Hvordan kommer vi videre?

Carina:-) skriver:

Vi laver masser af ting hver for sig.

Men aldrig uden at den anden part er informeret og har sagt ok 

Det ville ikke være fair over for hinanden og urealistisk fordi der jo også er børn at tage hensyn til og Det kunne da se kønt ud hvis vi bare bestille ferie som det passede os .

Tænk hvis vi gjorde det på samme tid. Hvem skulle så være der hjemme.

Så Ja til oplevelser uden at være sammen og nej til at være egoistisk.

Lige netop, hvad nu hvis jeg rent faktisk også havde et liv og havde planlagt noget i lige den uge uden at informere ham, det kunne se kønt ud for børnene 

han kan jo sagtens tage på ture med vennerne, jeg vil bare gerne lige vide det først. 

Lulu86 skriver:

Jeg håber lidt han ikke har sagt dette ordret (eller tæt på ordret): han gider ikke skulle stå til regnskab for hans beslutninger.

 

Det har ikke kun noget med at være far (forældre) at gøre eller i et parforhold, men som helt almindelig voksen. Men står sku da til ansvar/regnskab for sine valg og handlinger.

Nej det tror jeg heller ikke han sådan helt ordret har sagt, men sådan at hvis jeg holdt regnskab over de ting han gjorde eller ikke gjorde, for at få noget igen, ville han synes det var irriterende og det gider han ikke. Og det gider jeg egentlig heller ikke 

Som jeg læser det levede i begge frie liv på egne vilkår før i fik børn, men nu hvor i har børn er det kun hsm som kan fortsætte livsstilen med henvisning til at det er sådan han ER. Men det var jo også sådan du var, så hvorfor finder han det rimeligt at du giver afkald på hvem du var, men ikke at han skal give afkald? Det ville jeg da gerne høre hans tanker om. I har begge fået børn, og må begge give afkald på noget, for at få noget andet. 

nemisis skriver:

Som jeg læser det levede i begge frie liv på egne vilkår før i fik børn, men nu hvor i har børn er det kun hsm som kan fortsætte livsstilen med henvisning til at det er sådan han ER. Men det var jo også sådan du var, så hvorfor finder han det rimeligt at du giver afkald på hvem du var, men ikke at han skal give afkald? Det ville jeg da gerne høre hans tanker om. I har begge fået børn, og må begge give afkald på noget, for at få noget andet. 

Han fortæller at jeg har et stort behov for kontrol (det vedkender jeg) og at det godt kan virke dominerende på ham. Han har følt sig lidt “fanget” de sidste måneder, i hverdagen og bærn og alt trummerummet, ikke mindst af mit kontrolbehov, at da han fik muligheden for denne ferie sprang han bare til uden at tænke sig om. 

Mad jeg så fik nys og det og “brokkede” mig, strammede det bare garnet, og han fik endnu mere behov for at sige: “nej Fuck det, jeg bestemmer selv hvad jeg vil!”

retrospektivt og efter alle vires lange snakke, kan han godt se at det ikke lige var måden, og vi er kommet videre på en god måde

Tobabyer skriver:

Ja det kan jeg godt se, jeg har det jo netop bare sådan at jeg gerne ville have været afsted som familie, og så har jeg det dårligt med at fratage ham oplevelser med børnene fordi han ikke må komme med, og jeg føler lidt at hvis vi først er der hvir vi begynder at holde ferier hver for sig, så kan det hele efterhånden være ligegyldigt. 

Noget for noget ? Hmmm... ja, med måde !

Sad jeg i din situation:

Ville jeg fremlægge bekymringen om "kyssetøjet" og andre piger som går for at være hans ven.

Jeg ville nok ikke sidde hjemme og vente på sådan en festabe, men dette er lige en sidebemærkning !

Jeg ville tage på ferie, med eller uden ham, hvis det er dét som er hans valg. Vælger han at tage afsted med vennerne, så ville jeg hellere have det med "kyssetøjet" afklaret i år end at vente et helt år på at blive kasseret.

Om du ændre på hans person eller ej er jo et godt spørgsmål... men han er jo ændret lidt siden I startede med at se hinanden. Alle ændrer sig med eller mod deres vilje også ham !

Nu har jeg ikke læst alle svarene (sidder med sovende baby på armen ) men:

1. Ikke ok at tage afsted med venner på samme tidspunkt hvor I plejer at lave noget

2. Ikke ok ikke lige at cleare det derhjemme først.

Jeg kan dog forstå at I allerede har talt om det hele og vendt situationen men at det nu handler om stædighed og at du nok føler dig nedprioriteret og at dine behov bliver tilsidesat. Jeg kender godt den situation fra min egen mand, vi er også begge stædige hvis jeg var dig lige nu ville jeg forsøge at tage ja-hatten på og vende den om og være sød overfor min mand og sige at det bliver dejligt for ham at komme afsted og du håber han får en god tur og får koblet lidt af (du har reelt ikke så mange andre muligheder medmindre du vil være totalt uvenner eller gå fra ham). Den strategi er nogle gange bedre og ved at vise noget forståelse og accept af hans følelser og behov, kan man komme ret langt. Det er oftest det der hjælper på min mand -han er nemlig også mega dårlig til at se mine behov (ikke med vilje) men når jeg giver ham noget, så er han utrolig sød til at give tilbage og det går op for ham at han har nedprioriteret mig og været ego. Så selvom det er at bide i det sure æble (fordi han virkelig er en klaphat!!!) så ville jeg forsøge med den strategi. Så kan du nemlig også sige til ham efterfølgende -hvis han stadig ikk gør noget for dig, at nu har du virkelig prøvet at være den søde og forstående kæreste.

JL87 skriver:

Nu har jeg ikke læst alle svarene (sidder med sovende baby på armen ) men:

1. Ikke ok at tage afsted med venner på samme tidspunkt hvor I plejer at lave noget

2. Ikke ok ikke lige at cleare det derhjemme først.

Jeg kan dog forstå at I allerede har talt om det hele og vendt situationen men at det nu handler om stædighed og at du nok føler dig nedprioriteret og at dine behov bliver tilsidesat. Jeg kender godt den situation fra min egen mand, vi er også begge stædige hvis jeg var dig lige nu ville jeg forsøge at tage ja-hatten på og vende den om og være sød overfor min mand og sige at det bliver dejligt for ham at komme afsted og du håber han får en god tur og får koblet lidt af (du har reelt ikke så mange andre muligheder medmindre du vil være totalt uvenner eller gå fra ham). Den strategi er nogle gange bedre og ved at vise noget forståelse og accept af hans følelser og behov, kan man komme ret langt. Det er oftest det der hjælper på min mand -han er nemlig også mega dårlig til at se mine behov (ikke med vilje) men når jeg giver ham noget, så er han utrolig sød til at give tilbage og det går op for ham at han har nedprioriteret mig og været ego. Så selvom det er at bide i det sure æble (fordi han virkelig er en klaphat!!!) så ville jeg forsøge med den strategi. Så kan du nemlig også sige til ham efterfølgende -hvis han stadig ikk gør noget for dig, at nu har du virkelig prøvet at være den søde og forstående kæreste.

 

"Klaphat" ? Tjaa, så når du er der... hjælper det så selve situationen ? Hvis han ved at du reagerer på den måde, så er det dét at han venter på at du skal pejle dig hen til... så har han jo ligesom "vundet" den omgang alligevel !

Lidt a la, hvis et barn bliver ved med at plage om et stykke slik og du så sætter en ny regel op for hvordan at barnet kan opnå det stykke slik, fordi det plageri er uudholdeligt at høre på hver dag. Det er det jeg kender som at flytte grænser. Noget børn er eksperter i...

Nogle gange gør det ikke så meget at I kvinder bøjer i neon hvad jeres behov/krav/ønske er, fordi det kan VIRKELIG være svært at aflæse til tider.

Kurt_H skriver:

"Klaphat" ? Tjaa, så når du er der... hjælper det så selve situationen ? Hvis han ved at du reagerer på den måde, så er det dét at han venter på at du skal pejle dig hen til... så har han jo ligesom "vundet" den omgang alligevel !

Lidt a la, hvis et barn bliver ved med at plage om et stykke slik og du så sætter en ny regel op for hvordan at barnet kan opnå det stykke slik, fordi det plageri er uudholdeligt at høre på hver dag. Det er det jeg kender som at flytte grænser. Noget børn er eksperter i...

Nogle gange gør det ikke så meget at I kvinder bøjer i neon hvad jeres behov/krav/ønske er, fordi det kan VIRKELIG være svært at aflæse til tider.

 

 

Ved ikk om du har læst ts' indlæg og mit svar. Men nu har ts jo allerede fortalt direkte til manden, hvad hendes behov er og ts spørger til hvordan de kommer videre hvortil jeg foreslår den mulighed at være accepterende overfor mandens behov uanset at ts er ked af hans prioriteringer. Kan ikke helt se hvorfor han ikke er en klaphat når han ikke clearer vennetur med ts (almindelig pli) og ikk lytter til/forstår hendes behov når ts fortælle ham det direkte. Men sådan er vi jo forskellige