Hvordan kommer vi videre?

Thea14 skriver:

Har du fortalt ham det? Netop at det kan være lige meget hvis I ikke kan holde ferie som familie.

Hele min barndom har jeg kun holdt ferie med min mor, fordi min far ikke ser noget formål i at forlade hjemmet. Det er først som voksen det er gået op for mig hvor meget det generede min mor. Som børn var serbere en selvfølge at far aldrig var med...

Ja det har jeg fortalt ham, og til det siger han at han jo ikke er så dum at han ville tage afsted hvis det kostede ham hans ægteskab, og at han i øvrigt ikke gider at blive truet med skilsmisse, men han tager stadig afsted. 

Jeg føler jeg slår i en pude, normalt er han et vældigt forstående væsen og opofrende osv, men i denne situation er han simpelthen så rigid at det ikke er til at holde ud, hvilket jo også får mig til at tænke hvad det er han skal på den skide tur siden den er så helt enormt vigtig for ham eller om det er noget midtvejskrise eller hvad han er ude i. 

Tobabyer skriver:

Hej med jer

Min mand og jeg har svært ved at finde forståelse  for hinanden. Sagen er den, at før vi fik børn lavede vi en masse ting hver for sig, småture og ferie med vennerne osv, og der var aldrig problemer. 

Jeg kan mærke, at efter børnene er kommet til, har mine værdier ændret sig, således at jeg gerne vil prioritere familietid, og min mand stadig gerne vil holde fast i de “gamle” vaner. 

Mere specifikt, handler det om at jeg netop nu er på barsel (og er ved at gå lidt ud af mit gode skind, savner voksentid og ferie). Min mand kommer og siger at han har sagt ja til en ferie med vennerne i marts, i den uge vi plejer at holde ferie, det er så hvad det er, men mine problemer med det er: 

Han har taget beslutningen uden om mig og har ikke engang tænkt på at spørge om jeg evt havde planer i den uge. 

Jeg hungrer virkelig efter ferie og synes han er tarvelig at “degradere” mig til husmor som bare kan holde hus og børn imens han morer sig med vennerne. 

Han dummede sig sidste gang han var afsted, og kyssede med en anden pige, omend kortvarigt og det var hende der startede (siger han) men jeg tænker stadig at hvis det er sådan stemningen er, hvad sker der så denne gang. 

Han siger at hvis jeg “forbyder” ham at tage med, så ændrer jeg ved den person han er, jeg siger at hvis han vælger at tage afsted i år (i stedet for at vente til næste år, hvor jeg ikke står med barn og lille baby, men to lidt større børn) så respekterer han ikke mig som ligeværdig i vores forhold, fordi han har taget beslutningen uden at involvere mig, jeg mener, at når man har fået en familie må man da som minimum lige vende den hjemme inden man booker. 

Er det mig der er tarvelig? Skal jeg lægge mig fladt ned og bare acceptere at det er sådan han er som menneske, som han siger?

Tak hvis du læste med, det blev lidt langt 

Det er barnligt, men synes næsten du skulle booke ferie ugen efter, så kan han sidde med ungerne en uge. 

Hans argument holder ikke til virkeligheden som forælder. Hvor naiv er han lige, at han tror han kan fortsætte fuldkommen uforandret. 

Når man vælg at få børn så må man sætte sig selv til side, især i de første år. Sådan er det bare!

Jeg ville slet ikke være gift med en mand, som handlede som din, ganske enkelt.. Og slet ikke, hvis han oveni havde kysset på en anden... noget som du åbenbart har accepteret, da det ikke lyder til, at det har haft nogen former for konsekvens.. du er jo bange for, at han gør det igen, så tillid har i ikke imellem jer.. så ville en rejse med venner slet ikke komme på tale, før der var opbygget tillid... 

Jeg ville ikke bruge tid på en mand, som ikke inddrager mig i beslutninger, som omhandler hele familien... men min mand måtte godt tage afsted, hvis han havde inddraget mig i beslutningen, så vi begge var enige om, at det kunne passe ind i familien struktur... 

Hvad er det største problem. At han skal på ferie eller at han ikke vendte det med dig først??? 

Og hvornår er episode startet? Når min kæreste virkelig har været en lort så går der som regelt lige en uge eller 2 før han kan se det. Havde han lavet det stunt der (gjorde noget der minder om sidste år) så havde han holdt fast i sin beslutning for ikke at ville tabe ansigt. Han er virkelig en kylling og bliver temmelig tøsesur når han har nosset op i den. 

Her hjælper det at gå efter bolden og ikke manden. "øv jeg er simpelthen så skuffet, havde sådan glædet mig til ferie sammen som famillie, det synes jeg vi trænger til. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af at være hjemme og trænger til at komme ud og se noget nyt, sammen med dig og børnene"

Eller "det er ikke fordi du ikke må tage på ferie men jeg føler mig helt alene når du ikke vender sådan nogle ting med mig først. Som nybagt mor føler man Og hurtigt kun som et service organ og din handling bidrager til den følelse. selvfølgelig er dine venner vigtige men jeg har brug for at du viser mug at jeg/vi er vigtigere" 

Giver det mening?? Min dag startede 3.30 i morges så er pænt træt 

Roselil skriver:

Det er barnligt, men synes næsten du skulle booke ferie ugen efter, så kan han sidde med ungerne en uge. 

Hans argument holder ikke til virkeligheden som forælder. Hvor naiv er han lige, at han tror han kan fortsætte fuldkommen uforandret. 

Når man vælg at få børn så må man sætte sig selv til side, især i de første år. Sådan er det bare!

Jeg har virkelig også lyst til det, men rationelt set ville det bare være et statement fra min side og ikke noget jeg egentlig ville synes var fedt, jeg vil jo netop gerne holde ferie med hele familien.

Men jeg er så enig med dig i at egne behov må tilsidesættes, også når man er far, og jeg VED bare at vores store dreng vil blive ked af over at far skal på ferie uden ham/os, han vil så gerne have sin far med til alt, men alligevel, hvis det ikke kan ændre fars mening, så er der vist intet der kan. 

MVM skriver:

Jeg ville slet ikke være gift med en mand, som handlede som din, ganske enkelt.. Og slet ikke, hvis han oveni havde kysset på en anden... noget som du åbenbart har accepteret, da det ikke lyder til, at det har haft nogen former for konsekvens.. du er jo bange for, at han gør det igen, så tillid har i ikke imellem jer.. så ville en rejse med venner slet ikke komme på tale, før der var opbygget tillid... 

Jeg ville ikke bruge tid på en mand, som ikke inddrager mig i beslutninger, som omhandler hele familien... men min mand måtte godt tage afsted, hvis han havde inddraget mig i beslutningen, så vi begge var enige om, at det kunne passe ind i familien struktur... 

Jeg har ikke accepteret at han har gjort det, jeg har ikke “godkendt” det, men jeg har valgt at forsøge at tilgive ham og komme videre, men ja, jeg er stadig bange for om han gør det igen, så du har ret tilliden er der ikke, og det er også en af grundene til at jeg slet ikke kan forstå at han ikke kan se han bør blive hjemme .. 

helt enig i din sidste sætning, havde han inddraget mig i beslutningen, var vi nok ikke her nu, jeg ville stadig være luren omkring han skulle afsted grundet hans “uheld” men kunne bedre tænke gode tanker om han fremfor nu. 

Jeg synes som udgangspunkt ikke der er noget galt i at han tager en uge på ferie med vennerne selvom I har små børn. Og det med at han kvajede sig sidste gang, det bliver du nødt til at parkere. Hvis du hele tiden skal gå og tvivle på om han kan holde sig på måtten, så bliver det for opslidende. Han kunne også møde en og kysse på henne på arbejdet eller på en bytur.

MEN, det er bestemt ikke ok at han tager beslutningen uden at I har snakket om det og blevet enige for tingene skal selvfølgelig hænge sammen. Jo, du er ved at gå dit gode skind af at gå hjemme og det hele går op i børn, men hvis I ellers har nogenlunde balance i familiebyrderne så kunne det nok gå. Men hvis du i forvejen er slidt ned fordi han ikke løfter sin del, hvis du ikke selv har mulighed for at gå lidt ud en gang imellem, så er det selvfølgelig en anden sag med den ferie.

Noget er noget er en kedeligt tankegang i et parfohold, men som andre skriver så skal der være en eller anden form for balance og det bliver du nødt til at gøre ham klart. Han kan ikke leve sit tidligere liv fuldt ud og slet ikke på bekostning af dig.

jjuhl skriver:

Hvad er det største problem. At han skal på ferie eller at han ikke vendte det med dig først??? 

Og hvornår er episode startet? Når min kæreste virkelig har været en lort så går der som regelt lige en uge eller 2 før han kan se det. Havde han lavet det stunt der (gjorde noget der minder om sidste år) så havde han holdt fast i sin beslutning for ikke at ville tabe ansigt. Han er virkelig en kylling og bliver temmelig tøsesur når han har nosset op i den. 

Her hjælper det at gå efter bolden og ikke manden. "øv jeg er simpelthen så skuffet, havde sådan glædet mig til ferie sammen som famillie, det synes jeg vi trænger til. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af at være hjemme og trænger til at komme ud og se noget nyt, sammen med dig og børnene"

Eller "det er ikke fordi du ikke må tage på ferie men jeg føler mig helt alene når du ikke vender sådan nogle ting med mig først. Som nybagt mor føler man Og hurtigt kun som et service organ og din handling bidrager til den følelse. selvfølgelig er dine venner vigtige men jeg har brug for at du viser mug at jeg/vi er vigtigere" 

Giver det mening?? Min dag startede 3.30 i morges så er pænt træt 

Det største problem er at han ikke vendte det med mig først, at han bare gik ud fra at det da var helt fjong og at jeg jo ikke har noget liv, så jeg tager da bare ungerne i den uge .. 

resten af dit indlæg giver virkelig meget mening, det er der jeg er lige nu, har sagt de ting du beskriver, men jeg tror faktisk du har meget ret i, at han ikke vil tabe ansigt overfor vennerne og virke som en tøffelhelt som er blevet beordret til at blive hjemme (selvom det ikke er sådan det er, men det er jo nemmere at udstille mig som den sure kone overfor vennerne, end at man egentlig gerne slev vil blive hjemme) 

han er nemlig slet ikke til at hugge eller stikke i, jeg kan da håbe at det er fordi han inderst inde godt ved det ikke er helt ok men bare lige skal sluge den først. 

Tror nok han planlagde ferien i starten af december, for han kom en dag i juleferien og sagde: “Nu hvor du er i så godt humør, kan jeg ligeså godt fortælle at jeg har planlagt etc etc” så røg det gode humør ligesom 

Men jeg har først fortalt ham hvordan jeg egentlig har det med det i torsdags, fordi jeg havde brug for at vende det inde i mig selv hvad det egentlig var der gjorde mig ked af det. 

IenFart skriver:

Jeg synes som udgangspunkt ikke der er noget galt i at han tager en uge på ferie med vennerne selvom I har små børn. Og det med at han kvajede sig sidste gang, det bliver du nødt til at parkere. Hvis du hele tiden skal gå og tvivle på om han kan holde sig på måtten, så bliver det for opslidende. Han kunne også møde en og kysse på henne på arbejdet eller på en bytur.

MEN, det er bestemt ikke ok at han tager beslutningen uden at I har snakket om det og blevet enige for tingene skal selvfølgelig hænge sammen. Jo, du er ved at gå dit gode skind af at gå hjemme og det hele går op i børn, men hvis I ellers har nogenlunde balance i familiebyrderne så kunne det nok gå. Men hvis du i forvejen er slidt ned fordi han ikke løfter sin del, hvis du ikke selv har mulighed for at gå lidt ud en gang imellem, så er det selvfølgelig en anden sag med den ferie.

Noget er noget er en kedeligt tankegang i et parfohold, men som andre skriver så skal der være en eller anden form for balance og det bliver du nødt til at gøre ham klart. Han kan ikke leve sit tidligere liv fuldt ud og slet ikke på bekostning af dig.

Du har ret i at jeg må parkere det med den anden pige, det forsøger jeg også efter bedste evne, men det er svært fuldstændig at lade gå, jeg tænker ikke over det sådan i hverdagen, det var bare fordi at det lige var samme slags ferie med de samme venner at det kom op igen, og så er hele frustrationen omkring den ferie bare bygget op af mange forskellige ting, kysset bare en af dem. 

Vi deles meget om det herhjemme, og det er ikke fordi jeg ikke under ham at skulle på ferie, det er da heller ingen hemmelighed at jeg da er en smule bitter over at han bare kan tage afsted og det kan jeg ikke på samme måde i hvert fald. Men det er simpelthen fordi at han ikke har inddraget mig som en ligeværdig partner i hans beslutning og at han nu er så rigid omkring det at han ikke kan tales med. 

Tobabyer skriver:

Du har ret i at jeg må parkere det med den anden pige, det forsøger jeg også efter bedste evne, men det er svært fuldstændig at lade gå, jeg tænker ikke over det sådan i hverdagen, det var bare fordi at det lige var samme slags ferie med de samme venner at det kom op igen, og så er hele frustrationen omkring den ferie bare bygget op af mange forskellige ting, kysset bare en af dem. 

Vi deles meget om det herhjemme, og det er ikke fordi jeg ikke under ham at skulle på ferie, det er da heller ingen hemmelighed at jeg da er en smule bitter over at han bare kan tage afsted og det kan jeg ikke på samme måde i hvert fald. Men det er simpelthen fordi at han ikke har inddraget mig som en ligeværdig partner i hans beslutning og at han nu er så rigid omkring det at han ikke kan tales med. 

Hvordan går det? Har i fået talt mere sammen?