lineog4 skriver:
Jeg kunne kun lige hurtigt finde tal fra 2010, hvor der er stigning på 5% der bliver sygemeldt i graviditet i forhold til 2005 - 2007 og en artikel fra jordemoderforeningen, der også handler om der er en stigning i sygefravær pga graviditet. Nyere tal vil tage mig længere tid at finde frem, men ja jeg tror der er en stigning.
Og ærligt jeg er nysgerrig på hvorfor? Jeg tror ikke det er fordi vi er blevet mindre seje eller pibede eller hvad der kunne trækkes ned over os. Jeg tror det handler om livsstil, om stress, om forventningspresset og måske også forventningen om hvad lykke og godt liv er, så fx den træthed som er helt normal i det første trimester for nogle opleves som en så stor forværring i forhold til drømmen om hvordan livet skal være så den opleves voldsomt hæmmende.
Jeg oplever ikke, at mine kollegaer der bliver sygemeldt er svage, eller de ikke gider arbejde. Jeg oplever de vitterlig ikke føler de kan arbejde. Og er også på en arbejdsplads hvor vi støtter, men hvor der skal komme en lægeerklæring (det er reglen for alle i kommunen hvis det er graviditetsbetinget sygdom).
Jeg vil ikke pege fingre, men synes da vi som samfund skal overveje hvorfor bliver flere gravide sygemeldte, hvad kan vi gøre præventivt så den udvikling kan vendes. Man kunne fx også på arbejdspladser (som er store nok) havde en ordning så hr man et arbejde der er uforeenelig med en graviditet, så kunne den gravide få andre arbejdsopgaver, og der kunne frem for at blive betalt sygedagpenge fra den fælles kasse, blive betalt til at det er muligt for arbejdspladsen, at have en ekstra ansat (det koster en smule mere, men tror det set i det store billede koster mindre). Et konkret eksempel: Du står med en 1. Klasse og har fået bækkenløsning, du kan simpelthen ikke følge med i hverdagen, for det kræver du er på dine ben en del mere tid end kroppen synes om. På samme skole er der 10 ordblinde elever, deres lærere har ikke tid til at få scannet alle tekster ind, få lavet en cd ord ordbog osv. Den lærer med gener fra bækkenløsning kunne sagtens lave det stykke arbejde, men sygemeldes fuld tid (helt forståeligt) fordi ellers kan man ikke få råd til at ansætte en vikar. En lærer går så hjemme og kunne egentlig godt udføre et stykke arbejde og ville måske endda have glæde ved at komme ud, mødes med kollegaer, føle der er andet indhold end strikke djævlehuer, 10 elever får ikke det som den lærer kunne have udført, og kommunen sparer ingen ting for en lærer sygemeldt pga graviditet får fuld løn.
Jeg spurgte faktisk efter at få lov at hjælpe med kontorarbejdet for at være mere alsidig på arbejdet...
havde fra starten af en følelse af at jeg nok endte med ikke at kunne være med til barselstart på fuld tid hvis overhovedet...
jeg har mange løft, også tungere end jeg burde som gravid, er på fødderne hele dagen, skal være på overfor kunder og andre medarbejdere, mange gentagende bevægelser så jeg får ondt i de trætte muskler, der er koldt i afdelingen da vi står blandt kølerne med mad og kød...
jeg fik afslag på at måtte lære noget kontor, og nu kan jeg ikke klare almindelige timer med de almindelige arbejdsopgaver i afdelingen og derfor er jeg endt med en deltidssygemelding femfor som du siger at kunne sætte mig på kontoret og bestille varer, afstemme køb/salg eller lignende...
da jeg snakkede barsel med min fagforening fortalte hun også at det ikke var ualmindeligt i faget at blive sygemeldt allerede fra uge 20 enten deltid eller fuldtid simpelthen fordi der ikke er særlig mange steder man tager hensyn til gravide.. holdningen er som for 50 år siden - graviditet er ikke en sygdom og man kan sagtens gøre det samme som før hele vejen igennem...
