Anonym skriver:
Mange tak for alle jeres svar. Jeg har læst hvert og et og brugt den seneste tid på at tænke det rigtig godt igennem.
Og jeg har besluttet ikke at få et barn med ham. Faktisk har jeg i stedet valgt at afslutte forholdet. Vi havde endnu et skænderi den anden dag, og jeg besluttede at jeg ikke ville have alt det drama i mit liv mere.
Det var en svær beslutning og jeg savner ham rigtig meget. Men jeg må nok også indrømme at jeg savner tanken om at få et barn endnu mere. Jeg savner ham men lige så meget det at jeg havde en der kunne give mig et barn.
Jeg føler dette er den rigtige beslutning, og selvom jeg indimellem fortryder holder jeg fast i min beslutning. Jeg er rigtig ked af at jeg måske aldrig får et barn da jeg altid har ønsket mig at blive mor. Det er en sorg jeg går igennem nu, men i det mindste føler jeg at jeg har taget den mest ansvarlige beslutning.
Igen vil jeg gerne takke alle jer der har givet jeres syn på sagen, det betyder rigtig meget for mig og har været medvirkende til at jeg har taget, er jeg sikker på, den rigtige beslutning 
Det lyder som den helt rette beslutning. Man kan sagtens få børn med en, man ikke er sammen med, men det kræver, at man kan sammen, samarbejder godt og har det samme værdisæt. Det lød ikke til at være tilfældet hos jer. Så jeg synes bestemt, det lyder som en god beslutning.
Jeg har lyst til at foreslå solomor, men samtidigt tænker jeg også, at der er nogle ting, du skal gave på plads først. Dels skal du have bearbejdet det forhold, du lige er kommet ud af. Og dels så kunne det også lyde som om, at du godt kunne bruge at bearbejde tingene fra din fortid.
Sidst og absolut ikke mindst, synes jeg, at du skal finde ud af, hvorfor fu gerne vil have et barn. Gerne med hjælp fra en professionel. Er det fordi alle andre har børn? Fordi det er det, man "gør"? At alderen snart sætter en naturlig stopper for muligheden? Eller er det, fordi du oprigtigt ønsker børn og har kærligheden og overskuddet til det?
Held og lykke med fremtiden :-)
