Hvordan kommer vi videre?

Øv hvor er han dog en idiot. 

Har du prøvet at foreslå at dig og børnene tager med? Hvis du altså vil det. Så får I også lidt ferie væk hjemmefra. Han vil stadig kunne hjælpe dig med børnene og I kunne hygge jer sammen - man kan jo sagtens have voksenferie når børnene er puttet :-) 

Kram til dig. Ville have det på præcis samme måde som dig. Mine værdier ændrede sig også så vi fik børn, heldigvis gjorde min mands værdier også, og vi laver/rejser derfor altid sammen

oftes så tager vi jo venner med som også har børn og har det på samme måde som os og på den måde så for vi begge opfyldt behovet om at være sammen med venner men samtidig også være / se hinanden

syntes det er svært for jer, måske skal han bare have tid til at forstå det? Måske skal du rejse uden ham og børn og måske går det op for ham at det trods alt er nemmere at være 2 om det og ikke mindst er det da hyggeligt at være sammen istedet hver for sig.

Thea14 skriver:

Der har for ikke så længe siden været en anden debat, med en mand der havde sagt ja til at rejse uden at spørge konen til råds.. måske du kan finde noget opbakning der?

Uanset hvad syntes jeg ikke det er i orden at man siger ja til en ferie, eller bestiller en ferie, uden først at snakke med sin partner om det. Ærlig talt syntes jeg din mand er dybt egoistisk og sætter sig selv over alt andet. Han har en familie, og uanset hvor meget han gerne vil andre ting, så er han altså nødt til at tænke på jer også.

Jeg havde ikke lagt skjul på hvor egoistisk det er, det han har gang i. Jeg havde direkte fortalt ham at han som minimum kunne have snakket med mig om det inden. Fortæl ham ærligt hvordan du føler. At du er vred, såret, frustreret osv. At du føler han ikke tager sin rolle som far seriøs. Og så se om du ikke selv kan planlægge en lille ferie med børnene mens han er væk. Evt sammen med bedsteforældre eller nogle venner.

Enig her! 

Han er tarvelig. Her hjemme snakker vi altid om den slags først, men han tager det jo bare som en selvfølge at du passer børn mens han morer sig. 

Vi laver masser af ting hver for sig.

Men aldrig uden at den anden part er informeret og har sagt ok 

Det ville ikke være fair over for hinanden og urealistisk fordi der jo også er børn at tage hensyn til og Det kunne da se kønt ud hvis vi bare bestille ferie som det passede os .

Tænk hvis vi gjorde det på samme tid. Hvem skulle så være der hjemme.

Så Ja til oplevelser uden at være sammen og nej til at være egoistisk.

Tobabyer skriver:

Ikke så meget som jeg gerne ville  men jeg har prøvet at foreslå det med noget for noget, men det synes han er en irriterende ting at have i parforholdet, han gider ikke skulle stå til regnskab for hans beslutninger. 

Jeg ville være der når han kom hjem, selvom jeg synes han er en idiot lige på det her punkt så er det ikke nok til at skulle gå fra ham, jeg må nok bare acceptere det og komme videre, og håbe han ikke kysser på flere eller det der er værre 

Jeg håber lidt han ikke har sagt dette ordret (eller tæt på ordret): han gider ikke skulle stå til regnskab for hans beslutninger.

Det har ikke kun noget med at være far (forældre) at gøre eller i et parforhold, men som helt almindelig voksen. Men står sku da til ansvar/regnskab for sine valg og handlinger.

LiselotteF skriver:

Øv hvor er han dog en idiot. 

Har du prøvet at foreslå at dig og børnene tager med? Hvis du altså vil det. Så får I også lidt ferie væk hjemmefra. Han vil stadig kunne hjælpe dig med børnene og I kunne hygge jer sammen - man kan jo sagtens have voksenferie når børnene er puttet :-) 

Det var da en fremragende idé! I skal da alle sammen med. 

Sandratoft skriver:

Hvordan går det? Har i fået talt mere sammen?

Tak for dine tanker  ja, jeg er på en eller anden måde kommet igennem den der egoisme-bobbel han var i, han kom hjem i fredags og sagde han havde tænkt over det og godt kunne se han havde jokket i spinaten, og at han havde aflyst turen 

så fik jeg så pludselig dårlig samvittighed over at være “skyld” i at han ikke kunne tage afsted osv osv, men vi har fået talt meget sammen i hele den her misære, og tænker at vores forhold er vokset lidt af det, så der er heldigvis ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget 

LiselotteF skriver:

Øv hvor er han dog en idiot. 

Har du prøvet at foreslå at dig og børnene tager med? Hvis du altså vil det. Så får I også lidt ferie væk hjemmefra. Han vil stadig kunne hjælpe dig med børnene og I kunne hygge jer sammen - man kan jo sagtens have voksenferie når børnene er puttet :-) 

Godt forslag  jeg ville dog ikke lige kunne se mig selv deltage i sådan en “tur med drengene” heller ikke på sidelinjen, jeg ville kede mig bravt og børnene også

Ønskebarnet2014 skriver:

Kram til dig. Ville have det på præcis samme måde som dig. Mine værdier ændrede sig også så vi fik børn, heldigvis gjorde min mands værdier også, og vi laver/rejser derfor altid sammen

 

oftes så tager vi jo venner med som også har børn og har det på samme måde som os og på den måde så for vi begge opfyldt behovet om at være sammen med venner men samtidig også være / se hinanden

 

syntes det er svært for jer, måske skal han bare have tid til at forstå det? Måske skal du rejse uden ham og børn og måske går det op for ham at det trods alt er nemmere at være 2 om det og ikke mindst er det da hyggeligt at være sammen istedet hver for sig.

 

 

Tak skal du have  han skulle åbenbart bare have noget tid, jeg begyndte også at tænke st hvis han virkelig ikke kunne se at det ikke var okay at planlægge udenom mig så var jeg ikke sikker på at vi kunne komme videre derfra. 

migxher skriver:

Enig her! 

Han er tarvelig. Her hjemme snakker vi altid om den slags først, men han tager det jo bare som en selvfølge at du passer børn mens han morer sig. 

Præcis! Heldigvis er det gået op for ham at det var tarveligt