Min kæreste har fået konstateret ADD

Anonym skriver:

Min erfaring er desværre en anden . Mit barn har fået adhd diagnose efter, hvad jeg vil kalde kort tids udredning og på tyndt grundlag. INGEN af dem som kender barnet i hverdagen , ser denne diagnose. Men alligevel har børne pyskriatrien givet en diagnose for så kunne vi få hjælp. I øvrigt var det en psykolog,  der gav den sammen med læge. Den afdeling mit barn var på har et ry for at give netop adhd diagnose til rigtig mange børn .

Skriver jeg som jeg gør , fordi jeg netop ved at diagnosen er livslang . Så må den jo være fejl fra start . I ærligt fik vi også besked på , at vores barn jo ville kunne vokse fra det.

Så min erfaring er bestemt anderledes end din. Er meget skuffet over vores forløb . 

Det undrer mig meget. Hvor bor du da?

Jeg har været tilknyttet børne og ungepsykiatrien i et halvt år som psykolog og deltog i MANGE (faktisk primært) udredninger af ADHD, og her indgår:

- Afklarende samtale (første samtale, hvor forældre og barn kommer ind og de kan fortælle, "hvad der er los")

- Anamnesesamtale (1½ time lang samtale, hvor barnets udvikling fra fødsel frem til nu gennemgåes i stor detaljegrad)

- Børnesamtale (imens forældrene er til anamnese-samtale, er en anden fagperson sammen med barnet og tilrettelægger en rette aktiviteter, hvor barnets adfærd observeres, ligesom der tales med barnet om, hvad barnet selv synes er svært)

- Spørgeskemaer til både hjem og skole/institution omkring ADHD-symptomer

- Miljøobservation (fagpersonale betragter barnet i dets "daglige" miljø)

- Samtale med pædagoger og/eller lærere (typisk i forbindelse med miljøobservationen)

- Psykologisk testning (når skønnes relevant, og det gør det som regel. Her kan der både laves kognitiv testning og diverse tests af opmærksomhed)

- Lægeundersøgelse

- Tværfaglig konference med psykiater (uden familien. Her fremlægger de fagpersoner, der har deltaget i udredningen deres fund for psykiater og hinanden, kommer med tanker omkring diagnoser, og her stilles den endelige diagnose af psykiateren, med mindre det skønnes, at det er relevant at foretage yderligere undersøgelse for at være mere sikker).

Enkelte af disse punkter frafalder ind i mellem, hvis man allerede uden fx testning og/eller miljøobservation kan se, at barnet meget tydeligt har en ADHD-diagnose. Det sker ofte, hvis barnet har været i kontakt med PPR på forhånd, som typisk allerede har foretaget en observation og testning. Her får man informationerne fra PPR i en såkaldt PPV, Pædagogisk Psykologisk Vurdering.

Løbende under udredningen bliver der også afholdt mini-konferencer mellem fagpersonalet og psykiater, hvor man løbende drøfter, hvad man har fundet indtil videre, og hvor der gives input på kryds og tværs over, hvad man har bemærket og skal være obs på.

Det var et længere skriv. Jeg skriver det for at det også her i tråden skal være MEGET tydeligt, at man i børne og ungdomspsykiatrien SELVFØLGELIG ikke giver lala-diagnoser baseret på et vattet grundlag, og det SELVFØLGELIG ikke forholder sig sådan, at man strør om sig med diagnoser som var det kagekrymmel for sjovs skyld. Interessen er i at hjælpe barnet og familien!

Jeg vil også sige, at man uden tvivl støder på tilfælde, hvor forældre og familie ikke er enige i diagnosen. Det betyder på ingen vis, at diagnosen er forkert. Nu kommer jeg lige med et tænkt eksempel, men det kan være, at man da synes det går meget godt derhjemme, og synes at skolen er latterlig, fordi de ser noget. Men hvad man glemmer er, at der er væsentlig forskel på barnets i dets trygge rammer, hvor man har tilpasset sig barnets personlighed og adfærd, og barnet i mindre trygge rammer, hvor barnet skal tilpasse sig andre børn, andre voksne, andre kontekster.

Det sker selvfølgelig ind i mellem, at der gives en fejldiagnose. Sådan vil det altid være - Det er psykiatri, man kan ikke sige, at man altid vil ramme 100% rigtigt. Men det er ofte fordi, at der er stor komorbiditet mellem forskellige psykiske lidelser, eller fordi barnet måske er sent udviklet osv. osv. osv. Fx ser man tit, når et barn er henvist OBS ADHD, at barnet i virkeligheden har en autisme-problematik. Men hvis man mener, at barnet er helt skævt diagnosticeret, har man forhåbentligt råbt vagt i gevær undervejs, og så må man få en grundig samtale med fagpersonale, barnets pædagoger osv. for at fine ud af, om der er grundlag for en genvurdering af barnets vanskeligheder.

Igen. Langt skriv: Men det er VIGTIGT! Jeg siger ikke det er tilfældet her, men det er bare ikke unormalt, at man ser forældrene benægter der er problemer, men mere barnet blot er fx højt intelligent eller lignende, selvom ALLE fagpersoner om barnet ser en MEGET tydelig autisme-problematik. Så bliver barnet udredt, forældrene er skide sure, og så begynder de at sprede negative ord om psykiatrien på nettet, fordi de er uenige og ikke kan se rigtigheden i diagnosen - men det betyder desværre ikke, at diagnosen rent faktisk er forkert.

Jeg kan og vil ikke forholde mig til din konkrete sag, men taler her på et generelt niveau.

Det undrer mig meget. Hvor bor du da?

Jeg har været tilknyttet børne og ungepsykiatrien i et halvt år som psykolog og deltog i MANGE (faktisk primært) udredninger af ADHD, og her indgår:

- Afklarende samtale (første samtale, hvor forældre og barn kommer ind og de kan fortælle, "hvad der er los")

- Anamnesesamtale (1½ time lang samtale, hvor barnets udvikling fra fødsel frem til nu gennemgåes i stor detaljegrad)

- Børnesamtale (imens forældrene er til anamnese-samtale, er en anden fagperson sammen med barnet og tilrettelægger en rette aktiviteter, hvor barnets adfærd observeres, ligesom der tales med barnet om, hvad barnet selv synes er svært)

- Spørgeskemaer til både hjem og skole/institution omkring ADHD-symptomer

- Miljøobservation (fagpersonale betragter barnet i dets "daglige" miljø)

- Samtale med pædagoger og/eller lærere (typisk i forbindelse med miljøobservationen)

- Psykologisk testning (når skønnes relevant, og det gør det som regel. Her kan der både laves kognitiv testning og diverse tests af opmærksomhed)

- Lægeundersøgelse

- Tværfaglig konference med psykiater (uden familien. Her fremlægger de fagpersoner, der har deltaget i udredningen deres fund for psykiater og hinanden, kommer med tanker omkring diagnoser, og her stilles den endelige diagnose af psykiateren, med mindre det skønnes, at det er relevant at foretage yderligere undersøgelse for at være mere sikker).

Enkelte af disse punkter frafalder ind i mellem, hvis man allerede uden fx testning og/eller miljøobservation kan se, at barnet meget tydeligt har en ADHD-diagnose. Det sker ofte, hvis barnet har været i kontakt med PPR på forhånd, som typisk allerede har foretaget en observation og testning. Her får man informationerne fra PPR i en såkaldt PPV, Pædagogisk Psykologisk Vurdering.

Løbende under udredningen bliver der også afholdt mini-konferencer mellem fagpersonalet og psykiater, hvor man løbende drøfter, hvad man har fundet indtil videre, og hvor der gives input på kryds og tværs over, hvad man har bemærket og skal være obs på.

Det var et længere skriv. Jeg skriver det for at det også her i tråden skal være MEGET tydeligt, at man i børne og ungdomspsykiatrien SELVFØLGELIG ikke giver lala-diagnoser baseret på et vattet grundlag, og det SELVFØLGELIG ikke forholder sig sådan, at man strør om sig med diagnoser som var det kagekrymmel for sjovs skyld. Interessen er i at hjælpe barnet og familien!

Jeg vil også sige, at man uden tvivl støder på tilfælde, hvor forældre og familie ikke er enige i diagnosen. Det betyder på ingen vis, at diagnosen er forkert. Nu kommer jeg lige med et tænkt eksempel, men det kan være, at man da synes det går meget godt derhjemme, og synes at skolen er latterlig, fordi de ser noget. Men hvad man glemmer er, at der er væsentlig forskel på barnets i dets trygge rammer, hvor man har tilpasset sig barnets personlighed og adfærd, og barnet i mindre trygge rammer, hvor barnet skal tilpasse sig andre børn, andre voksne, andre kontekster.

Det sker selvfølgelig ind i mellem, at der gives en fejldiagnose. Sådan vil det altid være - Det er psykiatri, man kan ikke sige, at man altid vil ramme 100% rigtigt. Men det er ofte fordi, at der er stor komorbiditet mellem forskellige psykiske lidelser, eller fordi barnet måske er sent udviklet osv. osv. osv. Fx ser man tit, når et barn er henvist OBS ADHD, at barnet i virkeligheden har en autisme-problematik. Men hvis man mener, at barnet er helt skævt diagnosticeret, har man forhåbentligt råbt vagt i gevær undervejs, og så må man få en grundig samtale med fagpersonale, barnets pædagoger osv. for at fine ud af, om der er grundlag for en genvurdering af barnets vanskeligheder.

Igen. Langt skriv: Men det er VIGTIGT! Jeg siger ikke det er tilfældet her, men det er bare ikke unormalt, at man ser forældrene benægter der er problemer, men mere barnet blot er fx højt intelligent eller lignende, selvom ALLE fagpersoner om barnet ser en MEGET tydelig autisme-problematik. Så bliver barnet udredt, forældrene er skide sure, og så begynder de at sprede negative ord om psykiatrien på nettet, fordi de er uenige og ikke kan se rigtigheden i diagnosen - men det betyder desværre ikke, at diagnosen rent faktisk er forkert.

Jeg kan og vil ikke forholde mig til din konkrete sag, men taler her på et generelt niveau.

Nu kan jeg selvfølgelig KUN svare fra min egen situation . Jeg kan ikke lige samle mig om dit lange skriv . Er sikker på du og Dorthe har jeres erfaring og viden at tale ud fra, men kan forholde mig til min egen situation . Og min erfaring er bare en anden . Gider ikke og gå ind i en længe diskution omkring VORES oplevelse med psykriatrien som bestemt IKKE er positiv... 

Anonymor skriver:

Det undrer mig meget. Hvor bor du da?

Jeg har været tilknyttet børne og ungepsykiatrien i et halvt år som psykolog og deltog i MANGE (faktisk primært) udredninger af ADHD, og her indgår:

- Afklarende samtale (første samtale, hvor forældre og barn kommer ind og de kan fortælle, "hvad der er los")

- Anamnesesamtale (1½ time lang samtale, hvor barnets udvikling fra fødsel frem til nu gennemgåes i stor detaljegrad)

- Børnesamtale (imens forældrene er til anamnese-samtale, er en anden fagperson sammen med barnet og tilrettelægger en rette aktiviteter, hvor barnets adfærd observeres, ligesom der tales med barnet om, hvad barnet selv synes er svært)

- Spørgeskemaer til både hjem og skole/institution omkring ADHD-symptomer

- Miljøobservation (fagpersonale betragter barnet i dets "daglige" miljø)

- Samtale med pædagoger og/eller lærere (typisk i forbindelse med miljøobservationen)

- Psykologisk testning (når skønnes relevant, og det gør det som regel. Her kan der både laves kognitiv testning og diverse tests af opmærksomhed)

- Lægeundersøgelse

- Tværfaglig konference med psykiater (uden familien. Her fremlægger de fagpersoner, der har deltaget i udredningen deres fund for psykiater og hinanden, kommer med tanker omkring diagnoser, og her stilles den endelige diagnose af psykiateren, med mindre det skønnes, at det er relevant at foretage yderligere undersøgelse for at være mere sikker).

Enkelte af disse punkter frafalder ind i mellem, hvis man allerede uden fx testning og/eller miljøobservation kan se, at barnet meget tydeligt har en ADHD-diagnose. Det sker ofte, hvis barnet har været i kontakt med PPR på forhånd, som typisk allerede har foretaget en observation og testning. Her får man informationerne fra PPR i en såkaldt PPV, Pædagogisk Psykologisk Vurdering.

Løbende under udredningen bliver der også afholdt mini-konferencer mellem fagpersonalet og psykiater, hvor man løbende drøfter, hvad man har fundet indtil videre, og hvor der gives input på kryds og tværs over, hvad man har bemærket og skal være obs på.

Det var et længere skriv. Jeg skriver det for at det også her i tråden skal være MEGET tydeligt, at man i børne og ungdomspsykiatrien SELVFØLGELIG ikke giver lala-diagnoser baseret på et vattet grundlag, og det SELVFØLGELIG ikke forholder sig sådan, at man strør om sig med diagnoser som var det kagekrymmel for sjovs skyld. Interessen er i at hjælpe barnet og familien!

Jeg vil også sige, at man uden tvivl støder på tilfælde, hvor forældre og familie ikke er enige i diagnosen. Det betyder på ingen vis, at diagnosen er forkert. Nu kommer jeg lige med et tænkt eksempel, men det kan være, at man da synes det går meget godt derhjemme, og synes at skolen er latterlig, fordi de ser noget. Men hvad man glemmer er, at der er væsentlig forskel på barnets i dets trygge rammer, hvor man har tilpasset sig barnets personlighed og adfærd, og barnet i mindre trygge rammer, hvor barnet skal tilpasse sig andre børn, andre voksne, andre kontekster.

Det sker selvfølgelig ind i mellem, at der gives en fejldiagnose. Sådan vil det altid være - Det er psykiatri, man kan ikke sige, at man altid vil ramme 100% rigtigt. Men det er ofte fordi, at der er stor komorbiditet mellem forskellige psykiske lidelser, eller fordi barnet måske er sent udviklet osv. osv. osv. Fx ser man tit, når et barn er henvist OBS ADHD, at barnet i virkeligheden har en autisme-problematik. Men hvis man mener, at barnet er helt skævt diagnosticeret, har man forhåbentligt råbt vagt i gevær undervejs, og så må man få en grundig samtale med fagpersonale, barnets pædagoger osv. for at fine ud af, om der er grundlag for en genvurdering af barnets vanskeligheder.

Igen. Langt skriv: Men det er VIGTIGT! Jeg siger ikke det er tilfældet her, men det er bare ikke unormalt, at man ser forældrene benægter der er problemer, men mere barnet blot er fx højt intelligent eller lignende, selvom ALLE fagpersoner om barnet ser en MEGET tydelig autisme-problematik. Så bliver barnet udredt, forældrene er skide sure, og så begynder de at sprede negative ord om psykiatrien på nettet, fordi de er uenige og ikke kan se rigtigheden i diagnosen - men det betyder desværre ikke, at diagnosen rent faktisk er forkert.

Jeg kan og vil ikke forholde mig til din konkrete sag, men taler her på et generelt niveau.

Du nævner meget omkring forældrene ikke vil se i øjene, at barnet fejler noget.

INGEN omkring vores barn var bekrymret og har set ting som skulle anfægte en ADHD diagnose .  

Når psykriatrien direkte siger, de giver diagnose for så kan vi få hjælp, og at barnet jo kan vokse fra det . Så sætter jeg godt nok mine tvivl.

Anonym skriver:

Du nævner meget omkring forældrene ikke vil se i øjene, at barnet fejler noget.

INGEN omkring vores barn var bekrymret og har set ting som skulle anfægte en ADHD diagnose .  

Når psykriatrien direkte siger, de giver diagnose for så kan vi få hjælp, og at barnet jo kan vokse fra det . Så sætter jeg godt nok mine tvivl.

 

Jeg vil gerne henvise dig til det sidste jeg skriver: at jeg hverken kan eller vil forholde mig til din specifikke situation, men svarer på et generelt grundlag. Jeg nævner endvidere mulige fejldiagnoser, og hvad man så kan gøre. Endelig fortæller jeg tydeligt, at jeg skriver som jeg gør for at anfægte det her med, at man i Børne-unge psyk kaster om sig med diagnoser uden at gå i dybden, hvilket jo lidt er det du skriver. Det er ok, at du har din oplevelse, den kan jeg som sagt ikke kommentere på, da jeg ikke kender sagen. Men det giver ikke grundlag for at sige noget generelt om børnepsyk og derfor skriver jeg, som jeg gør. Så andre ikke skal være bange for at skulle have deres barn udredt.

Anonymor skriver:

Jeg vil gerne henvise dig til det sidste jeg skriver: at jeg hverken kan eller vil forholde mig til din specifikke situation, men svarer på et generelt grundlag. Jeg nævner endvidere mulige fejldiagnoser, og hvad man så kan gøre. Endelig fortæller jeg tydeligt, at jeg skriver som jeg gør for at anfægte det her med, at man i Børne-unge psyk kaster om sig med diagnoser uden at gå i dybden, hvilket jo lidt er det du skriver. Det er ok, at du har din oplevelse, den kan jeg som sagt ikke kommentere på, da jeg ikke kender sagen. Men det giver ikke grundlag for at sige noget generelt om børnepsyk og derfor skriver jeg, som jeg gør. Så andre ikke skal være bange for at skulle have deres barn udredt.

Nu skriver jeg faktisk flere gange, at den afdeling vi var tilknyttet i vores landsdel har ry for at være lidt rundhåndet med ADHD diagnosen , hvilket også er min erfaring .  Nu har jeg selv sagt IKKE været på samtlige afdelinger i Danmark .

Anonym skriver:

Nu skriver jeg faktisk flere gange, at den afdeling vi var tilknyttet i vores landsdel har ry for at være lidt rundhåndet med ADHD diagnosen , hvilket også er min erfaring .  Nu har jeg selv sagt IKKE været på samtlige afdelinger i Danmark .

Og et ry er altid retvisende? 

Anonymor skriver:

Det undrer mig meget. Hvor bor du da?

Jeg har været tilknyttet børne og ungepsykiatrien i et halvt år som psykolog og deltog i MANGE (faktisk primært) udredninger af ADHD, og her indgår:

- Afklarende samtale (første samtale, hvor forældre og barn kommer ind og de kan fortælle, "hvad der er los")

- Anamnesesamtale (1½ time lang samtale, hvor barnets udvikling fra fødsel frem til nu gennemgåes i stor detaljegrad)

- Børnesamtale (imens forældrene er til anamnese-samtale, er en anden fagperson sammen med barnet og tilrettelægger en rette aktiviteter, hvor barnets adfærd observeres, ligesom der tales med barnet om, hvad barnet selv synes er svært)

- Spørgeskemaer til både hjem og skole/institution omkring ADHD-symptomer

- Miljøobservation (fagpersonale betragter barnet i dets "daglige" miljø)

- Samtale med pædagoger og/eller lærere (typisk i forbindelse med miljøobservationen)

- Psykologisk testning (når skønnes relevant, og det gør det som regel. Her kan der både laves kognitiv testning og diverse tests af opmærksomhed)

- Lægeundersøgelse

- Tværfaglig konference med psykiater (uden familien. Her fremlægger de fagpersoner, der har deltaget i udredningen deres fund for psykiater og hinanden, kommer med tanker omkring diagnoser, og her stilles den endelige diagnose af psykiateren, med mindre det skønnes, at det er relevant at foretage yderligere undersøgelse for at være mere sikker).

Enkelte af disse punkter frafalder ind i mellem, hvis man allerede uden fx testning og/eller miljøobservation kan se, at barnet meget tydeligt har en ADHD-diagnose. Det sker ofte, hvis barnet har været i kontakt med PPR på forhånd, som typisk allerede har foretaget en observation og testning. Her får man informationerne fra PPR i en såkaldt PPV, Pædagogisk Psykologisk Vurdering.

Løbende under udredningen bliver der også afholdt mini-konferencer mellem fagpersonalet og psykiater, hvor man løbende drøfter, hvad man har fundet indtil videre, og hvor der gives input på kryds og tværs over, hvad man har bemærket og skal være obs på.

Det var et længere skriv. Jeg skriver det for at det også her i tråden skal være MEGET tydeligt, at man i børne og ungdomspsykiatrien SELVFØLGELIG ikke giver lala-diagnoser baseret på et vattet grundlag, og det SELVFØLGELIG ikke forholder sig sådan, at man strør om sig med diagnoser som var det kagekrymmel for sjovs skyld. Interessen er i at hjælpe barnet og familien!

Jeg vil også sige, at man uden tvivl støder på tilfælde, hvor forældre og familie ikke er enige i diagnosen. Det betyder på ingen vis, at diagnosen er forkert. Nu kommer jeg lige med et tænkt eksempel, men det kan være, at man da synes det går meget godt derhjemme, og synes at skolen er latterlig, fordi de ser noget. Men hvad man glemmer er, at der er væsentlig forskel på barnets i dets trygge rammer, hvor man har tilpasset sig barnets personlighed og adfærd, og barnet i mindre trygge rammer, hvor barnet skal tilpasse sig andre børn, andre voksne, andre kontekster.

Det sker selvfølgelig ind i mellem, at der gives en fejldiagnose. Sådan vil det altid være - Det er psykiatri, man kan ikke sige, at man altid vil ramme 100% rigtigt. Men det er ofte fordi, at der er stor komorbiditet mellem forskellige psykiske lidelser, eller fordi barnet måske er sent udviklet osv. osv. osv. Fx ser man tit, når et barn er henvist OBS ADHD, at barnet i virkeligheden har en autisme-problematik. Men hvis man mener, at barnet er helt skævt diagnosticeret, har man forhåbentligt råbt vagt i gevær undervejs, og så må man få en grundig samtale med fagpersonale, barnets pædagoger osv. for at fine ud af, om der er grundlag for en genvurdering af barnets vanskeligheder.

Igen. Langt skriv: Men det er VIGTIGT! Jeg siger ikke det er tilfældet her, men det er bare ikke unormalt, at man ser forældrene benægter der er problemer, men mere barnet blot er fx højt intelligent eller lignende, selvom ALLE fagpersoner om barnet ser en MEGET tydelig autisme-problematik. Så bliver barnet udredt, forældrene er skide sure, og så begynder de at sprede negative ord om psykiatrien på nettet, fordi de er uenige og ikke kan se rigtigheden i diagnosen - men det betyder desværre ikke, at diagnosen rent faktisk er forkert.

Jeg kan og vil ikke forholde mig til din konkrete sag, men taler her på et generelt niveau.

Præcis! Det samme forløb har vi været igennem med min datter før hun fik diagnoserne IA og ADHD.

Anonym skriver:

Hold jer LANGT VÆK fra ritalin. !!! Det er det rene gift.

Hellere en masse redskaber til hvordan han kan tackle hans "specialiteter", accepter han er anderledes.

For guds skyld ingen ritalin.

Jeg er dybt uenig!

Anonym skriver:

Du nævner meget omkring forældrene ikke vil se i øjene, at barnet fejler noget.

INGEN omkring vores barn var bekrymret og har set ting som skulle anfægte en ADHD diagnose .  

Når psykriatrien direkte siger, de giver diagnose for så kan vi få hjælp, og at barnet jo kan vokse fra det . Så sætter jeg godt nok mine tvivl.

 

Hvorfor var barnet så overhovedet henvist til psykiatrisk afdeling?

Anonym skriver:

Du nævner meget omkring forældrene ikke vil se i øjene, at barnet fejler noget.

INGEN omkring vores barn var bekrymret og har set ting som skulle anfægte en ADHD diagnose .  

Når psykriatrien direkte siger, de giver diagnose for så kan vi få hjælp, og at barnet jo kan vokse fra det . Så sætter jeg godt nok mine tvivl.

 

Altså dit barn har jo af den ene eller anden grund været igennem psykiatrien, så hvis en måske midlertidig diagnose kan gøre, at han for den hjælp han måske har brug for, hvad sker der så ved det ?.