Svigermødre

Mor11 skriver:

Jeg tror nogengange at det netop handler om forskellen på sønnen og svigerdatteren. Som fx vivienne skriver med at de er opdraget så forskelligt - så når sønnen går med på "svigerdatterens måde" at opdrage på - som jo nok er bygget på at han er blevet voksen, klog ig har informeret sig med de moderne studier indenfor børn og sundhed fx - så genkender hun ikke sit barn. Og føler at det er svigerdatteren fer styrer showet og ham. 

Min egen bror var en hippie førhen! Sådan rigtigt! Røg pibe, gik i særpræget tøj, langt hår og han elskede charmen ved gamle møbler og ting. Nu.. der bor han med en kvinde som er modsat. Og deres hjem er et nybygget hus med kähler i alle afskygninger, total minimalistisk og moderne. Han selv har skiftet band t-shirtene ud med skjorter og en kortklippet velfriseret frisure. Og han drikker aldrig den mængde han plejede til fester - tydeligt fordi hun ikke bryder sig om når han bliver "dum at høre på". 

Det ér da svært at se på, uden at tænke - æææh hvad skete der? Men det er hans liv! og måske har han fundet ud af at han OGSÅ trives på den måde, måske har han gjort op med sig selv st kæresten bare er dét værd for at de kan være et par og hun er glad og de ydre omstændigheder og udseende osv bare ikke er så vigtige at holde fast på for ham,  som hende. I dont know. Men så længe han er glad! Så er det skønt. Men gu var det da mærkeligt at se forandringen ske. Og måske endnu sværere for en mor end for en søster. Men nu er min mor ikke den der tænker så meget over tingene. Hun er glad, hvis vi er. 

Det er uden for emnet, men jeg bliver sgu lidt trist af at læse om din bror. Jeg håber virkelig at hans forandring er foretaget af egen fri vilje og at han er glad og lykkelig.

Men jeg synes det er bizart hvis det er under konens diktat han har forandret sig så meget. Man må ikke håbe hun ender med at gå fra ham fordi hun nu har fået ham dresseret om til noget andet end det hun åbenbart faldt for.

IenFart skriver:

Det er uden for emnet, men jeg bliver sgu lidt trist af at læse om din bror. Jeg håber virkelig at hans forandring er foretaget af egen fri vilje og at han er glad og lykkelig.

Men jeg synes det er bizart hvis det er under konens diktat han har forandret sig så meget. Man må ikke håbe hun ender med at gå fra ham fordi hun nu har fået ham dresseret om til noget andet end det hun åbenbart faldt for.

Jeg håber at det er en forandring de har taget sammen.

altså hele hans stil er forandret, hvor hendes ikke er. Men de var begge nogen festaber da de mødtes - jeg har dog aldrig set hende være festlig, det har jeg kun fra min brors mund. Men, de er i hvertfald begge droslet kraftigt ned på dem del, allerede inden de fik barn.  Så jeg håber at den del er noget de begge har gjort, og ikke kun ham. Selvom jeg som sagt aldrig har set hende være festlig, så det virker for mig, som om han er blevet roligere fordi hun er. Agtigt.

men folk kan jo også forandres. Jeg håber at ændringen er ok med ham fordi han OGSÅ er ok med dén livsstil. Og ikke fordi han føler han ikke har et valg hvis de skal være sammen. 

Jeg har en dejlig svigermor. Hun lader mig være mig, og mig være mor, som jeg er. Hun har aldrig kritiseret mig, men altid holdt den ved at tilbyde sin hjælp. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun ville have gjort og gøre meget anderledes, men hun respekterer og accepterer mine valg og handlemåder. Hun har altid rost mig meget og givet udtryk for at hun er glad for (og lettet over - ha ha) at hendes søn fandt mig. Vi har det super godt sammen og det har jeg ikke haft med to tidligere kæresters mødre.

Den ene var svært utilfreds over at jeg ikke sagde nok. Det turde jeg ikke, fordi hun var utilfreds med alt, hvad alle sagde. Engang blev jeg sendt hjem, da jeg ikke kunne gengive historien om pinsedagene helt konkret og på kommando. 

Den anden låste sig ind i min eks-kærestes og min lejlighed og rykkede rundt på tingene og pyntede op med kunstige roser. Hendes søn skulle ikke bo sådan. Hun tog kager med hjemmefra, når de var inviteret til kaffe og kage, og fortalte som det første, idet de trådte ind af døren  (uden at ringe eller banke på) og de jo blev nødt til selv at tage med, sådan som jeg lavede kager. Da vi besluttede at gå fra hinanden, tog han ned til sin mama (som han kaldte hende), som var dybt rystet over at hendes lille prins (som hun kaldte ham) havde taget til takke med sådan en tøs, og skrev en mail om at jeg skulle lade blenderen stå, som de havde givet os i julegave, når jeg flyttede. 

Jeg er også heldig med en helt fantastisk svigermor - svigerfamilie i det hele taget. 

Min søns farmor (min eks’ mor) er også en dejlig kvinde og det samme med min ungdomskærestes mor. Måske jeg har været heldig?