødselsdepression og lign så er der altid hjælp at hente. Med rette hjælp fra lægen,sundhedsplejersken,jordemoderen og kæresten så kan det godt lade sig gøre. Hvorfor trækker kvinder abort-kortet når de pludselig er gravide mens det hele ikke er som et eventyr? Det synes jeg er forkert. Og det er min MENING! Jeg har ret til at ytre mig som jeg vil om det jeg har lyst til. Jeg har ikke været uhøflig men det er du overfor mig. Mit svar var bare misforstået. Jeg stopper her.

Tommelise skriver:

At der er nogen, der har svært ved at få børn eller mister ved ufrivillige aborter, betyder ikke, at andre skal have det dårligt med at få en abort.

Der er så vidt jeg kan se, ingen her i tråden, der tager let på abort og taler om det, som om det var ingenting.

TS er ked af det og sidder i en svær situation. Jeg synes ikke, dit svar til hende er særlig pænt.

Tror I bare har misforstået mit svar. Jeg har bare sagt min mening og ikke andet. Jeg har ikke sagt noget dårligt om hende men bare fortalt hvordan jeg havde det. Hold da op.

Anonym skriver:

Det var da en underlig holdning at ha. Og underligt sted at ytre den. Selvfølgelig ville du ikke få abort, i har jo fået alt hvad i skulle bruge. De fleste mennesker regner ud fra at kunne klare sig selv og betale for sine børn og ikke hvad man får offentligt.  nå men det jo en helt anden snak.

Til ts, kæmpe kram fra mig! Sikken situation.. jeg synes du skal lade tiden arbejde lidt og få tænkt godt igennem inden du beslutter noget. Er du stadig såbar og hvordan har du det psykisk nu? Jeg ønsker det bedste for dig.

Læs lige mit svar igen. Vi havde ikke fået alt hvad vi havde og jeg sagde hvis jeg blev gravid i den hårde tid, så ville jeg ikke få en abort. Med al den hjælp man kan få i Danmark (jordemor,læge,selfølgelig kæreste,psykolog,sundhedsplejerske og oveni børnepenge som rækker nok til mad+bleer), så synes jeg at det ikke er nok grund til at vælge en abort. Og igen, det er kun min mening som jeg ville ytre og vil aldrig kvæle nogen i mine holdninger og jeg synes ikke at det er dårligt at få en abort, jeg synes bare der skal være lidt mere til før jeg vælger en. IGEN- MIN MENING! 

Anonym skriver:

Åh jeg er så ked af det... Og er nødt til at få det ud. 

Jeg er gravid for anden gang indenfor 3 år. Begge graviditeter er uheld, vi har beskyttet os og ved ikke hvad der er gået galt. 

Første graviditet endte med den dejligste lille dreng der lige om lidt bliver 2 år. 

Nu er jeg gravid igen, vi har været til en privat skanning idag da vi ikke vidste hvor langt henne jeg var.  

Jeg er 7+6 idag og gravid - med tvillinger!!! 

Jeg er så ked af det! Jeg har mest af alt lyst til at glemme at jeg er gravid. 

Det var en hård start på livet som mor da vores søn kom til verden, 2 måneder for tidligt. Fik en mild efterfødselsreaktion, vores økonomi var dårlig, og er det stadig da jeg ryger rundt fra det ene midlertidige job til det andet og til dagpenge hele tiden. 

Jeg overvejer kraftigt en abort da jeg er så bange for at 2 børn mere vil vælte vores verden. Min kæreste vil ikke kunne tage valget, han vil bare gerne have at jeg er glad... 

Skulle bare ud med det. Del gerne jeres tanker om vores situation med mig, føler mig som verdens værste mor.. 

Kære du 

undskyld jeg sagde du overreagerede. Har først nu læst mere om dine problemer som du skrev til andre. Jeg læste kun din indlæg om at økonomien var stram og din fødselsdepression og  tænkte bare ikke det var nok grund til at du skulle vælge en abort, og måske var det dumt at skrive om min situation for det kan du ikke bruge til noget. Jeg ville bare have du skulle beholde de to guldklumpe-som er en gave fra Gud bagefter læste jeg dine uddybende komentarer om situationen og tænkte at nu var det mig som overreagerede. Nogle kvinder trækker abort-kortet hurtig frem og jeg syntes som sagt at det var tilfælde hos dig. Beklager beklager beklager. Håber virkelig du finder ud af det og det bliver sådan som du har det bedst med. 

Tak for dit svar. 

Jeg tænker også meget på det praktiske og det er faktisk alt det der tvinger mine tanker i retning af abort. Jeg vil elske børnene himmelhøjt men er så bange for jeg ikke kan overskue det når det økonomiske vejer så meget. 

Jeg er pt på dagpenge, endda kun deltidssats. Og har i fredags fået beskeden at jeg bliver sat ned til 50% af deltidssatsen pga nogle paragraffer. Vores søn får dagligt medicin mod kronisk sygdom, dette koster også trods tilskud. Han kan ikke tåle billige bleer, vi bor i hus som vi har købt i 2016, så at flytte er ikke en mulighed pga gæld. 

Vores parforhold fejler ikke noget andet end lidt manglende fysisk kærlighed engang imellem. Vi er sammen på 5. År. Men kæresten er ikke typen der hjælper om natten, vågner når sønnen græder eller står op med ham om morgenen og dette bekymrer mig også.

Bedsteforældrene bor omkring en time væk men tager gerne vores søn når de kan. Vi har begge søskende som også er der når det gælder men vi er begge af den opfattelse at vi klarer os helst selv. 

Det er bare så svært at se glæden når det andet overskygger det hele. 

Jeg er ligeledes bange for at gå og tænke for længe og så ende med alligevel at få en abort, så vil jeg egentlig hellere bare have det overstået så tidligt som muligt. 

Åh det tankemylder... 

1. Mange mænd vågner ikke af baby gråd. Min mand gør ikke. Men vi har sat os ned og snakket sammen og ved begge at sådan er det. MEN når børnene så vågner om natten så vækker jeg ham jo bare når det er hans tur.. Spørgsmålet er mere om han er VILLIG til at hjælpe til og tage det ekstra slæb?

økonomi er svær. Jeg kan kun sige at dem jeg kender der fik abort grundet økonomi har i dag fortrudt, men igen kun du kender svaret. 

Du skriver om overskud og om efterfødsels reaktioner og HER bør dit fokus nok være. 

Har du fået bearbejdet det ? Er du bange for det sker igen? Kan du gøre noget anderledes ? 

Brug bedsteforældrene og søskende. Uanset dit valg så er det nok godt at den store ikke er hjemme de første dage. 

Jeg kan anbefale mødrehjælpen. De har nogle samtaler omkring tvivl om abort. De har både telefon og chat og begge anonymt. Det er virkelig godt. De siger ikke hvad du skal og har ingen holdning men de kan stille de rigtige spørgsmål så du selv bliver bedre rustet til at træffe en beslutning. Har selv brugt dem og de var super gode. 

Og netop med alt dette er min klare anbefaling igen at du giver dig selv tid til at synke det ind. Godt være du gerne vil gøre det hurtigt, MEN det er altså for stor en beslutning til at den skal stresses igennem. 

Anonym skriver:

Og jeg synes dit svar var lavt. Og tak fordi du lige spyttede det i mit ansigt om ikke at være i stand at have flere børn, det var virkelig pænt af dig. Alt jeg sagde var at hvis jeg blev gravid i den hårde tid uden penge og resurser (har ingen familie her i DK som kunne hjælpe mig) ville jeg aldrig få en abort pga økonomien. Hvad angår fødselsdepression og lign så er der altid hjælp at hente. Med rette hjælp fra lægen,sundhedsplejersken,jordemoderen og kæresten så kan det godt lade sig gøre. Hvorfor trækker kvinder abort-kortet når de pludselig er gravide mens det hele ikke er som et eventyr? Det synes jeg er forkert. Og det er min MENING! Jeg har ret til at ytre mig som jeg vil om det jeg har lyst til. Jeg har ikke været uhøflig men det er du overfor mig. Mit svar var bare misforstået. Jeg stopper her.

JO var meget uhøflig. 

Du negligerede jo også ts følelser! 

Ja det kan godt være vi får i hoved og røv men derfor har vi stadig et ansvar og en forpligtelse for de børn vi sætter i verden. Dagpengesystemet er så hårdt at være i. At have en fødselsreaktion sætter spor resten af livet og er i den graf afgørende for lysten til flere børn. 

Jeg kan se du senere har undskyldt og jeg vil også undskylde for at såre dig! Det var ikke mening og jeg kender flere ufrivillige barnløse. Men de ville ALDRIG smide argumentet angående abort at fordi de ikke kan lige nu skal alle andre! ALDRIG! 

Anonym skriver:

Tror I bare har misforstået mit svar. Jeg har bare sagt min mening og ikke andet. Jeg har ikke sagt noget dårligt om hende men bare fortalt hvordan jeg havde det. Hold da op.

Du skrev jo direkte, at du synes, hun overreagerer. Og du skriver, at der skulle mere til, før du vil vælge abort.

Det er altså ingen skovtur at have tre helt små børn. Du kan umuligt forestille dig, hvor hårdt det er.

Men jeg kan se, at du også har undskyldt over for TS - og det er jo positivt.