Eksperthjælp: Min mand vil have jeg får en abort

Mille123 skriver:

Det kan jeg så i min vildeste fantasi ikke forestille mig vil ske!!!! - det er godt nok sat på en spids. Faktum er som en anden skriver, at det er pest eller kolera, og man må vel som forældre netop sørge for at ens børn ikke bliver en del af den konflikt man har sammen, således at den situation ikke opstår (at de store børn vil se ned på deres søskende). Min mor sørgede for at blive gravid med mig, da min far fandt en anden, hvilket gjorde, at han valgte at blive ved min mor, jeg Har aldrig følt mig mindre elsker af min far, end de andre søskende. Jeg tror bestemt også han (TS'mand) nok skal komme over sine frustrationer når barnet kommer. - ja det er en lortesituation for manden fordi han ikke kan gøre fra eller til, men jeg tror i sidste ende at (en del) mænd ser det som en klods om benet at få et barn mere når lyset for enden af tunnelen kan anes, fordi friheden (store børn) var lige rundt om hjørnet. - og hvis det er tllfældet, at det er årsagen, så ville jeg heller ikke ofre min samvittighed for at manden kan få sin frihed. Man har vel stadig et ansvar som mand, når man dyrker sex. - min søs fik abort som 23 årig dog fordi hendes kæreste udviste knap så god adfærd, og hun ville ikke hænge på ham resten af livet, men her snart 25 år senere tænker hun da stadig på den "lille" der aldrig blev til noget. - kære Trådstarter jeg håber I kan nå til enighed om en løsning i begge kan leve med 

Har du læst hvad jeg skriver? Jeg siger, at det er noget hun er nødt til at overveje, fordi risikoen er der, hvor lille den end er. Det er sat op mod argumentet om, at hun skal tage stilling uden at spekulere over det med de andre børn, hvilket jeg synes er helt sort. Du kender ikke manden. Du kan ikke sammenligne med egen livshistorie eller nogen du kender. Hun skylder sine egne børn, og det ufødte, i det mindste at overveje risikoen. Hvilket var det mit argument gik på. 

Anonymor skriver:

Har du læst hvad jeg skriver? Jeg siger, at det er noget hun er nødt til at overveje, fordi risikoen er der, hvor lille den end er. Det er sat op mod argumentet om, at hun skal tage stilling uden at spekulere over det med de andre børn, hvilket jeg synes er helt sort. Du kender ikke manden. Du kan ikke sammenligne med egen livshistorie eller nogen du kender. Hun skylder sine egne børn, og det ufødte, i det mindste at overveje risikoen. Hvilket var det mit argument gik på. 

Åh generelt hader jeg at skriver over disse fora for man kan aldrig tolke/forstå/percepcere andre folks meninger rigtigt. - jeg har ikke lige bemærket ved første øjekast, at der blev rådet til  at der ikke skulle tages hensyn til børnene som er i forvejen for det skal der selvfølgelig, efter min mening! Men i sidste ende tror jeg ikke det ændre på at en af forældrene "taber" noget i processen/ beslutningen for/imod - og det vil være uanset hvilket valg kunne  risikere at ende i foragt eller lignende for den anden part . - jeg kender hverken manden eller TS eller andre herinde og mit eget eksempel var for at sige, at trods modstand for et barn kan man Sagtens elske det i sidste ende, det sker heldigvis i langt de fleste situationen, som ligner denne. Uanset hvordan man vender og drejer dette dilemma findes der ikke en 100 lykkelig udgang, men man skal selvfølgelig have børnenes tarv (undgå de bliver en del af konflikten) in mente. 

Min veninde havde 2 små drenge da hun blev gravid 3 gang. Manden ville have hun fik en abort men hun stod fast og fik barnet. Manden snakkede ikke med hende i flere måneder og hun gik og gjorde sig parat til at være enlig mor. Hun fødte og fik en pige, som nu er fars pige. Han elsker hende rigtig højt og er mere over hende end han var overfor drengene. Synes bare du skulle høre min venindes historie. Men i sidste ende er beslutningen din. Han kan ikke tvinge dig til en abort, heldigvis. 

Det er bare en møg situation, og en som desværre alt for mange ender i. Så først uanset hvad i beslutter, så tag en beslutning om at i ikke vil stå der igen, modet så betyder sterilisation, kondom og p piller eller havd nu.

problemet er jo at der ikke er et kompromis, det er enten eller, så hvis jeres forhold skal overleve bliver i nød til at snakke og forstå den anden. Jeg synes desværre alt for mange ( især mænd) tror at en abort er lidt ligesom at få trukket en tand ud, lidt ubehageligt i øjeblikket men så noget man hurtigt kommer sig over. Det er det bare ikke, og selv hvis man hr fået en abort helt afklaret, så melder tankerne sig stadig mange senere tænk nu hvis. 

I sidste ende er det kvindens beslutning, og det er det fordi uanset beslutningen er det hende som får de største konsekvenser og risici. Men husk han kan ikke tvinge dig til abort, men du kan ikke tvinge ham til at blive far. Så for alles både jeres, jeres ældre og måske kommende barn, snak, snak og snak - find den bedste løsning i en skidt situation.

Mille123 skriver:

Åh generelt hader jeg at skriver over disse fora for man kan aldrig tolke/forstå/percepcere andre folks meninger rigtigt. - jeg har ikke lige bemærket ved første øjekast, at der blev rådet til  at der ikke skulle tages hensyn til børnene som er i forvejen for det skal der selvfølgelig, efter min mening! Men i sidste ende tror jeg ikke det ændre på at en af forældrene "taber" noget i processen/ beslutningen for/imod - og det vil være uanset hvilket valg kunne  risikere at ende i foragt eller lignende for den anden part . - jeg kender hverken manden eller TS eller andre herinde og mit eget eksempel var for at sige, at trods modstand for et barn kan man Sagtens elske det i sidste ende, det sker heldigvis i langt de fleste situationen, som ligner denne. Uanset hvordan man vender og drejer dette dilemma findes der ikke en 100 lykkelig udgang, men man skal selvfølgelig have børnenes tarv (undgå de bliver en del af konflikten) in mente. 

Jeg er ikke uenig med dig, men det var jo heller ikke det mit svar handlede om Lisbet Jess samtykker til det er det hun mener, opfatter jeg, når hun som respons til mig skriver, at hun har ret til sin holdning, snarere end at modargumentere  

Hej !

Jeg vil meget gerne argumentere for mit svar til den kvinde som oplever sig presset til en abort.For det er det hun bliver.

Det optimale i et parforhold, hvor der er børn og en ny graviditet dukker op,er det vigtigt ,man som kompetente omsorgsfulde voksne tager en beslutning under hensyn til kærlighed til hinanden, børnene og ens resourcer. beslutningen skal tages med hjertet.

Når der bliver ultimativt presset , mener jeg, at jeg som mor, skal tage min  beslutning udfra ,hvad jeg kan klare, i forhold til mig selv, mine børn, og om jeg har kærlighed til endnu et barn.

Jeg har aldrig tænkt mit barn som uønsket, mine børn er elskede børn, og det vil den sidste også blive, hvis det er ,hvad jeg vælger.

Når jeg har besluttet mig udfra min kærlighed, min styrke og mit ansvar for mig selv og mine børn, vurderer jeg har de nødvendige resourcer til endnu et barn, så er jeg tro mod mig selv og mine børn. Det er min holdning i mit liv.

Jeg er ikke modstander af fri abort. Alligevel er det vigtigt for mig , jeg mærker,beslutter og lever bedst muligt med min beslutning.

Når jeg har en god  uddannelse, er en kærlig omsorgsfuld mor med mange resourcer, er jeg fuldt ud i stand til at give alle mine børn et godt liv.Vel vidende at det kan blive hårdt arbejde.

Min historie  endte godt for mine børn og  mig. 

Jeg ved der er mange familier, hvor både de små og store kommer til at betale en pris, som er smertelig. Jeg kan læse af dit svar at du også bruger dine egne erfaringer. det gør mig ondt, det du bliver udsat for.

Jeg har i mit arbejde mødt mange børn, som har oplevet fravær af far, både i intakte familier, skilsmissefamilier, sammenbragte familier,hvor der kommer nye børn på banen.og de biologiske bliver glemt. Det er tungt og sorgfuldt at savne sin fars kærlighed.

Det er jeg helt enig med dig i.

Jeg håber min uddybning giver forståelse  for mit svar.

Håber det lykkes på bedste vis i den pågældende familie.

Hav en god sommer.

lisbeth jess skriver:

Hej !

Jeg vil meget gerne argumentere for mit svar til den kvinde som oplever sig presset til en abort.For det er det hun bliver.

Det optimale i et parforhold, hvor der er børn og en ny graviditet dukker op,er det vigtigt ,man som kompetente omsorgsfulde voksne tager en beslutning under hensyn til kærlighed til hinanden, børnene og ens resourcer. beslutningen skal tages med hjertet.

Når der bliver ultimativt presset , mener jeg, at jeg som mor, skal tage min  beslutning udfra ,hvad jeg kan klare, i forhold til mig selv, mine børn, og om jeg har kærlighed til endnu et barn.

Jeg har aldrig tænkt mit barn som uønsket, mine børn er elskede børn, og det vil den sidste også blive, hvis det er ,hvad jeg vælger.

Når jeg har besluttet mig udfra min kærlighed, min styrke og mit ansvar for mig selv og mine børn, vurderer jeg har de nødvendige resourcer til endnu et barn, så er jeg tro mod mig selv og mine børn. Det er min holdning i mit liv.

Jeg er ikke modstander af fri abort. Alligevel er det vigtigt for mig , jeg mærker,beslutter og lever bedst muligt med min beslutning.

Når jeg har en god  uddannelse, er en kærlig omsorgsfuld mor med mange resourcer, er jeg fuldt ud i stand til at give alle mine børn et godt liv.Vel vidende at det kan blive hårdt arbejde.

Min historie  endte godt for mine børn og  mig. 

Jeg ved der er mange familier, hvor både de små og store kommer til at betale en pris, som er smertelig. Jeg kan læse af dit svar at du også bruger dine egne erfaringer. det gør mig ondt, det du bliver udsat for.

Jeg har i mit arbejde mødt mange børn, som har oplevet fravær af far, både i intakte familier, skilsmissefamilier, sammenbragte familier,hvor der kommer nye børn på banen.og de biologiske bliver glemt. Det er tungt og sorgfuldt at savne sin fars kærlighed.

Det er jeg helt enig med dig i.

Jeg håber min uddybning giver forståelse  for mit svar.

Håber det lykkes på bedste vis i den pågældende familie.

Hav en god sommer.

 

 

Øh, er det mig du mener, i og med det er os der debatterer? Jeg gør ikke brug af egne erfaringer, min bror og jeg er begge ønskede og planlagte, så jeg forstår ikke helt, hvorfor du vælger at antage det. Mit argument kommer fra et objektivt synspunkt. Hvilket jeg synes er vigtigt - man kan ikke regne med, at andres livshistorier har den samme lykkelige slutning som ens egen. Bare fordi en ven overlever et spring fra en bro, er det jo ikke givet, at jeg også ville overleve. Derfor er man nødt til grundigt at overveje konsekvenserne ift. Allerede herboende børn. Det er flintrende fløjtende ligemeget at man er ressourcestærk, hvis far aktivt tager afstand fra det nye barn men bevarer relationen til de gamle. Det vil skade det nye barn, uanset hvor velreguleret og veluddannet man er som mor. 

Anonymor skriver:

Jeg er ikke uenig med dig, men det var jo heller ikke det mit svar handlede om Lisbet Jess samtykker til det er det hun mener, opfatter jeg, når hun som respons til mig skriver, at hun har ret til sin holdning, snarere end at modargumentere  

Jæs det var lige gået forbi min næse

drabo skriver:

Det er bare en møg situation, og en som desværre alt for mange ender i. Så først uanset hvad i beslutter, så tag en beslutning om at i ikke vil stå der igen, modet så betyder sterilisation, kondom og p piller eller havd nu.

 

problemet er jo at der ikke er et kompromis, det er enten eller, så hvis jeres forhold skal overleve bliver i nød til at snakke og forstå den anden. Jeg synes desværre alt for mange ( især mænd) tror at en abort er lidt ligesom at få trukket en tand ud, lidt ubehageligt i øjeblikket men så noget man hurtigt kommer sig over. Det er det bare ikke, og selv hvis man hr fået en abort helt afklaret, så melder tankerne sig stadig mange senere tænk nu hvis. 

 

I sidste ende er det kvindens beslutning, og det er det fordi uanset beslutningen er det hende som får de største konsekvenser og risici. Men husk han kan ikke tvinge dig til abort, men du kan ikke tvinge ham til at blive far. Så for alles både jeres, jeres ældre og måske kommende barn, snak, snak og snak - find den bedste løsning i en skidt situation.

Godt skrevet og jeg er helt enig med dig!

Hvis din mand har dén holdning, så skal han bruge kondom !

I har to børn sammen, hvad er "the big dial" med nummer tre ?

Børn er et produkt af to menneskers kærlighed, ikk´ ?

Hvis I ikke ønsker barnet, så adopter jeg gerne barnet !

Jeg syntes det er forkasteligt først at have intimt samvær og derefter ikke følge op på evt. konsekvenser som bla. graviditet for kvinden og flere børnepenge for manden !

At mænd generelt ser en abort som en tur til tandlægen er jo en trist konklusion, men nok ikke helt sand.

For mig er en abort totalt udelukket.

Der er kun to situationer hvor jeg ville acceptere en sådan handling.

1. Voldtægt, kendt eller ikke kendt gerningsmand.

2. Graviditeten ville tage livet af moderen af medicinske årsager.