Sygemelding tidligt i graviditeten

Naturlig skriver:

Jeg er enig med Abracadabra i at man skal passe sit arbejde i det omgang man er i stand til.

Nogen er i stand til at tolerere mere end andre og det kan man ikke gøre så meget ved. Men når det er sagt så synes jeg at sygemeldingerne hænger lige lovligt løst på træerne. Jeg kender simpelthen så mange som har været sygemeldt i mange måneder af deres graviditet, fordi.. men i privaten kan de klare diverse frokostaftaler, ferier, klargøring af babyværelser og jeg ved ikke hvad. 

Jeg anerkender bestemt at graviditet ikke altid er en dans på roser. Jeg er selv gravid i uge 7 med mit 3. barn og har det ikke særligt godt.. 

Og det er lige præcis den holdning, der giver alle de fraværsmeldte gravide dårlig samvittighed. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg er gravid med mit tredje barn og har et arbejde, hvor jeg primært går og står. Der er dårlig mulighed for aflastning, og jeg har MANGE bidende plukveer. Så mange at jeg formodentlig bliver del- eller fuldtidsfraværsmeldt resten af min graviditet. Jeg er knap 2/3 af vejen. Jeg kan ikke være på arbejdet ret mange timer af gangen fordi jeg er nødt til at være PÅ, når jeg er på arbejde, og kan ikke tage de nødvendige hvil. Derimod kan jeg godt være mor for mine øvrige børn (har ikke rigtig noget valg!) eller spise frokost hjemme med en veninde, for der kan jeg sidde med benene oppe og tage en pause, når kroppen har brug for det. Skal jeg have dårlig samvittighed over at jeg ikke har ventet med fraværsmelding til jeg ikke KAN stå ud af sengen? NEJ. Jeg skal passe på mit barn i maven, og det gør jeg bedst ved at lytte til min krop. Jeg har ikke været fraværsmeldt i mine andre graviditeter, men denne gang vil kroppen det anderledes. 

(Og bemærk at jeg skriver fraværsmeldt; jeg har meldt fravær pga. graviditetskomplikationer og IKKE fordi jeg er syg)

Er der en stigning i sygemeldinger ved graviditet eller er det fordi man hører mere om det? 

Jeg ved det nemlig ikke  

jeg er enig i, at man ikke bare skal sygemeldes “bare fordi”, men man skal også lytte til sin krop. 

Derudover findes der også arbejdspladser, hvor der ikke tages hensyn til, at man er gravid, og man derfor bliver ekstra belastet. 

Og selvf. Skal man ikke lave alt muligt i sin sygemelding, som gør tingene værre, eller viser man faktisk sagtens kan arbejde.

men Gud, hvor er det trættende at høre på folks dømmende kommentar om man er sygemeldt, når man er gravid. 

“Graviditet er ikke en sygdom”

”du ser ud til at have det godt” 

og jeg kan blive ved. Det var ting som jeg måtte høre for, men selvf. Var der ingen der så, når jeg Intet kunne holde inde, for der sad jeg ud på badeværelset.  ingen så når jeg sad oppe på sygehuset, fordi min krop ikke kunne mere. Så nogle gange ser man altså også kun facaden, så det er nemt bare at dømme. 

Jeg er dog enig i, at man skal passe sit arbejde hvis/til man kan. 

 

 

Jeg kunne kun lige hurtigt finde tal fra 2010, hvor der er stigning på 5% der bliver sygemeldt i graviditet i forhold til 2005 - 2007 og en artikel fra jordemoderforeningen, der også handler om der er en stigning i sygefravær pga graviditet. Nyere tal vil tage mig længere tid at finde frem, men ja jeg tror der er en stigning.

Og ærligt jeg er nysgerrig på hvorfor? Jeg tror ikke det er fordi vi er blevet mindre seje eller pibede eller hvad der kunne trækkes ned over os. Jeg tror det handler om livsstil, om stress, om forventningspresset og måske også forventningen om hvad lykke og godt liv er, så fx den træthed som er helt normal i det første trimester for nogle opleves som en så stor forværring i forhold til drømmen om hvordan livet skal være så den opleves voldsomt hæmmende. 

Jeg oplever ikke, at mine kollegaer der bliver sygemeldt er svage, eller de ikke gider arbejde. Jeg oplever de vitterlig ikke føler de kan arbejde. Og er også på en arbejdsplads hvor vi støtter, men hvor der skal komme en lægeerklæring (det er reglen for alle i kommunen hvis det er graviditetsbetinget sygdom).

Jeg vil ikke pege fingre, men synes da vi som samfund skal overveje hvorfor bliver flere gravide sygemeldte, hvad kan vi gøre præventivt så den udvikling kan vendes. Man kunne fx også på arbejdspladser (som er store nok) havde en ordning så hr man et arbejde der er uforeenelig med en graviditet, så kunne den gravide få andre arbejdsopgaver, og der kunne frem for at blive betalt sygedagpenge fra den fælles kasse, blive betalt til at det er muligt for arbejdspladsen, at have en ekstra ansat (det koster en smule mere, men tror det set i det store billede koster mindre). Et konkret eksempel: Du står med en 1. Klasse og har fået bækkenløsning, du kan simpelthen ikke følge med i hverdagen, for det kræver du er på dine ben en del mere tid end kroppen synes om. På samme skole er der 10 ordblinde elever, deres lærere har ikke tid til at få scannet alle tekster ind, få lavet en cd ord ordbog osv. Den lærer med gener fra bækkenløsning kunne sagtens lave det stykke arbejde, men sygemeldes fuld tid (helt forståeligt) fordi ellers kan man ikke få råd til at ansætte en vikar. En lærer går så hjemme og kunne egentlig godt udføre et stykke arbejde og ville måske endda have glæde ved at komme ud, mødes med kollegaer, føle der er andet indhold end strikke djævlehuer, 10 elever får ikke det som den lærer kunne have udført, og kommunen sparer ingen ting for en lærer sygemeldt pga graviditet får fuld løn.

lineog4 skriver:

Jeg kunne kun lige hurtigt finde tal fra 2010, hvor der er stigning på 5% der bliver sygemeldt i graviditet i forhold til 2005 - 2007 og en artikel fra jordemoderforeningen, der også handler om der er en stigning i sygefravær pga graviditet. Nyere tal vil tage mig længere tid at finde frem, men ja jeg tror der er en stigning.

Og ærligt jeg er nysgerrig på hvorfor? Jeg tror ikke det er fordi vi er blevet mindre seje eller pibede eller hvad der kunne trækkes ned over os. Jeg tror det handler om livsstil, om stress, om forventningspresset og måske også forventningen om hvad lykke og godt liv er, så fx den træthed som er helt normal i det første trimester for nogle opleves som en så stor forværring i forhold til drømmen om hvordan livet skal være så den opleves voldsomt hæmmende. 

Jeg oplever ikke, at mine kollegaer der bliver sygemeldt er svage, eller de ikke gider arbejde. Jeg oplever de vitterlig ikke føler de kan arbejde. Og er også på en arbejdsplads hvor vi støtter, men hvor der skal komme en lægeerklæring (det er reglen for alle i kommunen hvis det er graviditetsbetinget sygdom).

Jeg vil ikke pege fingre, men synes da vi som samfund skal overveje hvorfor bliver flere gravide sygemeldte, hvad kan vi gøre præventivt så den udvikling kan vendes. Man kunne fx også på arbejdspladser (som er store nok) havde en ordning så hr man et arbejde der er uforeenelig med en graviditet, så kunne den gravide få andre arbejdsopgaver, og der kunne frem for at blive betalt sygedagpenge fra den fælles kasse, blive betalt til at det er muligt for arbejdspladsen, at have en ekstra ansat (det koster en smule mere, men tror det set i det store billede koster mindre). Et konkret eksempel: Du står med en 1. Klasse og har fået bækkenløsning, du kan simpelthen ikke følge med i hverdagen, for det kræver du er på dine ben en del mere tid end kroppen synes om. På samme skole er der 10 ordblinde elever, deres lærere har ikke tid til at få scannet alle tekster ind, få lavet en cd ord ordbog osv. Den lærer med gener fra bækkenløsning kunne sagtens lave det stykke arbejde, men sygemeldes fuld tid (helt forståeligt) fordi ellers kan man ikke få råd til at ansætte en vikar. En lærer går så hjemme og kunne egentlig godt udføre et stykke arbejde og ville måske endda have glæde ved at komme ud, mødes med kollegaer, føle der er andet indhold end strikke djævlehuer, 10 elever får ikke det som den lærer kunne have udført, og kommunen sparer ingen ting for en lærer sygemeldt pga graviditet får fuld løn.

Ja det er da lidt interessant at finde ud af hvorfor, og jeg tror også, at det er nogle af de faktorer som spiller ind. Desværre. 

Og jeg synes også, at kommer med nogle gode forslag til nogle løsninger - om det ville virke det ved jeg ikke  

Men man må også anerkende at der findes gravide som ikke kan arbejde, og sådan er det jo desværre. 

Jeg er selv meget i tvivl om, hvornår nok er nok (er gravid i uge 27), men alligevel står jeg op om morgenen og tager på arbejde, selvom det ødelægger mig bagefter. Dvs. Jeg kan ikke gå, når jeg kommer hjem pga. Slemme smerter. Min datter må min mand tage sig af den største del af tiden. Men jeg står op fordi jeg har dårlig samvittighed overfor min arbejdsgiver, og fordi jeg ikke magter dømmende kommentarer. 

Jeg kan ikke lave andre opgaver (ligesom du foreslår), og jeg kan heller ikke “aflastes” mere. Jeg har et arbejde, hvor jeg sidder bag et skrivebord, så hvordan skulle man kringle den?

hvornår er man egentlig hæmmet nok i sin graviditet til det er okay med en sygemelding? 

Lillefis90 skriver:

Ja det er da lidt interessant at finde ud af hvorfor, og jeg tror også, at det er nogle af de faktorer som spiller ind. Desværre. 

Og jeg synes også, at kommer med nogle gode forslag til nogle løsninger - om det ville virke det ved jeg ikke  

Men man må også anerkende at der findes gravide som ikke kan arbejde, og sådan er det jo desværre. 

Jeg er selv meget i tvivl om, hvornår nok er nok (er gravid i uge 27), men alligevel står jeg op om morgenen og tager på arbejde, selvom det ødelægger mig bagefter. Dvs. Jeg kan ikke gå, når jeg kommer hjem pga. Slemme smerter. Min datter må min mand tage sig af den største del af tiden. Men jeg står op fordi jeg har dårlig samvittighed overfor min arbejdsgiver, og fordi jeg ikke magter dømmende kommentarer. 

Jeg kan ikke lave andre opgaver (ligesom du foreslår), og jeg kan heller ikke “aflastes” mere. Jeg har et arbejde, hvor jeg sidder bag et skrivebord, så hvordan skulle man kringle den?

hvornår er man egentlig hæmmet nok i sin graviditet til det er okay med en sygemelding? 

Selvsagt er der gravide hvor arbejde ikke er en mulighed og de skal da uden tvivl have en sygemelding. 

Men vi skal også acceptere, at er der en stigning så er det vigtigt at se på hvorfor? Og jeg synes vitterlig det er spild af ressourcer og en reducering måske af livsglæde, at vi ikke kan tænke ud af boksen - jeg har mødt arbejdspladser der formår det og ser meget tilfredse medarbejdere - trivslen øges og ja dermed ofte også produktiviteten. 

lineog4 skriver:

Selvsagt er der gravide hvor arbejde ikke er en mulighed og de skal da uden tvivl have en sygemelding. 

Men vi skal også acceptere, at er der en stigning så er det vigtigt at se på hvorfor? Og jeg synes vitterlig det er spild af ressourcer og en reducering måske af livsglæde, at vi ikke kan tænke ud af boksen - jeg har mødt arbejdspladser der formår det og ser meget tilfredse medarbejdere - trivslen øges og ja dermed ofte også produktiviteten. 

Jamen jeg er helt enig med dig.

Det ville perfekt, hvis man kunne tænke lidt ud af boksen, men nogle gange tror jeg bare, at hverdagen kører, og det er lidt synd. 

M (: skriver:

Og det er lige præcis den holdning, der giver alle de fraværsmeldte gravide dårlig samvittighed. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg er gravid med mit tredje barn og har et arbejde, hvor jeg primært går og står. Der er dårlig mulighed for aflastning, og jeg har MANGE bidende plukveer. Så mange at jeg formodentlig bliver del- eller fuldtidsfraværsmeldt resten af min graviditet. Jeg er knap 2/3 af vejen. Jeg kan ikke være på arbejdet ret mange timer af gangen fordi jeg er nødt til at være PÅ, når jeg er på arbejde, og kan ikke tage de nødvendige hvil. Derimod kan jeg godt være mor for mine øvrige børn (har ikke rigtig noget valg!) eller spise frokost hjemme med en veninde, for der kan jeg sidde med benene oppe og tage en pause, når kroppen har brug for det. Skal jeg have dårlig samvittighed over at jeg ikke har ventet med fraværsmelding til jeg ikke KAN stå ud af sengen? NEJ. Jeg skal passe på mit barn i maven, og det gør jeg bedst ved at lytte til min krop. Jeg har ikke været fraværsmeldt i mine andre graviditeter, men denne gang vil kroppen det anderledes. 

 

(Og bemærk at jeg skriver fraværsmeldt; jeg har meldt fravær pga. graviditetskomplikationer og IKKE fordi jeg er syg)

Jeg synes ikke at jeg har skrevet nogen steder at man ikke skal sygemeldes hvis der er lægelige grunde til det. Det synes jeg bestemt man skal..

Der hvor jeg synes at der er et problem er når den sygemelding man har ikke stemmer overens med de ting man så foretager sig i privaten.

Jeg har, i min nære omgangskreds, pt. to veninder som er sygemeldt i graviditeten. Den ene med bækkenløsning, den anden med.. ja, jeg ved sgu ikke hvad hun er sygemeldt med, men hun er i hvert fald sygemeldt fordi hun synes at hendes arbejde er noget lort og graviditeten giver så en mulighed for sygemelding. Den anden med bækkenløsning er pt. på charterferie med lange ture ud af hotellet.

Og det er ikke de to første tilfælde jeg kan komme på, jeg har mange.

Den slags sygemeldinger stiller os andre i skide dårligt lys. Dig, som reelt har brug for sygemeldingen og måske mig en dag (7,9,13 so far går det godt). 

I eksemplet med min veninde der er træt af sit job, der har lægen givet hende en sygemelding resten af graviditeten, hvis hun har lyst. Eller, han bakker op om den og skriver bare plukkeveer hvis arbejdsgiver spørger til mulighedserkæring. Det er da dybt useriøst?

Naturlig skriver:

Jeg synes ikke at jeg har skrevet nogen steder at man ikke skal sygemeldes hvis der er lægelige grunde til det. Det synes jeg bestemt man skal..

Der hvor jeg synes at der er et problem er når den sygemelding man har ikke stemmer overens med de ting man så foretager sig i privaten.

Jeg har, i min nære omgangskreds, pt. to veninder som er sygemeldt i graviditeten. Den ene med bækkenløsning, den anden med.. ja, jeg ved sgu ikke hvad hun er sygemeldt med, men hun er i hvert fald sygemeldt fordi hun synes at hendes arbejde er noget lort og graviditeten giver så en mulighed for sygemelding. Den anden med bækkenløsning er pt. på charterferie med lange ture ud af hotellet.

Og det er ikke de to første tilfælde jeg kan komme på, jeg har mange.

Den slags sygemeldinger stiller os andre i skide dårligt lys. Dig, som reelt har brug for sygemeldingen og måske mig en dag (7,9,13 so far går det godt). 

I eksemplet med min veninde der er træt af sit job, der har lægen givet hende en sygemelding resten af graviditeten, hvis hun har lyst. Eller, han bakker op om den og skriver bare plukkeveer hvis arbejdsgiver spørger til mulighedserkæring. Det er da dybt useriøst?

Jeg tror bare du kender nogle uheldige tilfælde. For selvfølgelig skal man ikke sygemeldes hvis det ikke er berettiget!

Men fordi man er sygemeldt er da ikke ens betydende med man skal ligge som en grøntsag i sengen?

Da jeg blev sygemeldt lavede jeg da os børneværelse, shoppede, handlede, osv osv. Men det betyder ikke jeg er i stand til fabriksarbejde i 8 timer med akavede stillinger og 20kg løft fra gulvet dagen lang. Så jeg synes det er lidt dømmende at sige man kan foretage sig andre ting. For ja det kan man, men mens jeg lavet børneværelse kan jeg tage et hvil og slappe af eller springe en dag over hvis jeg ikke kan stå.

Self ska man sygemeldes, hvis man reelt har det så dårligt, at man ik ka passe sit arbejde eller der er andre lægelige relavante ting til stede, der gør at det ik er sikkert for den gravide at tage på arbejde.

Self er konstant opkast, bækkenløsning (afhængig af jobbet) gode grunde til sygemelding.

Men personlig mener jeg feks ik at træthed og kvalme er grund nok. Det er noget de fleste gravide oplever og altså ik noget man tager skade af.

Offenlige ansatte går som regl fra 8 uger før termin, netop fordi job som sygeplejerske, lære, pædagoger (er jeg selv) har fysiske krævende opgaver.

Jeg arbejder feks på et botilbud med borger, der ka være voldsom uddadreagerende og der går de fleste fra omkring uge 25, simpelhen fordi det er for farligt at tage på arbejde. Mange er da trætte af, at være nød til at gå fra så tideligt, men vi ka jo ik omlægge vores arbejde på anden måde.

Det jeg bare forsøger at sige er, at der self ka være mange gode grunde til at blive sygemeldt, men at den med at JAMMEN hvis de andre må, så må jeg også ik holder i min verden. Vh Stine 

Mysonsmama skriver:

Jeg tror bare du kender nogle uheldige tilfælde. For selvfølgelig skal man ikke sygemeldes hvis det ikke er berettiget!

Men fordi man er sygemeldt er da ikke ens betydende med man skal ligge som en grøntsag i sengen?

Da jeg blev sygemeldt lavede jeg da os børneværelse, shoppede, handlede, osv osv. Men det betyder ikke jeg er i stand til fabriksarbejde i 8 timer med akavede stillinger og 20kg løft fra gulvet dagen lang. Så jeg synes det er lidt dømmende at sige man kan foretage sig andre ting. For ja det kan man, men mens jeg lavet børneværelse kan jeg tage et hvil og slappe af eller springe en dag over hvis jeg ikke kan stå.

Jeg dømmer ikke dig eller andre som jeg ikke kender.. for jeg kender ikke jeres historie godt nok til det.

Men som sagt kender jeg rigtig mange tilfælde og ja, måske er jeg uheldig, det ved jeg ikke. Men jeg kan ikke være den eneste der har hørt om folk der sygemelder sig i graviditeten for et godt ord og praktiserende læger som bakker op om det.

StineW79 skriver:

Self ska man sygemeldes, hvis man reelt har det så dårligt, at man ik ka passe sit arbejde eller der er andre lægelige relavante ting til stede, der gør at det ik er sikkert for den gravide at tage på arbejde.

Self er konstant opkast, bækkenløsning (afhængig af jobbet) gode grunde til sygemelding.

Men personlig mener jeg feks ik at træthed og kvalme er grund nok. Det er noget de fleste gravide oplever og altså ik noget man tager skade af.

Offenlige ansatte går som regl fra 8 uger før termin, netop fordi job som sygeplejerske, lære, pædagoger (er jeg selv) har fysiske krævende opgaver.

Jeg arbejder feks på et botilbud med borger, der ka være voldsom uddadreagerende og der går de fleste fra omkring uge 25, simpelhen fordi det er for farligt at tage på arbejde. Mange er da trætte af, at være nød til at gå fra så tideligt, men vi ka jo ik omlægge vores arbejde på anden måde.

Det jeg bare forsøger at sige er, at der self ka være mange gode grunde til at blive sygemeldt, men at den med at JAMMEN hvis de andre må, så må jeg også ik holder i min verden. Vh Stine 

Det er netop det jeg mener. Der er nogen ting som er så slemme at man selvfølgelig ikke kan passe et arbejde.

Men som du siger, slem træthed og kvalme (uden opkastninger), almindelig mængde plukveer og ondt i bækkenet er altså ikke lig med sygemeldinger i min verden. Det er vilkårene som gravid.

:-)