Bonusmødre

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2. august 2017

Mortilah

Jeg har ikke lyst til at lægge mine problemer op hvor nogen måske kan genkende mig. (Derfor altid anonym)...

Men har virkelig nul jalousi eller lignende overfor biomor. Trods dette bryder jeg mig bestemt ikke om hende, fordi hun omsorgssvigter mine bonusbørn groft. Der er ikke noget med at det er fra fars perspektiv eller parti. Kolde facts som fx at hun lader 1-3 årig være alene hjemme gang på gang. Jeg behøver ikke sige mere end det. Derfor hader jeg biomor. Smiler og småsnakker dog stadig ved afhentning. For børnenes skyld. Men indvendigt og når de er afleveret stortuder jeg i bilen. Moren har ikke angiveligt ikke altid været sådan. Men hun er på et sidespor, hvor det ikke kan diskuteres mht perspektivet sagen ses fra!

Folk ændrer sig. Det er normalt. Her er der gået 17 år fra min mand fandt hende. Der kan ske meget på 17år! Jeg kan godt forstå min mand fik børn med biomor. Jeg synes også det er trist at deres familie gik itu. Men det har intet med mig at gøre så jeg ville ønske vi kunne sammen alle sammen, men det kommer nok aldrig til at ske mere. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. august 2017

et-ønske

Det gælder ihverfald ikke hos os. Jeg er bonusmor til to børn, på godt og ondt.

men den sidste weekend i august rejser jeg til Kbh fra fredag til søndag med børnenes bio-mor - ja min mands ex. Vi skal til koncert og ellers bare hygge og nyde en weekend uden børn vi har det smadder godt sammen

Anmeld Citér

3. august 2017

Vivienne

Jeg er også anonym her for ikke at udstille biomor for jeg har ingen hensigter at skade hende på nogen måde. Hun er mor til mit bonusbarn og han/hun elsker hende. 

Det har intet at gøre med hvilken perspektiv man ser tingene ud fra. I vores tilfælde tilbød jeg min mand (da vi begyndte at være sammen for 8 år siden) at invitere hende til kaffe så hun kunne lære mig at kende og se hvor hendes barn kom. Min mand frarådede det og fortalte mig utrolige ting om hvad hun har gjort da de var gift og da de slog op. Alle de ting lød helt skøre i mine ører dengang og jeg tænkte at han overdrev. 

Jeg var i hvert fald klar til at tage imod hende med åbne arme men accepterede min mands ønske om at lade være. 

Jeg har så sidenhen oplevet på sidelinjen hvordan hun er som person. Læst de beskeder hun har skrevet til min mand, hørt hvordan hun taler ned til ham i tlf osv. Jeg har oplevet hvordan hun lyver og bedrager så hun får det hun vil have. Jeg vil ikke fortælle for meget for ikke at udstille hende. Det er ikke min hensigt. 

Det er ikke nemt at være bonusmor. Man involverer sig følelsesmæssigt i barnets liv men man har ikke noget at skulle have sagt. Det gør ondt at se når tingene går udover bonusbarnet men man kan intet stille op. 

Så kære ts, det du hører om her er reelle problemer/bekymringer som bonusmødre kommer med. Man hører jo aldrig om de gode bio-mor historier, men dem er der heldigvis mange flere af derude. 

Anmeld Citér

3. august 2017

Aprilbaby2015

et-ønske skriver:

Det gælder ihverfald ikke hos os. Jeg er bonusmor til to børn, på godt og ondt.

men den sidste weekend i august rejser jeg til Kbh fra fredag til søndag med børnenes bio-mor - ja min mands ex. Vi skal til koncert og ellers bare hygge og nyde en weekend uden børn vi har det smadder godt sammen

Jeg har også taget hjem til Bio mor uden min mand og børn.. bar for at drikke kaffe og sladre  så dejligt at man snakke sammen 

Anmeld Citér

3. august 2017

IenFart

Profilbillede for IenFart

Jeg synes da det er helt åbenlyst hvorfor man herinde hovedsageligt hører de historier hvor bio-mor er en strigle. Det er sikkert mange flere tilfælde, hvor hun er helt fin og sød og så er der jo ikke noget behov for at skrive om det. Folk skriver vel primært herinde anonymt i de tilfælde, hvor de ikke har andre steder at læsse af.

Anmeld Citér

3. august 2017

Moderator

Profilbillede for Moderator
Troldemommi skriver:

Er det bare mig, eller er der ikke mange bonusmødre herinde, som lyder som om den kvinde som deres mand har fået børn med, er den rene heks? 

Jeg syntes det er synd, de lyder jo nærmest ynkelige, mange af dem tør ikke engang stå frem med deres "problemer" de gemmer sig bag den anonymitet baby.dk tillader.

Men seriøst hvis den biologiske mor er så slem, hvorfor har manden så fået børn med hende, eller er det bare, ren og skær misundelse? 

Er det bare mig der falder over de tråde?  

Og nej, jeg er ikke bonusmor, det havde i nok gættet 

Husk at holde den gode tone

og når man vælger at være anonym er det fordi man mener det er det rigtige. Og fordi andre ikke skal vide hvem man er.

alle har ret til at stille spørgsmål her inde og få gode råd. 

Anmeld Citér

8. august 2017

Cola Zero

Anonymor skriver:

Hvilket netop er årsagen til, at man ikke tør stå frem: den slags udmelding du kommer med. Det er helt ærligt så trættende, at folk automatisk antager, at man er den onde stedmor, som bare har et problem med xen, hvis man udtrykker sig. Måske er man anonym for at undgå at bliver genkendt: for at undgå en situation hvor xen tilfældigvis er på siden og det starter et kæmpe drama. Fordi mange af de problemer omkring det at være en sammenbragt familie er et tabu. Og fordi man vil have muligheden for at trække sig, når den sædvanlig bonusmor hetz starter. 

Og der_er_ virkelig mange biomødre, der chikanerer. Jeg skriver i øjeblikket speciale i psykologi om faderinvolvering, og der er så mange velunderbyggede fænomener som "motherly gatekeeping" der peger på, hvor stor en procentdel af mødre der aktivt forsøger at minimere fædres involvering i deres børns liv. Af flere årsager: dels fordi de sociale myndigheder er skolet i klassisk Bowlbyansk tilknytningsteori: i 60'erne udtalte han, at mor var primus motor og far spillede anden violin. De er det ikke skolet i det forhold, at tilknytningsteori er revideret massivt sidenhen, og forfaderens egen søn siden har fundet massiv støtte til (også med baggrund i evolutionsteori og masser af ny forskning), at mor og far begge agerer primærpersoner i deres børns liv, blot på forskellige måder. Der er også en del forskning der viser, at sociale myndigheder typisk ikke inddrager fædre i sager om børns trivsel. Sagt på en anden måde: er man en mor, som i forvejen mener, man er vigtigst, så er det ikke svært at føle man er støttet i dette, fordi der er mangel på oplysning om nyere teorier og forskning. Og så stiger risikoen for motherly gatekeeping, især i skilsmissesager, hvor mor ikke længere har samme forpligtelse over for far. 

Hvorfor man har valgt at få barn sammen? Nogen mennesker ændrer sig. Nogen mennesker har nogle mørke skyggesider, som de ikke viser, før de oplever at man ikke længere er på samme team, som man et i et parforhold. Ligesom nogen mennesker kan ændre sig til det bedre, kan nogen ændre sig til det værre. 

Og som bonusmor sidder man lidt fast:man er en biperson og kan ikke gøre andet end at være der for sin mand og bonusbarn. Og så har man brug for et sted at få luft. Det tyder på, at baby.dk ikke er det rette sted. Heldigvis findes der fora med større rummelighed og forståelse. 

Ja, jeg forstår godt, det er svært at tro, at der findes mødre, der virkelig er så rædsomme. Tro mig. Det kan være helt ufatteligt selv når man står i det. Det ændrer ikke på, at det er sandhed og hverdag for mange. 

Så godt skrevet og rigtig set. Tabu, skyld og skam er klart en faktor for, at Bonusmødre har så lidt lyst til at stå frem med hvor svært det er at leve i den sammenbragte familie.

Anmeld Citér

8. august 2017

Mullesmith

Troldemommi skriver:

Er det bare mig, eller er der ikke mange bonusmødre herinde, som lyder som om den kvinde som deres mand har fået børn med, er den rene heks? 

Jeg syntes det er synd, de lyder jo nærmest ynkelige, mange af dem tør ikke engang stå frem med deres "problemer" de gemmer sig bag den anonymitet baby.dk tillader.

Men seriøst hvis den biologiske mor er så slem, hvorfor har manden så fået børn med hende, eller er det bare, ren og skær misundelse? 

Er det bare mig der falder over de tråde?  

Og nej, jeg er ikke bonusmor, det havde i nok gættet 

Jeg har ikke stødt på sådanne opslag men jeg er selv bonusmor. Jeg synes da ikke min mands x er en heks. Jeg tror bare det handler om at man som "ny" kæreste eller kone helt instinktivt har det svært med partnerens tidligere forhold og det gør det jo ikke bedre at der så er et barn der forevig og altid vil binde manden og x sammen. Så kan man let blive bitter hvis man ikke lære at se anderledes på det hele. Det er ikke noget at skamme sig over at man bliver jaloux eller bitter over det, men man skal nok arbejde med det hvis man vil blive ved med at være sammen med den mand. 

Anmeld Citér

8. august 2017

Anonymor

Mullesmith skriver:

Dit svar giver helt sikkert mening i de tilfælde, hvor det egentlig bare er det, der er problemet. Men mange af tilfældende handler om massiv samværschikane (mod faderen!), hvilket alt andet lige gør én frustreret, når man kan se, hvordan det går ud over først og fremmest barnet, men også faderen. Jeg forstår ikke, hvorfor der er så mange, der ikke vil anerkende den virkelighed, at den slags mødre findes! Og som handler sådan uberettiget, ofte pga egen bitterhed eller egen vanskelig familiebaggrund. 

Det betyder jo ikke det altid er sådan. Jeg betragter mine børns bonusmor og jeg som nære, og der er en skøn indbyrdes relation mellem min kæreste og jeg og min x og hende. Men det ændrer ikke det forhold, at der er biomødre der chikanerer og gør alt i deres magt for at obstruere relationen mellem far og barn. Så synes jeg egentlig ikke, det er så sært, at man som bonusmor bliver frustreret og vred. 

Anmeld Citér

8. august 2017

Kurt_H

Troldemommi skriver:

Er det bare mig, eller er der ikke mange bonusmødre herinde, som lyder som om den kvinde som deres mand har fået børn med, er den rene heks? 

Jeg syntes det er synd, de lyder jo nærmest ynkelige, mange af dem tør ikke engang stå frem med deres "problemer" de gemmer sig bag den anonymitet baby.dk tillader.

Men seriøst hvis den biologiske mor er så slem, hvorfor har manden så fået børn med hende, eller er det bare, ren og skær misundelse? 

Er det bare mig der falder over de tråde?  

Og nej, jeg er ikke bonusmor, det havde i nok gættet 

Av min arm ! Du er godt nok modig. Tøssekamp ! Fjern lige extension håret først

Det at være bonus mor/far er ikke en dans på roser. Det er til tider en dobbelt rolle som virkelig kræver en masse nedslidende energi fra bonussen !

Jaulosi, misundelse o.l. lever ofte i de kredse, men det betyder ikke at det altid er kernen i uoverensstemmelser mellem Xerne.

JA, det er KUN dig  som falder over "de" tråde. Alle andre går ind på trådene uden forbehold for hvilken typer personer man møder.

Jeg personligt syntes det er vildt spændende at møde alle typer mennesker... nogen er mere spændende end andre... sådan har I det sikkert også med mig... og som mand, så skal jeg ofte passe på min måde at skrive på da det til tider kan lyde som om jeg er hård nød som ikke har følelser. (Mænd taler ikke med følelserne, de er mere kontante.)

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.