Debat: Moster er faktisk mors veninde...

Godaften med jer på baby.dk 

Min kæreste og jeg har gang i en diskussion herhjemme (eller.. det er måske så meget sagt, da vi er enige) om, om det er fair overfor "ægte" relaterede familiemedlemmer, at moren til et barn opdrager dette til at kalde hendes veninde for "moster" eller lignende 

Hvad siger I?

Altså jeg har et tæt forhold min min brors x. Som også er mor til min mine niecer.  De gik fra hinanden før min datter blev født men hun er blevet kaldt tante og så hendes navn. 

Syntrs moster og faster er sådan lidt no go. Nok grundet at det jo betyder at det er mors søster eller fars søster. Og dermed egentlig kalder dem noget de ikke er . Så mere ordet tante . Lige så vel som ordet bedste bliver brugt til bonus bedste forædre ☺️

Anonym skriver:

Godaften med jer på baby.dk 

Min kæreste og jeg har gang i en diskussion herhjemme (eller.. det er måske så meget sagt, da vi er enige) om, om det er fair overfor "ægte" relaterede familiemedlemmer, at moren til et barn opdrager dette til at kalde hendes veninde for "moster" eller lignende 

Hvad siger I?

Det bestemmer folk jo selv, men jeg ville aldrig gøre det.

Min mands ekskone rystede i bukserne over muligheden for, at mit bonusbarn skulle kalde mig mor (bonussen havde spurgt om det, ikke vores idé og vi sagde også nej og fandt en anden løsning). Hun har så siden påduttet sin datter at kalde stedfar for far (dobbeltmoralsk, nej vel?). Ekskonen er selv vokset op med en moster, som fik barn i en tidlig alder, hvor barnet så fik at vide, at det var bedsteforældrene, som skulle være forældrene og omtales som sådan, alt i alt er det en mærkelig tilgang at kalde folk for noget, de ikke er. 

Det bestemmer folk virkelig selv. Det er jo ikke altid, at de "ægte relaterede" føles særlig ægte eller tætte. Så hvis folk føler sig knyttet til en ven, veninde what ever er det da bare rart, at barnet får ham eller hende som en ekstra voksen i sit liv  

NupaSofia skriver:

Det bestemmer folk virkelig selv. Det er jo ikke altid, at de "ægte relaterede" føles særlig ægte eller tætte. Så hvis folk føler sig knyttet til en ven, veninde what ever er det da bare rart, at barnet får ham eller hende som en ekstra voksen i sit liv  

Nu skriver du: "(...) som en ekstra voksen i sit liv."

Mener du der skal titel på den ekstra voksne, som her "moster"?

Jeg kan virkeligt ikke se problemet i at kalde f.eks. mors veninde for moster. Jeg ville gå ud fra, at det var fordi, hun havde en tæt relation til barnet. Mere ville jeg ikke tænke over det.

Her håber jeg, at min kusine vil have lyst til at være en stor del af min kommende datters liv. Om hun vil kaldes tante, moster eller bare ved navn, det er alt sammen fint med mig 

Anonym skriver:

Nu skriver du: "(...) som en ekstra voksen i sit liv."

Mener du der skal titel på den ekstra voksne, som her "moster"?

Det kan jeg godt se det sære i. at barnet får en tæt relation til mors veninde er jo selvfølgelig  ikke afhængig af,  om personen får en  titel. På samme måde, som jeg lige skrev, at den biologiske familie ikke nødvendigvis er tætte fordi, de har en titel. 

Jeg tror bare, at jeg mente at folk skal gøre, hvad de føler for, og føles det rigtigt at kalde veninden "moster" kan jeg ikke se problemet i det  

Vi har opfundet vores egen titel.. Famster.. Det er fars moster der er ufrivilligt barnløs, og meget tæt i relationen til os.. Egentlig er hun jo ikke noget til vores barn (snart børn) men det er hun så alligevel ��

Min familie er meget rodet og meget sammenbragt. Efter mange svigt og tab går vi ikke længere så meget op i ''blodets bånd''. Min stedfar bliver over for min søn omtalt som ''bedstefar''. Hans sønner (som jeg naturligvis heller ikke er biologisk beslægtet med) bliver begge omtalt som ''onkel'' på ligefod med min biologiske bror. Jeg har også en meget tæt barnløs veninde som bliver omtalt som ''moster''. I vores verden er det meget naturligt. Familie er blevet noget vi ''vælger'' frem for at blive født ind i. Andre der ikke har måttet gøre det på denne måde og måske endda finder det lidt sært, synes jeg kun er meget heldige. Jeg ville gerne have haft en rigtig familie helt fra starten af, i stedet for først at have skabt den selv som voksen. Nu er det blevet sådan her, og det er det rigtige for os at gøre det på denne måde.  

Jeg er enebarn og min bedste veninde er min barndomsveninde siden 3.kl hvilke nu er mere en 25 års venskab og hun er moster til mine drenge. Hun kan ikke selv få bærn så hun forguder mine og har dem jævnligt på ferie og de elsker det.. hun er deres moster og det vil hu altid være��