Barn nr. 2, hvornår?

Mor12&15 skriver:

Her har vi 2 år og 8 mdr. mellem nr. 1 og 2, og der bliver faktisk (tilfældigt) præcist samme mellemrum mellem vores nr. 2 og 3

Da vores "store" skulle være storesøster, kunne hun godt forstå, hvad der skulle ske. Da der var ca. 1 måned til termin, tog jeg hende med ud og vælge sutter til lillesøster. Pakken med sutter sov hun faktisk med hver nat i den måned op til, at lillesøster blev født. Så havde hun en klar opgave, og vidste med det samme, at det var hendes "opgave", da hun mødte lillesøster for første gang. På samme måde havde vi købt en lille ting "fra lillesøster", så de kunne "bytte gaver".

Jeg oplevede, at det var rimelig nemt med den aldersforskel, fordi den store godt kunne forstå, at hun nogle gange lige skulle vente 10 min., eller hjælpe med at hente en stofble, hagesmæk osv.

Af reaktion kom der den, at vi gik fra at putte til nat på 2 min. pludselig skulle bruge 20-30 min. (Men det gik over igen ).

Min søster og nogle venner har 14 og 15 mdr. mellem deres 1 og 2, og de har haft begge meget at se til, i forhold til hvad vi har oplevet.

Men ja, der er nok ikke en egentlig opskrift på den perfekte aldersforskel  

Det lyder utroligt sødt.  Dejligt at høre nogle gode tricks til inddragelse ! Og det er også den aldersforskel vi ønsker. Tak for en sød historie. 

NRO skriver:

Hej alle sammen ! 

Min mand og jeg fik i januar 2016 en fantastisk søn. �� 

Min mands idé er, at han skal være storebror når han er mellem 2 og 3 år. Dvs. At vi gerne snart skal igang da han nu er 16 måneder ! Han er en meget fremmelig/hurtig dreng og elsker bare for vildt andre børn. Vores tanke er, at han kunne virke som et barn der godt ville kunne tåle at blive storebror i den alder - men hvad er jeres erfaringer? Hvilken aldersforskel har i været glade for, og ikke mindst hvorfor? 

På forhånd tak. 

Mellem vores første og andet barn er der 2 år og 9,5 mdr. Det har været helt perfekt hos os. Vores datter var blefri og tilpas selvstændig, hvilket har været skønt. Nu har vi så fået tredje barn. Der er 3 år og 10 mdr mellem nr 2 og 3 og 6 år og 7 mdr mellem nr 1 og nr 3. Selvom vi havde ønsket os, at lillebror var lidt tættere på de to andre, så har det vist sig at være helt perfekt. Min graviditet har været meget hård, så det har været rart med to børn der er selvhjulpne og blefrie. Endvidere endte jeg mig akut kejsersnit denne gang, så det er dejligt, at jeg ikke skal bære på de store og at de selv kan alting. (Det er mig der afleverer hver dag, så er afhængig af, at de kan høre efter)

Mit bedste råd er at kigge på dit barn og vurdere om han kan magte at dele dig endnu. Når det så er sagt, så sker der virkelig meget på de ni måneder, så man kan ikke altid vide det på forhånd.

Personligt vil jeg foretrække 2,5 år-4 år mellem søskende.

Lunae skriver:

Mellem vores første og andet barn er der 2 år og 9,5 mdr. Det har været helt perfekt hos os. Vores datter var blefri og tilpas selvstændig, hvilket har været skønt. Nu har vi så fået tredje barn. Der er 3 år og 10 mdr mellem nr 2 og 3 og 6 år og 7 mdr mellem nr 1 og nr 3. Selvom vi havde ønsket os, at lillebror var lidt tættere på de to andre, så har det vist sig at være helt perfekt. Min graviditet har været meget hård, så det har været rart med to børn der er selvhjulpne og blefrie. Endvidere endte jeg mig akut kejsersnit denne gang, så det er dejligt, at jeg ikke skal bære på de store og at de selv kan alting. (Det er mig der afleverer hver dag, så er afhængig af, at de kan høre efter)

Mit bedste råd er at kigge på dit barn og vurdere om han kan magte at dele dig endnu. Når det så er sagt, så sker der virkelig meget på de ni måneder, så man kan ikke altid vide det på forhånd.

Personligt vil jeg foretrække 2,5 år-4 år mellem søskende.

Tusinde tak for dit indlæg. Tror bestemt du har ret. Og ja det er virkelig også det der med, at det egentlig er vores søn der skal kiggges på. Om han er klar  

Jeg forestiller mig der er fordele og ulemper ved alle salgs aldersforskelle og det derfor er meget subjektivt hvordan man oplever det, hvordan man forestiller sig det osv. 

Jeg har tre levende børn og aldersforskellen er forskellige og kan derfor sige lige om fordele og ulemper. 

Der er 4 1/2 år mellem min første og min tredje (nummer 2 døde). Jeg var parat til at være mor til 2, havde suget de gode år ud af min datter og hun var så småt blevet mere og mere selvstændig i den forstand at vennerne var blevet vigtige og hun skulle tage nogle skridt væk fra mig. Når jeg tænker tilbage så står hendes tidlige år står skarpt i erindringen. 

Der er 2 år og 9 mnd mellem nummer 3 og 4. De er samme køn og meget meget glade for hinanden (det er de såmænd alle 3) og har haft en lang legeperiode sammen. Men og det er ulempen, storebror blev så hurtig stor. Når heg tænker tilbage og tænker på han ikke var ældre i forskellige minder så er jeg lige ved at græde, for han og jeg for den sags skyld fik slet ikke lov til at han var lille på samme måde som lillebror og storesøster for han var jo den "store". Jeg synes jeg gik glip af at nyde ham. Og skulle jeg igen (skal jeg ikke) ville jeg vælge mere tid mellem dem og nyde dem - det skal siges det er ren egoisme, for han har det fantatisk med at blive storebror 

lineog4 skriver:

Jeg forestiller mig der er fordele og ulemper ved alle salgs aldersforskelle og det derfor er meget subjektivt hvordan man oplever det, hvordan man forestiller sig det osv. 

Jeg har tre levende børn og aldersforskellen er forskellige og kan derfor sige lige om fordele og ulemper. 

Der er 4 1/2 år mellem min første og min tredje (nummer 2 døde). Jeg var parat til at være mor til 2, havde suget de gode år ud af min datter og hun var så småt blevet mere og mere selvstændig i den forstand at vennerne var blevet vigtige og hun skulle tage nogle skridt væk fra mig. Når jeg tænker tilbage så står hendes tidlige år står skarpt i erindringen. 

Der er 2 år og 9 mnd mellem nummer 3 og 4. De er samme køn og meget meget glade for hinanden (det er de såmænd alle 3) og har haft en lang legeperiode sammen. Men og det er ulempen, storebror blev så hurtig stor. Når heg tænker tilbage og tænker på han ikke var ældre i forskellige minder så er jeg lige ved at græde, for han og jeg for den sags skyld fik slet ikke lov til at han var lille på samme måde som lillebror og storesøster for han var jo den "store". Jeg synes jeg gik glip af at nyde ham. Og skulle jeg igen (skal jeg ikke) ville jeg vælge mere tid mellem dem og nyde dem - det skal siges det er ren egoisme, for han har det fantatisk med at blive storebror 

Jeg er helt med på hvad du mener. 

Det er da også det jeg har haft i tankerne, at jeg er bekymret for hvorvidt jeg kan nyde min søn på samme måde som nu, og om det vil være tidligt at give slip på den 'alene-tid' vi har nu. Samtidig har jeg en ide om, at fordi jeg har en mand der er så deltagende som han kan være og står lige så meget op om natten som jeg selv (efter ammeperioden) - jamen at så er mit overskud faktisk sjældent slidt ned. Men måske man alligevel ikke kan helgardere sig mod jalousi osv. 

Tak for dit indlæg. Dejligt at så mange vil svare  

NRO skriver:

Jeg er helt med på hvad du mener. 

Det er da også det jeg har haft i tankerne, at jeg er bekymret for hvorvidt jeg kan nyde min søn på samme måde som nu, og om det vil være tidligt at give slip på den 'alene-tid' vi har nu. Samtidig har jeg en ide om, at fordi jeg har en mand der er så deltagende som han kan være og står lige så meget op om natten som jeg selv (efter ammeperioden) - jamen at så er mit overskud faktisk sjældent slidt ned. Men måske man alligevel ikke kan helgardere sig mod jalousi osv. 

Tak for dit indlæg. Dejligt at så mange vil svare  

Det er faktisk ikke overskuddet - har jeg jo næsten mere af på barsel end på fuldtidsarbejde. Det er indstillingen til ham, til han var stor mens da lillebror var fx 3 1/2 så var han lille, sjov, nuser osv, så var storebror da han var 3 1/3 år så var han stor, fornuftig osv. Det handler så også om hans personlighed, for han er en fornuftig, rolig og nok i sig selv selv dreng. Men synes ikke storebror fik lov i mine øjne at være lille. 

Jeg havde en masse overskud til ham, var ikke træt osv. Men han blev bare så stor

lineog4 skriver:

Det er faktisk ikke overskuddet - har jeg jo næsten mere af på barsel end på fuldtidsarbejde. Det er indstillingen til ham, til han var stor mens da lillebror var fx 3 1/2 så var han lille, sjov, nuser osv, så var storebror da han var 3 1/3 år så var han stor, fornuftig osv. Det handler så også om hans personlighed, for han er en fornuftig, rolig og nok i sig selv selv dreng. Men synes ikke storebror fik lov i mine øjne at være lille. 

Jeg havde en masse overskud til ham, var ikke træt osv. Men han blev bare så stor

Forstår hvad du mener  

Det er selvfølgelig fantastisk når børn kan få lov at være de små så længe som muligt. Så vi rigtigt kan nyde dem, og de kan nyde opmærksomheden. Det er helt klart værd at tage med i overvejelserne