Debat: Moster er faktisk mors veninde...

i min familie er jeg efternøgler og den ene af mine kusiner fik barn tidligt.

Der er kun få år imellem os, og vi er meget tætte. Vi opdagede hurtigt at folk ikke rigtig kunne finde ud af den der forskel i generationer, og da vi fik børn med få måneders mellemrum, så blev det hurtigt til at jeg er faster til hans børn og han er onkel til mine - deraf bliver hans kone tante til mine børn.

For mig er en moster/faster søster, eller ligesom en søster, til barnets mor eller far, mens en tante er gift med barnets onkel, om han er biologisk eller ej.

Min søn har et tættere forhold til min onkel, tante og deres to børn end med sin biologiske onkel.

Anonym skriver:

Godaften med jer på baby.dk 

Min kæreste og jeg har gang i en diskussion herhjemme (eller.. det er måske så meget sagt, da vi er enige) om, om det er fair overfor "ægte" relaterede familiemedlemmer, at moren til et barn opdrager dette til at kalde hendes veninde for "moster" eller lignende 

Hvad siger I?

Min datter kalder min veninde for moster Louise, jeg retter hende så vidt muligt altid, tror det bunder i at min søster hedder Louise og derfor bliver kaldt moster Louise. Og der har hun måske lidt svært ved at skelne. Men ellers, så er det No-go i min verden. 

Humm jeg syntes man ska gøre der der føles rigtigt. Og for mig er familie lige så meget noget man vælger, som det er noget man bliver født ind i.

Min venindes og mine unger siger tit at de jo faktisk lidt er som deres fætter og kusine ( De har 2 blod fætter og 1 sted fætter og 3 sted kusiner, hvis vi ska se konkret på det) Vi fortæller dem, at de jo endelig bare er rigtig tætte venner, hvorefter alle 4 unger griner og fortæller os, at det ved de da godt, men at de altså har valgt, at de er hinandens familie.

Mine unger kalder min moster for moster Karen, moster Else og moster Lilly. For det er jo det jeg kalder dem. Min søster kalder de kun for MOSTER. Deres faster kalder de faster Stine, mens den anden pr valg kun bliver kaldt for navn. 

Med hensyn til bedsteforældrene er der mormor og hans ole, farfar og ims og farmor og foffi. De har selv valgt hva de ville kaldes. Vh Stine 

Jeg er ikke så heldig at have nogen søskende, Så her er mine veninder tanter. Dog har jeg min barndoms veninde, ser hende ikke mange gange på et år men hun er alligevel moster. 

Anonym skriver:

Netop spørgsmålet om det er fair overfor de ægte slægtninge. Min kæreste oplever nemlig at blive sat under "mosteren", på trods af tæt familieforhold 

Det ville ikke ændre sig af en anden titel eller ingen titel. Det er jo netop bare en titel - man kan også have en vaskeægte moster uden nær relation i praksis. Han må se i øjnene, at Susanne eller Jeanette eller hvad mors veninde nu hedder er meget tæt knyttet til barnet, og at titlen blot er en understregning af dette, ikke årsagen. Det er jo ikke engang hans titel, hun er rendt med. Hvis han ønsker sig tingene anderledes, er det i hvert fald ikke det fokuspunkt, der har relevans. Desuden KAN kønnet, altså venindens, jo have noget at sige for hans søsters tillnytning og dermed også børnenes. 

Måske det bare er mig men jeg synes det er ret hip som hap med alle de titler mm. Personligt foretrækker jeg at kalde folk ved navn. Og for barnet er det da endnu mere ligegyldig om det h*n kalder mors tætte veninde, er den "rigtige" titel.  

Jeg synes det forvirre mere end det gavner, husker hvordan min veninde som 7 årig græd en uge fordi hun fik afvide hendes moster jo ikke var hendes rigtige moster, og så var moren og veninden blevet uvenner, og nu havde min veninde så ingen moster mere følte hun. Det var meget svingdørs-venskab.

Så medmindre din moster faktisk bliver en decideret moster der kan tage dit barn alene en overnatning, tage det med i circus selv når det er et stort skolebarn eller andet, så lad vær.

Men din veninde er også din veninde, og du skal kunne have lov at have veninder uden det skal kaldes en masse andet, og så det også kan glide ud i sandet en dag hvis det desværre skulle ske.

Anonym skriver:

Godaften med jer på baby.dk 

Min kæreste og jeg har gang i en diskussion herhjemme (eller.. det er måske så meget sagt, da vi er enige) om, om det er fair overfor "ægte" relaterede familiemedlemmer, at moren til et barn opdrager dette til at kalde hendes veninde for "moster" eller lignende 

Hvad siger I?

Min søster kaldte hendes veninder for moster og jeg må indrømme at det da gjorde virkelig ondt! Rationelt ændre det jo intet, men jeg blev alligevel enormt ramt for jeg følte på en eller anden åndsvag måde at jeg blev frataget noget jeg fortalte hende hvordan jeg havde det og hun kunne sagtens forstå det, så nu er jeg igen den eneste moster 

Jeg synes kun man skal passe på med det hvis det reelt et en biologisk moster.. jeg ville nok også føle mig lidt ramt hvis jeg var moster til et barn og så den titel også blev tildelt andre "random mennesker" i morens omgangskreds. Så må de veninder være tanter hvis de vil have en titel. 

Men! Nu har jeg ingen søster så mine børn har ikke en moster.. men det har deres fætter tilgengæld! Og hans moster er en stor del at mine ungers liv også, så hun er blevet fælles moster for både fætter M og mine børn hun passer dem også indimellem og har været med på ferie med både mig og min daværende kæreste, vores unger og så fætter M og hans forældre (morbror og tante til mine unger). 

Bananaalice skriver:

Jeg synes det forvirre mere end det gavner, husker hvordan min veninde som 7 årig græd en uge fordi hun fik afvide hendes moster jo ikke var hendes rigtige moster, og så var moren og veninden blevet uvenner, og nu havde min veninde så ingen moster mere følte hun. Det var meget svingdørs-venskab.

Så medmindre din moster faktisk bliver en decideret moster der kan tage dit barn alene en overnatning, tage det med i circus selv når det er et stort skolebarn eller andet, så lad vær.

Men din veninde er også din veninde, og du skal kunne have lov at have veninder uden det skal kaldes en masse andet, og så det også kan glide ud i sandet en dag hvis det desværre skulle ske.

 

Jeg kan godt forstå problemet i den historie, men jeg tog det forgivet, at den person, der blev omtalt var en stabil og permanent person i barnets liv.