Svigermødre

Min farmor bekræftede langt hen ad vejen myterne om svigermor. Hun kunne ikke spise middag hos os uden at komme med spydige kommentarer om min mor/min mors måde at lave mad på/dække bord på osv. Hvis vi børn ikke opførte os, som hun ønskede, var kommentaren "Nå, du er nok din mors datter, hva'?". Jeg havde af den grund ikke verdens bedste forhold til hende.

Selv har jeg haft to svigermødre. På en måde. Min X-mands mor var død. Men hun var absolut til stede i forholdet. Jeg tror nok, at hun var en rigtig sød dame. Men hun var lidt vanskelig at håndtere til tider, siden hendes meninger og hendes måde at gøre ting på var hellig for min mand. Hun plejede at rydde op og vaske gulv om morgenen, før hun selv gik på arbejde. Dermed mente min mand, at det måtte jeg jo også gøre. Og det var bare ikke til diskution. For det havde hans mor gjort. Mange sådanne små detaljer. Det var ikke helt enkelt at håndtere altid. Hans stemor var han ikke så glad for - men hun har virkelig været en fantastisk svigermor! Hun støttede og hjalp til da børnene var små, og efter skilsmissen holder hun og jeg stadig kontakt. Selvfølgelig bliver der lidt kulturkollision mellem min og hendes baggrund og traditioner en gang imellem. Men jeg holder til en vis grad bare mund og lader det passere. Jeg oplever, at hun respekterer mig, og jeg respekterer hende tilbage.

Jeg har en skøn svigermor! Vi skal på tøsetur til Berlin��

Min svigermor er fantastisk med mine unger. Vi har haft vores uenigheder, men dey kan jeg ligeså vel have med min søster eller mor indimellem.. men hun er altså vældig sød og omsorgsfuld og vi hygger os meget når vi alle er samlet 

Jeg har en svigermor med et godt hjerte, og hun er (når hun tager sig tiden til det) en fantastisk farmor. Vi døjer lidt med kultur forskelle og sprogproblemer - der er masser af ting ved svigerfamilien jeg slet ikke kan med, men jeg gør da mit bedste for at ignorere det - det vigtigste er trods alt at børnene elsker dem og omvendt. Alle mennesker har nogle pisse irriterende vaner, inkl mig selv, for slet ikke at snakke om mine egne forældre som jeg jo kan fornemme går min brors kæreste på nerverne. Hun har så lidt sværere ved at styre sit temperament, og det er min mor selvfølgelig ked af.

Jeg håber selv at få en svigerdatter der bærer over med mig, synes alle bør sætte børnene først. Og bare fordi man er lidt småtræls ind imellem, kan man jo godt være en god farmor.

lineog4 skriver:

Nu bliver jeg altså nysgerrig - jeg er så uheldig (nogle vil nok sige heldig), at jeg ikke har svigerforældre. Min mands forældre døde da han var 16, og det eneste nære familie han har tilbage er hans bror (og en søster som han ikke har haft noget med at gøre i sin barndom, lang historie). Vi besøger hans bror en gang om året, og det er ikke altid en dans på roser. Jeg har været den der har presset på for, t vi skal besøge og vi skal beholde kontakten. Jeg vil så gerne give mine børn den side af familien også - også fordi min side kun er min mor. 

Lang indledning var slet ikke meningen. Men det betyder, jeg ikke har erfaring med svigermødre, ikke med en svigerfamilie rent faktisk. Og synes jeg læser igen og igen, om den her rædselsfulde svigermor - aktuelt i den lange tråd her inde, hvor en del går med i koret om den dårlige svigermor, og endda en der er blevet stemplet som den dårlige svigermor. 

Er det en naturlov? Eller er der nogle der ude der har en god svigermor? Skal jeg forvente at mine to drenge møder en partner som næsten uafhængigt af min opførsel vil definere mig som “dårlig” eller i hvert fald irriterende? Er jeg totalt naiv, når jeg i min drøm ser hele min skønne familie samlet i total julehygge uden en masse surhed, irritation og stridigheder? Skal jeg bare være glad for jeg fik en levende datter, for drengene mister jeg fordi jeg pr definition er den sure svigermor?

Gode historier efterlyses, så jeg kan glæde mig til at blive svigermor og farmor.

Jeg har den skønneste svigermor! Vi nyder hinandens selskab, diskuterer bøger, deler mad- og strikkeopskrifter, snapchatter og indimellem tager vi sågar på shoppetur sammen! Ydermere er hun en fantastisk farmor for vores to piger.

På et tidspunkt var ferm snak om at hendes arbejde skulle flytte langt væk (i nærheden af os, som bor i en anden landsdel) og hun snakkede om at pendle ind hun kunne gå på efterløn. Jeg var helt klar og nåede faktisk at snakke med min mand om, at vi kunne rydde vores kontor og tilbyde hende, at hun kunne bo hos os i hverdagene i de 2-3 år. Hendes arbejde flyttede ikke alligevel, men jeg er helt sikker på, jeg uden problemer kunne bo sammen med min svigermor i 2 år 

Jeg har en rædselsfuld svigermor, men hun er så også en rædselsfuld mor for min mand. 

Jeg accepterede, at hun var ubehagelig over for mig i seks år, fordi hun trolds alt er min mands mor, og jeg ikke ville komme i mellem dem. Han er god til at sige fra, men han følte sig meget klemt, fordi det var tydeligt, at min svigermor slet ikke gad have en svigerdatter. Men han prøvede videre.

Min mand opgav, da hun tilkendegav, at hun egentligt ikke var interesseret i sit barnebarn, men kun ville have en relation til sin egen søn. Eftersom vores datter er en essentiel del af min mands liv, så var han ikke med på den idé.

Så nej. Svigermødre er ikke nødvendigvis rædselsfulde. Men dårlige mødre er nok sjældne meget værd som svigermødre.

Jeg er også en af de heldige, som har en skøn svigermor  Vi spiser tit frokost sammen, shopper sammen, og jeg besøger dem tit når min mand er på arbejde. Hun er enormt betænksom, og husker hvilket chokolade, tøjmærker og parfumer jeg kan lide når hun skal købe noget til mig. Når min mand er på kursus og lignende tager jeg tit hjem til dem og sover, så jeg har lidt selskab, og hjælp med børnene. Det er også altid min svigermor, som passer vores børn når vi skal noget. Før jeg fik kørekort, så hentede hun mig også tit fra min uddannelse, så jeg kunne komme hurtigere hjem til børnene. Hun husker i øvrigt også hvornår jeg skal til eksamen, og ringer altid og spørger hvordan det gik bagefter. Hun husker faktisk flere ting om min hverdag end min egen mor. 

Hun kritiserer mig aldrig, og roser mig tit for hvordan jeg er over for børnene, og min madlavning. Hun respekterer mine grænser, og respekterer de regler jeg sætter for børnene, selvom hun ikke altid er enig. Så min svigermor har super mange gode kvaliteter.

Til vores bryllup havde hun planlagt den mest fantastiske tale, hvor hun snakkede om hvor lykkelig hun var for, at min mand havde fundet mig at få børn med og blive gift med. Hun er simpelthen så sød

Så jeg har massere af gode historier om min svigermor  Jeg synes det er rigtig synd for dem som har et dårligt forhold til deres svigermor 

Jeg har en svigermor, som er skøn på nogle punkter, men også forfærdelig på nogle andre punkter.

Hun kalder en spade for en spade, og det kam være rigtigt hårdt at høre på. Det krævede i hvert fald noget tilvænning . 

Til gengæld er hun en fantastisk farmor, og min datter elsker hende. Hun er heller ikke bleg for at træde til, når lokummet brænder osv. 

Jeg tror, at det i mit tilfælde handler om, at vi er total modsætninger og har andre værdisæt, så nogle gange, synes jeg, hun er træls, men jeg kan heller ikke undvære hende. 

lineog4 skriver:

Nu bliver jeg altså nysgerrig - jeg er så uheldig (nogle vil nok sige heldig), at jeg ikke har svigerforældre. Min mands forældre døde da han var 16, og det eneste nære familie han har tilbage er hans bror (og en søster som han ikke har haft noget med at gøre i sin barndom, lang historie). Vi besøger hans bror en gang om året, og det er ikke altid en dans på roser. Jeg har været den der har presset på for, t vi skal besøge og vi skal beholde kontakten. Jeg vil så gerne give mine børn den side af familien også - også fordi min side kun er min mor. 

Lang indledning var slet ikke meningen. Men det betyder, jeg ikke har erfaring med svigermødre, ikke med en svigerfamilie rent faktisk. Og synes jeg læser igen og igen, om den her rædselsfulde svigermor - aktuelt i den lange tråd her inde, hvor en del går med i koret om den dårlige svigermor, og endda en der er blevet stemplet som den dårlige svigermor. 

Er det en naturlov? Eller er der nogle der ude der har en god svigermor? Skal jeg forvente at mine to drenge møder en partner som næsten uafhængigt af min opførsel vil definere mig som “dårlig” eller i hvert fald irriterende? Er jeg totalt naiv, når jeg i min drøm ser hele min skønne familie samlet i total julehygge uden en masse surhed, irritation og stridigheder? Skal jeg bare være glad for jeg fik en levende datter, for drengene mister jeg fordi jeg pr definition er den sure svigermor?

Gode historier efterlyses, så jeg kan glæde mig til at blive svigermor og farmor.

Jeg har en fantastisk svigermor. Vi er så ens på så mange måder at vi passer fantastisk sammen. Jeg tager tit på besøg med ungerne uden manden. Eller spiser der hvis min mand er væk. Vi taler sammen flere gange om ugen, mere jeg gør med min egen mor. Til  gengæld når vi så er uenige så farer der gnistrer rundt. 

Jeg er så heldig at ha hele 2 fantastiske svigermødre og svigerfædre, eftersom de er skilt og begge har nye partner.

De er søde, betænksomt mennesker, som altid respektere os, vores grænser osv.

Vi ser dem lige så meget som vi ser min familie, og vores familier hygger sig altid fint sammen.

Vi har været sammen i 15 år, og har aldrig oplevet konflikter i vores forhold. Det er self ik det samme, som at vi altid er enige i alt. Men vi ka altid snakke fornuftigt sammen!

Elsker mine dejlige svigerfamilien!! Vh Stine