Bisættelse :( respektere familien??

Mom skriver:

Nu kan det så være at jeg får hug , men jeg finder det usmagelig at dukke op til en bisættelse, hvor man er uønsket, om man så kan forstå grunden eller ej. 

Hvis mit barn døde, og jeg havde et ønske om at afholde en begravelse i stilhed, ville jeg håbe, at folk ville respektere det. 

Abracadabra skriver:

Hvis mit barn døde, og jeg havde et ønske om at afholde en begravelse i stilhed, ville jeg håbe, at folk ville respektere det. 

Enig - kan ikke lige se hvor vi er uenige?

Mom skriver:

Enig - kan ikke lige se hvor vi er uenige?

Næh. Jeg skulle nok have startet med at erklære min fuldkomne enighed. For vi er helt enige.

Abracadabra skriver:

Næh. Jeg skulle nok have startet med at erklære min fuldkomne enighed. For vi er helt enige.

Abracadabra skriver:

Hvis mit barn døde, og jeg havde et ønske om at afholde en begravelse i stilhed, ville jeg håbe, at folk ville respektere det. 

Enig.

Uanset hvad må man respektere familien. Da min far døde, havde hans bror svigtet ham totalt.  Han dukkede op til begravelsen og det gjorde mig vred. Og det endda selvom vi ikke havde forbudt ham det osv.  Men lige da jeg så ham blev jeg bare så vred og forstod slet ikke han selv syntes det var ok. Min fætter altså hans søn var hurtig til at opfange det og bad ham tage hjem og ikke dukke op til kaffen bagefter. 

Men uanset hvor uretfærdigt det synes skal man respektere familien. For man kommer til at ændre deres fokus fra at være på deres afdøde søn til at hov hvorfor dukker de op. Og det er ikke fair. 

Sprit25 skriver:

Åh jeg får hug nu. Men blomsterhandler har ikke tavshedspligt. 

Man kunne jo ringe og sige at man gerne vil bestille blomste til Niels Nielsens begravelse men I ved ikke hvor eller hvornår

Præcist min tanke! Sådan har jeg før fået info om begravelse uden at ringe til de pårørende men dog alligevel fik mulighed for at sende blomster..(og dermed vide tidspunkt)

MorTil3+ skriver:

Hej min mand og jeg mistede vores bedste ven her mellem jul og nytår, han valgte at tage sit eget liv. Vi var de eneste han rigtig snakkede med og vi så ham flere gange hver uge. Han havde ikke den store kontakt til sin familie, hans mor hjalp ham lidt økonomisk når han helt på røven. Nu får vi så af vide at moren ikke ønsker at nogen af os venner skal deltage i bisættelsen og det kun skal være de aller nærmeste hvilket vil sige den familie han aldrig snakkede med og en x kæreste som moren er veninde med og ja jeg ville jo mene at min mand og jeg var hans aller nærmeste, og bliver faktisk rigtig ked af at vi ikk må få lov at sige et sidste farvel til en mand der betød meget for os og vores børn. Har prøvet at ringe til kirken men de har tavhedspligt. Tænk hvis han kan se ned og ingen af hans venner kommer og siger farvel skal vi bare respektere morens ønske eller kan man gøre noget. Vi må jo så ikke få af vide hvor og hvornår det kommer til at foregå. Er ved at bryde mit hoved hver aften for ved at han ville ha ønsket at vi var der.

Forestil dig, at dit barn om 20 år tager sit eget liv efter, at I i en periode har mistet jeres nære forhold.

Jeg tror ikke, at der findes en større sorg end at miste et barn. I mine sorteste mareridt tænker jeg på, hvor vanvittig af sorg jeg ville blive af at miste et af mine børn.

Hvis man så dertil skulle have mennesker med til begravelsen, som kalder sig barnets nærmeste pårørende? Det ville da være den ultimative ydmygelse midt i ens livs største krise.

Ser jeres ven ned? Hvis han gør, så ser han nok jeres sorg... 

Tag dine mor-briller på og forstå, at I SKAL blive væk. En mors sorg er større end en vens. Lige meget om hun så har været verdens værste mor, har hun båret ham under sit hjerte.

Abracadabra skriver:

Forestil dig, at dit barn om 20 år tager sit eget liv efter, at I i en periode har mistet jeres nære forhold.

Jeg tror ikke, at der findes en større sorg end at miste et barn. I mine sorteste mareridt tænker jeg på, hvor vanvittig af sorg jeg ville blive af at miste et af mine børn.

Hvis man så dertil skulle have mennesker med til begravelsen, som kalder sig barnets nærmeste pårørende? Det ville da være den ultimative ydmygelse midt i ens livs største krise.

Ser jeres ven ned? Hvis han gør, så ser han nok jeres sorg... 

Tag dine mor-briller på og forstå, at I SKAL blive væk. En mors sorg er større end en vens. Lige meget om hun så har været verdens værste mor, har hun båret ham under sit hjerte.

Jeg citerer lige dig igen 

Jeg kan lige nævne min far igen. Hans mor er det man vil kalde en forfærdelig mor. Uha det løber koldt ned af ryggen når man tænker på hvad hun har udsat ham for i hans barndom og ungdom.

Men da min far døde efter kort tids sygdom og hun skulle se ham bagefter.  Det er et syn jeg aldrig glemmer, hun var simpelthen ved at besvime da hun så ham ligge der. For mig var det så stærkt at se en mor der ser sin afdøde søn  (selvom det var en mand på 60 år), at jeg simpelthen måtte gå væk. 

Selvom min farmor har gjort ting hvor man kun kan tænke hun er jo ligeglad med sin søn, så var der ingen tvivl om at det her var et voldsomt slag for hende... det var hendes ældste søn der døde. Måske blev hun også ramt af en masse dårlig samvittighed.  Men ingen tvivl om at hendes sorg var enorm. 

Abracadabra skriver:

Forestil dig, at dit barn om 20 år tager sit eget liv efter, at I i en periode har mistet jeres nære forhold.

Jeg tror ikke, at der findes en større sorg end at miste et barn. I mine sorteste mareridt tænker jeg på, hvor vanvittig af sorg jeg ville blive af at miste et af mine børn.

Hvis man så dertil skulle have mennesker med til begravelsen, som kalder sig barnets nærmeste pårørende? Det ville da være den ultimative ydmygelse midt i ens livs største krise.

Ser jeres ven ned? Hvis han gør, så ser han nok jeres sorg... 

Tag dine mor-briller på og forstå, at I SKAL blive væk. En mors sorg er større end en vens. Lige meget om hun så har været verdens værste mor, har hun båret ham under sit hjerte.

Og hvis nu du læste et af mine svar så ville vi ikke komme i kirken når vi ikke var velkomne. 

Han blev begravet idag og vi får besked når han er lagt i jorden så tager vi op og siger farvel der. Men derfor må vi godt synes at det er total uretfærdigt at vi ikke måtte komme med, for det er det vi føler. X kæresten som var med synes det var så ærgerligt at de kun havde været 4 i kirken og ville ønske at hans venner også havde været der.