Timerne efter fødslen

Følg din indre stemme.  Alt den tilgængelige viden om tilknytning og spædbarns psykologi,  bakker op om, at barnets har det bedst hos sin mor.  Verden er meget stor og utryg for en nyfødt og den nyfødte kender kun mor (og fars stemme). Så at være i armene hos fremmede med mor ude af synes (og uden for duftradius) er ikke for barnets bedste med udelukkende vi voksnes behov.  

Jeg tænker at de besøgende kan sidde ved siden af os nusse, holde i håndbetjent osv imens den lille ligger hos dig. Et godt tip er at bruge en vikle. Så er der en fysisk barriere så folk ikke lige kan række ud og snuppe baby (en ret grænseoverskridende adfærd som jeg dog oplever er ret normal i vores kultur).

Babys behov de første uger er at ligge ved mor, helst hud mod hud og amme uden begrænsninger Resten er de voksnes behov  

Vh en jordemoder med stor interesse i tilknytning/psykologi 

Anonym skriver:

Følg din indre stemme.  Alt den tilgængelige viden om tilknytning og spædbarns psykologi,  bakker op om, at barnets har det bedst hos sin mor.  Verden er meget stor og utryg for en nyfødt og den nyfødte kender kun mor (og fars stemme). Så at være i armene hos fremmede med mor ude af synes (og uden for duftradius) er ikke for barnets bedste med udelukkende vi voksnes behov.  

Jeg tænker at de besøgende kan sidde ved siden af os nusse, holde i håndbetjent osv imens den lille ligger hos dig. Et godt tip er at bruge en vikle. Så er der en fysisk barriere så folk ikke lige kan række ud og snuppe baby (en ret grænseoverskridende adfærd som jeg dog oplever er ret normal i vores kultur).

Babys behov de første uger er at ligge ved mor, helst hud mod hud og amme uden begrænsninger Resten er de voksnes behov  

Vh en jordemoder med stor interesse i tilknytning/psykologi 

 

Jeg er sådan set enig i, at TS selvfølgelig skal sætte grænser, og 20 mennesker første døgn efter en fødsel er for meget. Ikke fordi det nødvendigvis skader tilknytning, og baby er mærket for livet, men fordi det første døgn er man træt(som mor og baby), og det er ok at sige fra, hvis man ikke lyster så mange mennesker. 

Jeg kan dog mærke det stritter lidt i mig, når du indirekte skriver, at man kan risikere at skade tilknytning, hvis ikke baby ligger ved mor...for derefter at understrege din viden om dette i kraft af dit erhverv som JM. Synes netop du som fagperson(som du jo understreger, du er) skal passe gevaldigt på med sådan skræmmeretorik til  bekymrende vordende mødre.

Jeg vil gerne have link til de studier, som viser, at baby og mor's tilknytning kan tage skade af, at baby holdes af f.eks bedsteforældre eller andre familiemedlemmer nogle timer om dagen? Jeg er med på, at adskilles mor og baby i dage/uger, ja så kan der være noget om det, men 15min hos bedste??? 

@TS hvis jeg var dig ville jeg afgrænse besøgene, sig bedsteforældre på begge sider er velkomne en lille times tid første døgn. Derefter må folk komme i små grupper derhjemme, forudsat de selv har lidt mad/kaffe med. Og husk på, hvor træls det end er at dele ud af den store begivenhed de første døgn, så er det altså dejligt, at så mange er så glade for lille ny. Det bliver guld værd, når man har brug for pasning i de mindre sjove tider.

DU bestemmer! Mit akutte kejsersnit blev klokken  9 om morgenen, men der kom først besøgende dagen efter, fordi det var det, jeg kunne overskue. Mine ben var lamme en del timer, og på et tidspunkt blødte jeg en del. Synes sgu det må være i orden, at andre mennesker ikke har krav på at stå med næsen i alt det. 

20 mennesker lige efter fødsel, ville jeg også tanke nej tak til! 

Jeg ville melde ud, at det kun er bedsteforældre dom kan komme (hvis du har overskud til det) 

Husk på det er JER, der bestemmer. Ikke familien.  Det kan godt være, at de vil blive sure, men nogle gange, så må man altså sætte grænser for folk. 

Anonym skriver:

Egentlig forstår jeg heller ikke rigtig selv min frustration omkring det med at sende baby fra arm til arm. MEN jeg tror måske forskellen i det her ligger i at jeg med de to første har født så sent om aftenen at der først kom besøg dagen efter og jeg lige havde nået at restituere mig lidt inden besøgene. 

Jeg har intet imod at de kommer på besøg samme dag, som jeg har fået kejsersnittet - men vi taler jo ikke kun om at det er mine forældre og børn samt mine svigerforældre det er også onkler og fastre m.m. der har stor forventning om at komme samme dag - dvs. det er som minium omkring 20 besøgende fra om eftermiddagen.

Jeg kan sagtens følge din tankegang, for selvfølgelig er sikkert selv ellevild efter at holde den lille ny, når jeg engang selv bliver mormor/farmor. 

Jeg må nok bare prøve at bide i det sure æble og lade dem komme til. 

Ej stop. Sig dog nej tak og i er velkomne en dag snart istedet... jeg skulle godt nok heller ikke nyde noget af så mange gæster..

Tak for alle jeres svar. 

Jeg og vi har tænkt rigtig meget. Og jeg tror det med at trække tiden lidt, inden vi overbringer nyheden er den løsning vi finder mest naturlig. 

Vi er helt opsatte på at de to store skal komme ligeså snart jeg/vi er klar og så synes min mand at vi skal ringe til hans forældre og søskende når de er taget afsted. 

På den måde får vi lige et pusterum før der kommer nye besøgende og så tror jeg vi må melde ud at det bliver korte besøg og at vi jo efterfølgende kan modtage besøg når vi er kommet hjem, samt vi jo ses en masse i juledagene. 

Især mine svigerforældre bliver vi nok nødt til at sætte en tidsbegrænsning på, da jeg tror de vil have meget svært ved at forstå at de ikke kan blive den halve dag. Med min mands søskende er jeg sikker på de har forståelse for at det bliver korte besøg. De er ikke så påtrængende. 

Men kan også bare mærke nu, hvor fødslen kommer tættere på at jeg bare er blevet lidt mere hormonel og der ikke skal så meget til, før jeg bliver ked af det. 

Godmorgen 

Jeg skal have planlagt kejsersnit denne gang, grundet to akutte tidligere. 

Dengang jeg fik akutte kejsersnit, var sent om aftenen, dvs. jeg var først oppe at gå næste morgen og havde haft tid med baby om natten/morgenen, inden de første barselsgæster dukkede op. 

Denne gang ved jeg at jeg skal have kejsersnit om morgenen, skal relativt hurtigt op at gå og en forventning fra familiens side om at vi er klar til barselsbesøg om eftermiddagen. 

Jeg har det egentlig okay med at der kommer besøg, men jeg kan også mærke at jeg føler det svært denne gang, med at baby skal gå fra arm til arm. Først og fremmest skal de to ældste(fra tidligere forhold) have lov til at komme og se baby, som så bliver sammen med mormor og morfar. Men mine forældre er ikke så påtrængende og bliver ikke sure/kede/fornærmet hvis de ikke får baby i armene, de er generelt sådan ret afslappet og er ikke bange for ikke at få lov. 

Min mands familie er derimod stik modsat og kan mærke at de virkelig fylder i mig. Det skal lige siges at jeg rigtig godt kan lide min svigerfamilie og vi har det dejligt sammen. Men min svigerforældre er meget gammeldags, som i gammeldags. De mener bl.a. at jeg skal være sengeliggende en måned, at baby ikke må komme ud og køre før den er blevet døbt, at de skal hjælpe og træde til med pasning af baby den første tid og sådan kan jeg blive ved. 

Men jeg kan bare mærke at jeg slet ikke orker at skulle have dem på besøg, men jeg bliver nok nødt til at bide det i mig. Min mand siger at vi bare forklarer at de skal nok få lov at få en masse tid med baby, men at den ikke skal gå fra arm til arm første dag. Men for filan det er svært, for ved de vil bliv sure/skuffet over det. 

 

Beklager det blev lidt langt, har nok bare brug for luft og for at høre om jeg er en hormonella der er på vej ud på herrens mark? 

jeg forstaar dig udmaerket.

Da jeg fik min store, der sagde de ligeud paa hospitalet at de eneste besoegende de foerste 24 timer var barnet far og evt. soeskende.

Anonym skriver:

Godmorgen 

Jeg skal have planlagt kejsersnit denne gang, grundet to akutte tidligere. 

Dengang jeg fik akutte kejsersnit, var sent om aftenen, dvs. jeg var først oppe at gå næste morgen og havde haft tid med baby om natten/morgenen, inden de første barselsgæster dukkede op. 

Denne gang ved jeg at jeg skal have kejsersnit om morgenen, skal relativt hurtigt op at gå og en forventning fra familiens side om at vi er klar til barselsbesøg om eftermiddagen. 

Jeg har det egentlig okay med at der kommer besøg, men jeg kan også mærke at jeg føler det svært denne gang, med at baby skal gå fra arm til arm. Først og fremmest skal de to ældste(fra tidligere forhold) have lov til at komme og se baby, som så bliver sammen med mormor og morfar. Men mine forældre er ikke så påtrængende og bliver ikke sure/kede/fornærmet hvis de ikke får baby i armene, de er generelt sådan ret afslappet og er ikke bange for ikke at få lov. 

Min mands familie er derimod stik modsat og kan mærke at de virkelig fylder i mig. Det skal lige siges at jeg rigtig godt kan lide min svigerfamilie og vi har det dejligt sammen. Men min svigerforældre er meget gammeldags, som i gammeldags. De mener bl.a. at jeg skal være sengeliggende en måned, at baby ikke må komme ud og køre før den er blevet døbt, at de skal hjælpe og træde til med pasning af baby den første tid og sådan kan jeg blive ved. 

Men jeg kan bare mærke at jeg slet ikke orker at skulle have dem på besøg, men jeg bliver nok nødt til at bide det i mig. Min mand siger at vi bare forklarer at de skal nok få lov at få en masse tid med baby, men at den ikke skal gå fra arm til arm første dag. Men for filan det er svært, for ved de vil bliv sure/skuffet over det. 

 

Beklager det blev lidt langt, har nok bare brug for luft og for at høre om jeg er en hormonella der er på vej ud på herrens mark? 

Jeg mener det er helt ok at de skal vente med at holde baby... det er jo et skrøbeligt lille menneske som skal mærke tryghed fra 1. dag !

Det er jo ligesom mor & far som skal være babys 1. holder... om du behøver én dag eller en hel måned for at være klar til at "dele" baby med familien er 100% din beslutning... uanset hvor gammeldags familien så er !

Eftersom det heller ikke er første barn som du får nu, så må de udvise respekt for dine ønsker, da du ved bedst hvad der er godt for dit barn !